Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
dige Kulforbrug, lave Damptryk og smaa Dimensioner ikke helt uden
Grund.
I det engelske, søgaaende Regjeringsskib „Medea“, bygget i Wool-
wich af Oliver Lang, og efter hans Tegning i Begyndelsen af Tredi-
verne maaske hin Tids fortrinligste Hjulskib, der ogsaa med sin Sejl-
rigning, selv med de „omgaaende Skovle“ skal have gjort god Fyldest,
var Bæreevnen med Dimensioner: 179‘X31‘ 11"X21’ 6” i alt ca. 800
Tons.
Skibet, der var fregatrigget, havde med en Hestekraft af 220 (se-
nere forøget til 350) en Cylinderdiameter af 55%" med en Slaglæng-
de al 5’. Hjuldiameteren var 24%'. Kulforbruget ca. 8,3 Ibs pr. IHK
pr. Time.
„Medea“ var i de første Aar stationeret i Middelhavet, senere
paa Østkysten af Nordamerika.
Til den ovenomtalte Rejse imellem London og New York for-
mentes de fornødne Kul at ville veje ca. 440 Tons, hvoraf i Kulkasser-
ne omkring 360. Hertil kom Maskiner og Kjedler 220 Tons (1 Tons
pr. HK) ialt 660. Til Gods, Provisioner, Mandskab og Passagerer blev
der derfor kun tilbage ca. 140 Tons, hvilket viser de Vanskeligheder,
den første Oceantrafik havde paa Basis af de gamle Træskibes for-
holdsvis smaa Dimensioner og store Kulforbrug.
Den 8. April 1838 begyndte „Great Western“ den regelmæssige
Dampskibsforbindelse over Atlanterhavet imellem Bristol og New
York. Passagerantallet var 7. Paa Tilbagevejen var det steget til 66,
hvoraf liver betalte 35 £.
Paa Overrejsen, der varede 15 Etmaal — en Dag gik tabt, ved at
Skibet maatte stoppe paa Grund af Maskinskade — var Gjennem
snitsfarten 8 å 9 Knob.
„Great Western“ der for Datiden var bekendt for sine fine Li-
nier og udmærkede Aptering, var construeret af den allerede den Gang
ansete Ingenieur .I. K. Brunel (1806—59), det senere „Great Easterns“
Constructeur, og var løbet af Stabelen hos Patterson i Bristol d. 19.
Juli 1837. Dimensionerne vare: 210’X35’ 4”X23’ 2” med en Dybgang
af 16’ 8”. Drægtigheden var 1340 Tons B. O. M. Deplacementet paa
let Dybgang 2300 Tons. (W. H. White: „A manual of naval archi-
tecture.“ 1877.)
De dobbelte Balancemaskiner fra Maudslay, hvilket Firma alle-
rede den Gang stod i høj Anseelse baade i England og Skotland, vej-
ede med Skovlhjulene 310 Tons, med Kjedler og Vand ca. 480
Cylinderdiameteren var, 74”, Slaglængden 7’, HK 450, Diameter
af Hjulene 28’9”. Disse var Cycloidehjul efter Galloways System med
I. C. Weber: Fra Hjulskibenes Dage. 11