Fra Hjulskibenes Dage

174 Lige efter Afsejlingen fra Kvæsthusbroen fik en af Dampcylin- drene udfor „Hønsebroen" — formentlig paa Grund af Overkogning — saa alvorligt Havari, at Skibet, der var ude af Stand lil strax at standse Farten, da Maskinen ikke kunde rotere, langsomt gled ud paa Inderrheden, hvor der maatte ankres. „Cimbria"s omtrent 100 Passagerer bleve derefter pr. Baad satte i Land paa Toldboden, hvorpaa Skibet blev bugseret op til Jacob Holms Plads, hvor der fortøjedes. Professor, Dr. med. V. Bremer erindrede som Barn fra Kastels- volden at liave overværet denne Ankring, hvilket viser, at det usæd- vanlige i Situationen maa have gjort et vist Indtryk paa Drengen. At lave en ny Cylinder her i hine Dage var ugjørligt, og den ha- varerede maatte derfor sendes til Skotland, for at der kunde blive lavet en ny efter den. I omtrent fire Maaneder laa Skibet nu stille, før det atter d. 13de September var sejlklar for Afgang til Randers, og Grosserer Prior med- fulgte ogsaa denne Gang i samme Anledning som før. „Cimbria" havde fuld Last og mange Passagerer ombord Allerede i Sundet sprang Vinden om til Nordvest med frisk Ku- ling, der var haard, da Skibet passerede Helsingør. Sø og Vind til- tog efterhaanden, og tilsidst blæste det en Storm stadig af Nordvest, altsaa lige i Stævnen. „Cimbria“ duvede svært i den høje Sø. Grosserer Prior var kom- men op paa Broen og saa ret alvorlig ud, da flere af de Dampere, blandt andet „Juno“ og „Iris“, der tidligere om Eftermiddagen havde forladt Kjøbenhavn, efterhaanden passeredes, idet de vare vendte om og stod ind paa Helsingørs Rhed, livor de ankrede; men da tilsidst ogsaa den forholdsvis kraftige Hjuldamper „Waldemar", 130 HK, pas- seredes nordost for Nakkehoved med Kurs for Helsingør, blev Prior betænkelig og tilraadede at gjøre ligesaa. Dette blev dog bestemt afslaaet af Kaptain Andersen med den Bemærkning, „at „Cimbria“ avancerede støt op imod Søerne, de havde et godt Køretøj under Fødderne,“ og saalænge Skibet avancerede, vilde han ikke vende. Han tilraadede Prior at gaa ned med Løfte om at kalde paa ham, hvis han skulde anse det for nødvendigt og ytrede, „at iøvrigt vidste jo Grosserer Prior godt, hvad det nu gjaldt om, og at der meget nødigt skulde vendes om for anden Gang.“ Skibet skulde have været i Randers tidlig næste Morgen, men kom først dertil Kl. 7 Aften, men det kom og i god Behold. Der var forceret ustandseligt fremad, skjøndt alle de andre Jyllandsdampere vare retournerede; i Jylland vare Telegrafpæle væltede, ligesom Tra- fikken over Storebælt og i Sundet delvis havde været indstillet med Forlis og Tab af Menneskeliv. At der var almindelig Tilfredshed med det foreliggende Resultat,