Fra Hjulskibenes Dage

176 Dampskibet „Hermes“ sattes i Fart imellem Kjøbenhavn—Odense— Flensborg; men Skibet gik i Almindelighed kun til Mundingen af Ka- nalen med Skibhusene. Denne Fart ophørte dog efter nogen Tids Forlob, men gjenop- toges 2 Aar efter af Dampskibet „Fiona“, der strax løb ind i Kanalen helt op til Odense. Her gjorde Kanalkommissionen Vanskeligheder og forbød Ski- bet at passere Kanalen af Frygt for Bredderne. Skibet maatte kun gaa igjennem, naar det blev trukket af Heste. Dette mærkelige Forbud blev virkelig i nogen Tid opretholdt, indtil Havnekommissionen opdagede, at Kanalen, der den Gang kun kunde befares af Skibe med indtil 8’ Dybgang, led endnu mere ved, at Skibet blev trukket af Heste, end naar det gik frem ved egen Kraft, og Forbudet blev saa hævet. (I. K. Lauritsen: „Søvejene til Odense 1873.) „Fiona“ afløstes senere af „Ydun" fra Randers, indtil „St. Knud' lilev anskaffet i 1867. Efter I. P. Traps „Statistisk topographisk Beskrivelse af Konge- riget Danmark“ 1858 fandtes i Kongeriget 1855 i alt 25 Dampskibe med ca. 1000 Læsters Drægtighed og med 1668 HK. Heraf i Kjøben- havn 12 med 570 Comm. Læster og 935 HK. I Hertugdømmet Slesvig 8 Dampskibe med 162 Læster og 306 HK og i Hertugdømmet Hol- sten 1 Dampskil) med 67 Læster og 40 HK. I den indenrigske Fart expederedes i Aaret 1854 2964 Damp- skibe med en Bestuvning af 20679 Comm. Læster. Aaret efter var Antallet voxel til 3696 med 25626 Comm. Læster, altsaa en Forøgelse i et Aar af 732 Dampskibsexpeditioner med 4946 Comm. Læster Gods. I Sammenligning med den senere danske Dampskibsfart var del kun en beskeden Begyndelse, og Udviklingen som Helhed langsom. De til Raadighed staaende Midler vare ofte smaa, og trods Energi, Udholdenhed og ubestridelig Dygtighed var det pecuniaire Udbytte ikke altid paa Højde med de vovede Kapitaler; men alligevel var Ti- den 1850—60, navnlig i Sammenligning med den foregaaende og nær- mest efterfølgende som Helhed en for Danmark sjælden lykkelig Tid med stigende Velstand og Fremgang paa næsten alle Omraader. De under dansk Flag beskæftigede Hjulskibe, havde, navnlig i Decenniet 1850—60, en haard Concurrence med de under engelsk Flag farende Dampskibe, der i Halvtredserne vare begyndte at sejle i danske Farvande i almindelig Passagerfart. Koch & Hendersons Skibe sejlede saaledes alle i Begyndelsen un- der engelsk Flag og nøde ovenikjøbet visse Begunstigelser, idet de ikke behøvede at erlægge „Indførselstold“ og „Tilkjøbsafgift , saaledes som den Tids Dampskibe under dansk Flag, der alle vare byggede i Ud- landet og „gjort til dansk Ejendom“, maatte gjøre.