Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
Flag og Byens Borgere vare mødte op i stort Antal for at modtage Ski-
bet, og det samme gjentog sig tildels, naar det om Efteraaret for
sidste Gang forlod Havnen. Var det et nyt Skib, der ventedes, blev
det Hele selvfølgelig endnu mere højtideligt.
Da Dampskibet „Zephyr“, kjøbt i Skotland, for første Gang 1850
kom til Randers for regelmæssig Fart imellem denne By og Kjøben-
havn, blev Skibet modtaget af .Havne- og Byraad, der mødte in pleno
paa Havnepladsen i Spidsen for en stor Del af Byens Borgere. Rhe-
deren medfulgte og blev tilligemed Kaptainen indbudt til Middag i
Dagens højtidelige Anledning.
Grosserer Prior modtog strax Indbydelsen, men Kaptainen ud-
talte, at han ikke gjerne vilde forlade Skibet, før han havde fa-aet
det svajet rundt. Han frygtede nemlig for, at der skulde vise sig Van-
skeligheder med det efter Datidens Begreber lange Skib (144’) paa
Grund af Havnens ringe Brede.
Byraadet vedtog imidlertid enstemmig, at det vilde have Kap-
tainen med i Land, men for at opnaa dette, skulde Skibet strax svajes
rundt, hvilket ogsaa lykkedes uden Vanskelighed ved Hjælp af selve
det høje Byraads forenede Kræfter.
Havnen viste sig at være ca. 2’ bredere end Skibet var langt, saa
Kaptainens Frygt havde ikke været helt ugrundet.
Ligeledes giver Følgende, meddelt af Koffardicaptain S. H. An-
dersen, et ret charakteristisk Billede af Datidens Dampskibssejlads
for ca. 70 Aar siden.
I 1852 havde Grosserer Prior kjøbt Hjuldamperen „Cimbria",
Længden i Vandet var 160’, Breden over Hjulkasserne 37’. Skibet
havde „Triangelmaskiner“ paa 140 HK med store Hjul og faste
Skovle.
Det skal have været et efter Datidens Forhold udmærket Skib,
indrettet smukt og comfortabelt, men det fik iøvrigt ingen høj Leve-
alder, idet det tidlig Morgen d. 14de October 1858 totalt forliste ved
et Sammenstød i Sundet med den stockholmske Damper „Skâne" og
sank i Løbet af 10 Minutter udfor Helsingørs Havn ved NO Kanten
af „Disken“ paa 9 Favne Vand efter en svær Lækage foran BBs
Hjulkasse.
„Cimbria“, der var bygget i Skotland, var i Begyndelsen af Maj
1852 ført hertil af den i Datidens Dampskibssejlads velkjendte og
meget afholdte Kaptain S. H. Andersen. Skibet var bestemt til re-
gelmæssig Fart imellem Kjøbenhavn—Randers, idet det skulde afløse
„Zephyr“ i denne Route, og da det var Grosserer Priors Hensigt at
faa de Randers Kjøbmænd til at blive Parthavere i „Cimbria“ som et
særligt Aktieselskab med Prior som Forretningsfører og med det For-
maal at anvende „Cimbria“ udelukkende til Fart paa Randers, vilde
han følge med paa en af Skibets første Rejser til denne By.