Fra Hjulskibenes Dage

163 baseres, var under Krigen bleven fuldstændig forarmet, og mange og trange Aar maatte hengaa, før den atter rejste sig igjen. Danmarks Søhandel, der var Landets Hovedindtægtskilde, havde i den saakaldte „glimrende Handelsperiode“ (fra Slutningen af del 18de Aarhundrede til 1807) i Virkeligheden for en Del hvilet paa usik- ker Grund og var allerede henimod det sidstnævnte Aar noget i Af- tagende (A. Thorsøe: „Den danske Stats Historie fra 1814—48“. 1879.) Selve Monarkiets søgaaende Handelsflaade incl. Hertugdømmer- nes, hvilken sidste i Begyndelsen af Aarhundredet baade i Antal og i Drægtighed var Kongerigets overlegen, blev i Aarene 1807—14 redu- ceret til omkring Halvdelen, d. v. s. til ca. 38,000 C. L., hvilket For- hold for Kjøbenhavns Vedkommende med rundt 12,000 C. L. endnu var tilstede i Midten af Decenniet 1830—40 (M. Rubin: „Studier til Kjøbenhavns og Danmarks Historie 1807—14.“ 1892.) Paa lignende Maade havde Krigen, trods indirecte Hjælp fra Re- gjeringen — Afgift for Skibe byggede i Udlandet og „gjorte til dansk Ejendom“ — virket ødelæggende paa Skibsbyggeriet. Den ovenom- talte Afgift af 1812 blev dog faa Aar efter nedsat for derved som Hel- hed at ophjælpe Skibsfarten og ikke den enkelte Industrigren. Paa de private Værfter i Kongeriget byggedes før 1807 omkring 500 C. L. aarlig og i Hertugdømmerne 17 å 1800. Disse Tal dalede i Krigsaarene til henholdsvis 326 og 188, d. v. s. for Hertugdømmernes Vedkommende til ca. 1/10 af den tidligere Drægtighed. Det ovenomtalte illustrerer paa et enkelt Omraade Krigens øko- nomiske Resultater i Monarkiets lo Hoveddele, samtidig med at det noget forklarer den lidlige danske Dampskibsfarts spinkle finansielle Basis, ringe Ydeevne og faa Udviklingsmuligheder. I selve Hovedstaden, hvorfra Initiativet maatte udgaa, var Hav- nen tom, og dens Pakhuse vare tomme, kort sagt det Hele var Armod og Elendiglied. Hertil kom Regjeringens og Autoriteternes ringe Interesse for ikke al sige Uvillie imod Dampskibene i al Almindelighed, hvilke man egent lig helst vilde være fri for. De betragtedes nærmest som noget, livis Betydning i Fremtiden var om ikke forbigaaende saa dog ret tvivl- som, hvilket blev mærkbart ved den forholdsvis sene Anskaffelse af Dampskibsmateriel saavel i Postetaten som i Orlogsmarinen. „Saaledes troede Generalpostdirectionen, „at maatte fremsætte den „almindelige Betragtning, at den med Dampbaades Maskinindretning „forbundne heftige og brusende Bevægelse paa og under Vandet samt „den Virkning som Dampen, efter livad der fra Saltkogerierne af „Tang var bekjendt, medførte, muligen kunde have en skadelig Afta- „gelse af Fiskerierne til Følge.“ (F. Olsen: „Postvæsenet i Danmark 1808—48.“)