Fra Hjulskibenes Dage

8 højere Grad, paa det Grundlag, som de tre første Banebrydere for Dampskibsbyggeriet i England, Datrick Miller, James Tavler og Wil- liam Symington, med Energi og stort Fremsyn havde lagt. Det er disse tre Mænds Navne, der ikke bør glemmes, naar den første Damp- skibssejlads omtales. Det at gjøre Dampkraften nyttig tilsøs var ligesom for vældig en Opgave for et enkelt Menneske, og indgaaende Forsøg og Forar- bejder maatte først foretages, før Mænd som Fulton og Henry Bell kunde fremkomme med de endelige, i Praxis brugbare Resultater. Dette vil med andre Ord sige, at vel er det første virkelig brugbare Dampskib utvivlsomt Fultons uvisnelige Fortjeneste, men han er ikke, som efter en vis traditionel Overlevering, der næppe lader sig opret- Fig. 2. „Clermont“ 1807. Viceadmiral Edmond Paris: „Souvenirs de Marine“, „Collection de Plans ou Dessins de Navires“ 1908. holde, Dampskibets Opfinder i egentlig Forstand. Dette havde omend i en noget anden Skikkelse existeret flere Aar før 1807, og kan ikke med Sandhed, lige saa lidt som Dampmaskinen, siges at være nogen enkelts Mands Værk. „Clermont“ var opkaldt efter Livingstons Landsted ved Hudson Floden, idet Livingston, den tidligere Udenrigsminister og Gesandt (1746—1813), der i sine senere Aar indlagde sig store Fortjenester af Samfærdselsmidlerne i Nordamerika, nærmest var at betragte som Fultons Patron og Velgjører. „Clermont“, der constructivt set kun var en meget smal, helt firkantet Pram med et Par lige ganske spidst tilløbende Ender, havde en Længde af 53,34 m, men blev 1808 forlænget med ca. 10 m. Breden var 3,66 m, Dybden i Rummet 2,44 m, Dybgangen ca. 1,2 m.