ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
161 dige Kulforbrug, lave Damptryk og smaa Dimensioner ikke helt uden Grund. I det engelske, søgaaende Regjeringsskib „Medea“, bygget i Wool- wich af Oliver Lang, og efter hans Tegning i Begyndelsen af Tredi- verne maaske hin Tids fortrinligste Hjulskib, der ogsaa med sin Sejl- rigning, selv med de „omgaaende Skovle“ skal have gjort god Fyldest, var Bæreevnen med Dimensioner: 179‘X31‘ 11"X21’ 6” i alt ca. 800 Tons. Skibet, der var fregatrigget, havde med en Hestekraft af 220 (se- nere forøget til 350) en Cylinderdiameter af 55%" med en Slaglæng- de al 5’. Hjuldiameteren var 24%'. Kulforbruget ca. 8,3 Ibs pr. IHK pr. Time. „Medea“ var i de første Aar stationeret i Middelhavet, senere paa Østkysten af Nordamerika. Til den ovenomtalte Rejse imellem London og New York for- mentes de fornødne Kul at ville veje ca. 440 Tons, hvoraf i Kulkasser- ne omkring 360. Hertil kom Maskiner og Kjedler 220 Tons (1 Tons pr. HK) ialt 660. Til Gods, Provisioner, Mandskab og Passagerer blev der derfor kun tilbage ca. 140 Tons, hvilket viser de Vanskeligheder, den første Oceantrafik havde paa Basis af de gamle Træskibes for- holdsvis smaa Dimensioner og store Kulforbrug. Den 8. April 1838 begyndte „Great Western“ den regelmæssige Dampskibsforbindelse over Atlanterhavet imellem Bristol og New York. Passagerantallet var 7. Paa Tilbagevejen var det steget til 66, hvoraf liver betalte 35 £. Paa Overrejsen, der varede 15 Etmaal — en Dag gik tabt, ved at Skibet maatte stoppe paa Grund af Maskinskade — var Gjennem snitsfarten 8 å 9 Knob. „Great Western“ der for Datiden var bekendt for sine fine Li- nier og udmærkede Aptering, var construeret af den allerede den Gang ansete Ingenieur .I. K. Brunel (1806—59), det senere „Great Easterns“ Constructeur, og var løbet af Stabelen hos Patterson i Bristol d. 19. Juli 1837. Dimensionerne vare: 210’X35’ 4”X23’ 2” med en Dybgang af 16’ 8”. Drægtigheden var 1340 Tons B. O. M. Deplacementet paa let Dybgang 2300 Tons. (W. H. White: „A manual of naval archi- tecture.“ 1877.) De dobbelte Balancemaskiner fra Maudslay, hvilket Firma alle- rede den Gang stod i høj Anseelse baade i England og Skotland, vej- ede med Skovlhjulene 310 Tons, med Kjedler og Vand ca. 480 Cylinderdiameteren var, 74”, Slaglængden 7’, HK 450, Diameter af Hjulene 28’9”. Disse var Cycloidehjul efter Galloways System med I. C. Weber: Fra Hjulskibenes Dage. 11