Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
X.
DE TIDLIGSTE SVENSKE, DANSKE OG NORSKE HJULSKIBE.
ALLEREDE i 1816 var der i Sverrig, navnlig paa Initiativ af den
engelsk fødte Mekaniker Samuel Owen, bleven bygget Damp-
skibe. Derved blev dette Land, ikke alene for Skandinavien, men og-
saa for en stor Del af de andre europæiske Søstater Foregangsland
paa dette Omraade.
Owen (1774—1853), der var kommen til Sverrig 1804, maa be-
tragtes som den egentlige Grundlægger af svensk Dampskibs- og Ma-
skinbyggeri. Han var, ligesom den senere William Wain, se XIV., af-
gjort Praktiker, hvilket i Forbindelse med hans store Genialitet og
Snille blev af største Betydning for den tidlige, svenske Dampskibsfart.
De første Forsøg med en Slags Skruepropel begyndte i Juli 1816,
men naaede ikke meget ud over det rent experimentale Stadium, se
nærmere herom XIX., og det var først i September 1818, at det lyk-
kedes Owen paa Mälaren at faa etableret regelmæssig Passagerfart
med en lille Træhjulbaad „Amfitrite“ 65’X20’, der blev Sverrigs før-
ste, egentlige „Dampmaskinefartøj“. 26 Aar efter var det ligeledes
Owen, der byggede de første svenske Jerndampskibe „Gutenberg“ og
„Samuel Omen“.
I Norge begyndte den egentlige Dampskibsfart først 1826 med de
to Skibe „Prinds Carl“ og „Constitutionen“.
Omtrent samtidig med de første Dampskibe i Sverrig var der i
1816 af Mekanikus Gillespie paa et Interessentskabs Vegne indgivet
Andragende til den danske Regjering om at opnaa Tilladelse til i 10
å 12 Aar at bygge Dampskibe til Fart imellem de mere betydende,
danske Havnestæder. Ansøgningen blev pure afslaaet med den Moti-
vering, at det Hele var uklart og uden solid Basis, og først tre Aar
efter lykkedes det Auditeur Steen Andersen Bille at opnaa den øn-
skede Tilladelse til Anskaffelsen af et Dampskib, nærmest som et For
søg paa at etablere Dampskibsforbindelse imellem Kjøbenhavn og
Kiel, om end Forventningerne hertil vare meget smaa.
Den 13de April 1819 meddeltes i „Nyeste Skilderi af Kjøben-
havn“ at „Billes Dampbaad er undervejs“, men over en Maaned skul-
de endnu forløbe, før „Caledonia“, som dansk Ejendom, Søndag Mor-
gen d. 23de Maj ankrede paa Kjøbenhavns daværende Inderrhed.
(.Dagen“ 25de Maj 1819.)
At gaa ind i Havnen var for Dampskibe af Hensyn til Brandfare
strengelig forbudt. Denne Dag blev en Mærkedag, vel nok den vig-