Fra Hjulskibenes Dage

164 Directionens pludselige Omsorg for Fiskeriet i al Almindelighed paa Bekostning af et nyttigt Samfærdselsmiddel er i høj Grad cha- rakteristisk. Den virkelige Aarsag var vistnok den, at det havde vist sig, al Dampskibsfarten i Almindelighed forringede Postvæsenets Indtægter, der den Gang, som overall i Verden, betragtedes som et directe Aktiv i Statshusholdningen. tillige formentes det, at Dampskibenes Farter, der egentlig kun fandt Sted om Sommeren, let vilde collidere med og bringe Confusion ind i de priviligerede Sejlpaketters planmæssige Forbindelser imel- lem de forskjellige Landsdele. I det ovenfor omtalte maa sikkert Grunden søges til, at den an- sete Industridrivende Jacob Holms Andragende i 1825 om Tilladelse til at etablere Dampskibsfart imellem Kjøbenhavn og østjydske Hav- nesteder af Regjeringen blev pure afslaaet. Autoriteternes ringe Tillid til Dampskibene maatte derfor i den nøjsomme og fattige Tidsalder selvfølgelig virke hæmmende paa det private Initiativ, og først efter 1837 blev Opgang mærkbar ved at mindre Rhederier forsøgte at oprette faste Router imellem Kjøben- havn og de mere betydende Søkøbstæder og imellem disse indbyrdes. Ligeledes begyndte franske, engelske og svenske Koffardidam- pere i Slutningen af Trediverne at anløbe Kjøbenhavns Rhed i regel- mæssige Farter, ligesom senere i Midten af Halvtredserne ugentlig Dampskibsforbindelse med det norske Dampskil) „Viken“ blev etable- ret imellem Christiania—Frederikshavn—Nyborg og Kiel. Om end Datidens Dampskibe efter Nutids Maalestok vare smaa Skibe, havde Udviklingen, især for Hovedstadens Vedkommende, navnlig efter 1850 været forholdsvis betydelig, livad efterfølgende Tal vil vise: KJØBENHAVNS DAMPS KIBSFLAADE. ÅAR ANTAL REGISTER TONS HK. 1843 3 264 172 1850 6 596 449 1854 12 1860 22 2591 1507 • 1869 48 7478 2983 1870 54 9150 3606