Fra Hjulskibenes Dage

156 pesche- og Stafetskib og blev derefter af Prior sat ind i Routen Kjø- benhavn—Randers, hvor det i 1852 blev afløst af „Cimbria“. „Zephyr“ blev senere anvendt i forskjellige Router, navnlig i Farvandene syd for Sjælland og Fyen. Den forholdsvis ringe Udvikling af den danske Dampskibsfart i de 3 første Decennier blev ved en bestemt Lejlighed under alvorlige Forhold i høj Grad følelig. Dette blev saaledes Tilfældet i Begyndel sen af den første slesvigske Krig, hvor Mangel paa brugbart Damp- skibsmateriel til Søtransporterne forhalede og vanskeliggjorde Linie- hærens Mobilisering og hurtige Concentration. For i nogen Maade at kunne imødegaa denne Kalamitet dannedes tidlig i Foraaret 1848 „Comiteen for Dampskibsindkjøb ved frivillige Bidrag“. Denne Indsamling vandt strax almindelig Tilslutning fra hele Landet og ikke mindst i maritime Kredse i Kjøbenhavn, hvor den blandt andet ogsaa fik Hjælp fra „Sølieutenants-Selskabet", der ved at skænke hele sin opsparede Kapital af 1300 Rdl. i kongelige Obli- gationer paa en smuk og uegennyttig Maade støttede det ovennævnte Formaal. Comiteen blev saaledes i Stand til allerede i Maj at kjøbe Dampskibet „Waldemar“ og stille dette til Regjeringens Disposition. „Waldemar“, der var typisk for Datidens søgaaende Hjuldam- pere af Middelstørrelse, var et stærkt, rummeligt om end langsomt Skib. Charakteristisk er Styrmand Caspersens Svar paa et Spørgsmaal om, hvorvidt det stadig var i Fart paa Aarhus? „Vi farer ikke, vi gaar." „Waldemar“ var bygget af Eg 1842 med Balancemaskiner paa 130 HK. Farten var 8 à 9 Knob med et Kjedeltryk paa 7 Ibs og med et Kulforbrug af ca. 4 Tønder i Timen. I Treaarskrigen blev det under Splitflag med Orlogsbesætning og en let Armering sammen med „Slesvig“, „Christian der Achte“, „Kö- niginn Caroline Amalie“, „Royal Adelaide“, „Hertha“, „Wildanden“. „Øresund“, „Dragen“ og „Eidern“ væsentlig anvendt i Troppetrans- portfart. 1 1851 kjøbtes det af Grosserer Prior, der lod det omaptere i Hull og forsyne med ny Kjedler, hvorefter det blev indsat i Routen Kjøbenhavn—Aarhus. I 1865 omtales det som gammelt og ucomfortabelt og manglende under det løftede Halvdæk agter alt i Retning af Separatkamre, hvil- ken Apteringsmaade netop den Gang var begyndt at blive moderne, navnlig for Nattesejlads, og ofte, som tidligere nævnt, anvendt, især i svenske Dampskibe. Her maa maaske noget Grunden søges til, at „Waldemar“ var det eneste af Grosserer Priors Skibe, der i December 1866 ved Overgan- gen til „det forenede Dampskibsselskab“ ikke indgik i den ny Flaade. I 1851 anskaffedes „Juno“ og „Cimbria“, det sidste forlist 14de October 1858, se nærmere om dette Skib XI, samt Diana“, se Fig. 104,