Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
til et Interessentskab i Christiania, der benyttede det deis til Bugse-
ring og dels i Passagerfart paa Christianiafjord og senere i Østersø-
fart (Lübeck—Riga). Det forliste faa Aar efter ud for Travemünde.
1 Midten af Decenniet 1830—40 bevilligede Stortinget 72,224
Species til Anskaffelsen af et Hjuldampskib paa 100 HK til den nor-
ske Marine, hvormed den nye Æra her indviedes. (Archiv for Søvæ-
sen 1838.)
I 1845 fandtes i Norge 16 Dampskibe, hvoraf de fleste i Inden-
rigsfart. Imellem disse kan nævnes den kgl. Postdamper „Christiania"
imellem Kjøbenhavn og Christiania. Herfra fortsatte „Prinds Carl“ til
Vestlandet og „Nordcap" og „Prinds Gustav“ fra Christianssand til
Hammerfest via Bergen og Trondhjem.
Den udenrigske Fragtfart med Dampskibe begyndte egentlig først
i 1854 ved Grundlæggelsen af „Det søndenfjeldske norske Dampskibs-
selskab“ med en Aktiekapital paa 144,100 Species og planlagte For-
bindelser med Hamburg og engelske Østkysthavne. Directionen, der
havde Sæde baade i Christiania og Christianssand, afsluttede strax
Contract med Scott Russels Værft om Levering af 2 Skibe „St. Olaf“
og „Ganger Rolf“, det første til Fart imellem Christiania—Arendal-
Christianssand—Hamburg, det andet til Route Christiania—Hull.
Skibene vare udelukkende indrettet til Godstransport. De vare begge
byggede af Jern og bleve de første egentlig norske Skruefragtdampere.
I Midten af Decenniet 1860—70 kom en Sammenslutning i Stand
med „ Christiania-Kystdampskibsselskab", ligesom der samtidig an-
skaffedes et nyt Skib „Kong Sverre“.
Et Par Aar efter ophørte Englandsrouten paa Hull paa Grund af
overmægtig engelsk Concurrence (Wilson). Derimod bibeholdtes Far-
terne paa Hamburg, men som Hellied var dog den udenrigske, nor-
ske Dampskibsfart i hine Aar kun ringe i Slutningen af Decenniet
med ialt 5 Dampere. („F. H. Frølich og hans Samtid“)
11 Aar efter „Caledonias" Ankomst paa Kjøbenhavns Rhed blev
dette, som nævnt, i Farten paa Kiel afløst af Dampskibet „Frederik
den Sjette“, 75 Commercelæster, der var løbet af Stabelen paa Gros-
serer Jacob Holms Plads i Strandgaden i Kjøbenhavn d. 12. Juni 1830.
Bygmesteren var den den Gang velkjendte Skibsbygmester Jørgen-
sen, Rhederen Etatsraad L. N. Hvidt (1776—1856), der allerede i 1819
havde overtaget „Caledonia“. Længden paa Dækket var 127’. Den op-
rindelige HK var 80, senere udviklede Maskinen 90. Den var forskre-
vet fra England (Maudslay Sons & Field i London), se nærmere VI, 1.
„Frederik den Sjette“, der blev det første Dampskib, der er byg-
get i Danmark, var kobberforhudet. Det havde 60 „Senge“ til 110
Personer, hvoraf 74 paa 1. Plads.
Det blev berømmet for sin rolige Gang, men var noget mere