Fra Hjulskibenes Dage

142 cife og anløber paa benne Cour Bandholm i Lolland Hl. 6 Fredag Morgen, Gaabense Færgested paa Falster MI. 8, Costers Færgested paa Møen Al. 10 og antages at ankomme til Rjøben- havn om Aftenen Kl. 7. Prisen for ben første Kahyt fra Kjøbenhavn til Kiel og vice versa er 16 Rbd. i Sølv pro Persona og for ben anben Mahyt 8 Rbd. For Mellem- ftationerne er Betalingen forholdsmæssig, nemlig 6, 8 og 10 Rbd. i Sølv for førfte og 3, 4 og 5 Rbd. for anben Kahyt. Børn under 12 Aar betale kun en Fjerdedel, og til Lettelse for Familier er bestemt, at landen betaler fun halvt for fin Kone, og 217and eller Kone fun en Fjerdedel for beres Børn, om bisfe enbog maatte være over 12 Aar. Ted Spise og Drikke ferneres ombord imob særskildt Betaling. NB. Passagererne anmobes om behageligen at ville indfinde fig i Hjø- benhavn eller Kiel een halv Time før ben beftemte Eid, ba Paquetten af- gaar præcise uben minbfte Ophold. Paa Alellemstationerne ville be Rejsende ligeledes behage at indfinde fig i bet fenefte een Time for ben beftemte Cid, ba Dampskibets Ankomst iffe faa nøjagtigen laber fig beftemme og Afgangen igjen vil ffe uben Ophold. 3Kjøbenhavn, hvor Skibet er beliggenbe veb Langebro, maa Bagagen være omborb Alftenen iforvejen, og pasferne til famme Tid bebørigen være paategnede. At Skibets Afgang fandt Sted fra Langebro viser, at det ved Hjælp af sin ringe Dybgang ca: 5’ har kunnet benytte det smalle Løb igjen- nem Kallebod-Strand til Kjøge Bugt. Uddybningen her indtil 7’ med en Brede af 50’ var bleven fore- taget i Aarene 1807—10. Senere, efter 1811, blev yderligere Uddybning paatænkt indtil en Dybde af 10’ med en Brede af 70 å 80’. (M. Rubin: „Studier til Kjøbenhavns og Danmarks Historie 1807—14.“ 1892.) Paa Skibets første Rejse medfulgte 110 Passagerer. Det var stor- mende Kuling, saa Sejlene kunde benyttes. Det korte og forholdsvis brede Skib der efter samtidige Udtalelser skal have været et efter Forholdene godt Søskib, har dog sikkert i Østersøen ofte været udsat for de duvende Bevægelser, hvilket ogsaa fremgaar af den i hin Tid ikke ukjendte Sygdom, den saakaldte „Caledonia Feber“, der kunde give sig forskjelligt Udslag, ofte som Angst i Forbindelse med visse vomitive Experimenter, trods den berømte Hovmester Mads’ — ogsaa kaldet „tykke Mads", alle søsyge Damers Trøst — omhyggelige Om- sorg. (Meddelt af en Tilstedeværende ved en Audiens hos Kong Chri- stian d. 9de i December 1891 i Anledning af „Det forenede Dampskibs- selskab"s 25 aarige .Tubilæum, hvor Kongen fortalte om M. og min- dedes ham fra sine Farter med „Caledonia“ og „Frederik den Sjette“ som en stor Original.)