Fra Hjulskibenes Dage

133 som dog ofte for at forøge Lasteevnen førte til Dimensioner, der i høj Grad forringede Skibenes Sødygtighed, hvorfor den ogsaa i England allerede i 1836 afløstes af en mere tidssvarende. Den danske Skibsmaaling efter „Commercelæster" à 150 Kubik- fod var gjældende, indtil Loven af 13de Marts 1867 indførte „Register Tons“ å 91,59 Kubikfod — 100 Cubicfeet efter den engelske Maale- methode af 1854, hvilken i alt væsentligt blev antagen af næsten alle søfarende Nationer, ligesom ogsaa Tarifen for Suezkanalen i sin Tid blev basceret paa dette Maal, der er grundet baade paa videnskabelig Basis og mangeaarig Erfaring. IX. MANDSKABET. AAR der tales om Dampskibsfarten i danske Farvande i dens før- ste Dage og forøvrigt langt op i Tiden helt ind i Decenniet 1860—70, maa det erindres, at Besætningen ombord i Skibene som Regel tilhørte 2 Nationaliteter. Dæksmandskabet var selvfølgelig al- tid dansk, hvorimod Maskinpersonalet, i hvert Fald Maskinmestrene eller „Dampmaschinemestrene", som de, som tidligere nævnt, den Gang kaldtes, i den første Tid i Almindelighed vare engelske i Lig- lied med Locomotivførerne i de første danske Jernbaner. løvrigt var det, først at være Locomotivfører og senere Sømaskinmester eller om- vendt, ikke noget helt ukjendt i hine Dage. Det ovenomtalte fremkom af let forklarlige Grunde, da der lier i Landet den Gang ikke fandtes faglærte Maskinmestre af Mangel paa Skoler, hvor unge Mennesker i den Retning kunde faa theoretisk og praktisk Uddannelse. 12 å 13 Aar efter „Caledonia"s Ankomst paa Kjøbenhavns Rhed var endnu ingen dansk Maskinist oplært eller ansat i noget Damp- skib under dansk Flag. Denne ofte følelige Mangel paa brugbart Maskinpersonale kunde undertiden give sig Udslag paa ret ejendommelig Maade. Saaledes blev en Prøvetur i Begyndelsen af Halvtredserne pludselig afbrudt, ved al Farten gik fra Skibet som Følge af, at Maskinen ikke roterede. Aarsa- gen viste sig at være den, at Maskinmesteren ønskede at spise Frokost og vel at mærke uden Forstyrrelser. En anden Gang var Tiden for Af- sejlingen bestemt, men dette Tidspunkt passede imidlertid ikke Chefen i Maskinen, der netop da mente at have presserende Forretninger i Land. For at sikre sig imod Overraskelser fjernede han derfor i al Stilhed nogle mindre Maskindele ved Excentrikbevægelsen og var saa forsynlig at tage disse med i Lommen, forinden han forlod Skibet,