Fra Hjulskibenes Dage

134 vel vidende, at dette ikke afsejlede, før lian atter kom ombord. Hvem der var den egentlige Kommanderende her, behøver ingen nærmere Kommentar. Det var en hel Stab af Englændere og Skotter, der efterhaanden vare blevne acclimatiserede i Datidens danske Dampskibe, og som i alt væsentligt maa siges at have været paa Højde med hin Tids praktiske Viden for Sømaskinernes Vedkommende. De vare i Almin- delighed forholdsvis højt gagerede. Som typisk Repræsentant i Kof- fardimarinen for disse Mænd kan nævnes Skotten Joh. Orr. Han var Maskinmester i den første og anden „Dania" henholdsvis fra 1858 og 1868 og senere fra 1874 i den da nybyggede Hjuldamper „Christiania", til Fart imellem Kjøbenhavn—Gøteborg—Christiania. I Datidens indenrigske Dampskibsfart vare Navnene T. C. Broch, E. S. Braband, M. I. Faber, I. A. Larsen og N. F. Tofte tidlig vel- kjendte og i Øresundsfarten Prahl fra den første, samt Krogh og Teg- ner fra den noget senere Tid. Broch førte i mange Aar „Kjøbenhavn“ i Routen Kjøbenhavn—Aarhus og Tofte den første og anden „Zampa“ i Farvandene syd om Øerne og fra 1878 „H. P. Prior“ imellem Kjø- benhavn og Aalborg. De ovennævnte Mænd ere kun enkelte imellem de mange, livis Navne uløseligt tilhøre, om ikke den ældste saa dog den ældre, dan- ske Dampskibsfart,, om hvilken der efter samstemmende Udtalelser i en nøjsom, men i det hele lykkelig Tid, trods smaa Forhold og yderst ringe Comfort, paa en ejendommelig Maade stod en egenartet Charme, som nu forlængst er forsvunden og tildels glemt. Al Uniformering saavel af de Kommanderende som af Mandska- bet var i de gamle Dampskibe et ukjendt Begreb. Ombord gik enhver klædt, som han selv lystede. Ogsaa paa dette Omraade adskilte Ti- den sig kjendeligt fra den nuværende. Uniformernes Tid var endnu ikke kommen til Koffardis og knap nok til Orlogs for Mandskabets Vedkommende. Ensartet Paaklædning af Besætningen ombord i et Skill maa anses for hensigtsmæssig, og at Officererne ere i Uniform er nødvendigt, ikke mindst for Mandskabets Skyld. Til Tider kunde Situationen med Nutids Øjne blive næsten barok, naar f. Ex. Kap- taihen ved Ind- og Udsejlingen af Havnen mødte paa Broen med høj Hat og hvide Hansker, ligesom en bekjendt Londonner Lods for faa Aar siden, hvad Vejret end var, gav Møde paa Broen med den samme mærkelige maritime Hovedbedækning.