Fra Hjulskibenes Dage

162 4 delte Skovle i et Antal af 28, med en Længde af 10’ Omdrejninger pr. Minut 10 å 18. Kjedlernes Antal var 4, de vare af Kanaltypen med et Damptryk af 5 Ibs; Lasteevnen var 250 Tons. Hastigheden 8 à 9 Knob. Kulforbruget for en Rejse 400 à 450 Tons. Skibet gjorde god Tjeneste i Nordatlanterhavet i 10 Aar og kom senere i Fart paa Vestindien. Det blev ophugget i 1857 omtrent sam- tidig med, at „Great Eastern“ blev sat i Vandet. (F. E. Chadwick: „Ocean Steamships“ 1892.) I de første Decennier efter 1820 var Dampskibsfartens Udvikling lier i Landet yderst langsom. Saaledes udtaltes i 1842, at i Sverrig med de store Soer og Ka- naler benyttedes i hvert Fald mindre Dampskibe, navnlig de saakaldte „Dampslupper“ paa 6 å 10 HK, forholdsvis i langt højere Grad end i Danmark. Dette havde flere Aarsager, dels de relativt mere aabne Farvande, der fordrede mere søgaaende Skibe, og dels det umaadelige økonomi- ske Tryk, der hvilede paa Landet med den fuldstændige Lammelse af Handel og Søfart efter den ulykkelige Syvaarskrig, livor Størstede- len af den dansk-norske Handelsflaade var opbragt af Fjenden, for- uden livad der forinden af den engelske Regjering i den dybeste Fred uden Krigserklæring ved hemmelige Instructioner var opspnappet for at sikre sig Skibene enten som Pant eller i Tilfælde af Krig som Bytte. (I. G. Rist, dansk Gesandt i England 1806—07: „Livserindringer“.) Disse Kaperier vare allerede begyndte i Marts 1793. (E. Holm: „Dan- mark—Norges Historie 1720—1814“ 6te B., 2. Del, 2det Kapitel.) For ret at forstaa den ældste danske Dampskibsfarts trange øko- nomiske Vilkaar maa disse selvfølgelig som Hellied ses dels paa Ba- sis af Landets daværende finansielle Tilstand og dels i snævrere For- stand til de samtidige Forhold i Koffardimarinen eller maaske ret- tere i Kjøbmandsstanden. Denne, paa hvis Initiativ Dampskibsfarten for en stor Del maatte