Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
to Verdensdele for Dampskibenes Vedkommende i den første Tid kom
til at gaa i diametralt modsat Retning.
Dampskibsfarten i Amerika indskrænkede sig mærkeligt nok i
mange Aar i det væsentlige til Sejlads paa Floder, Indsøer og langs
Kysterne, hvorimod den i Europa niere udviklede sig i Retning af sø-
gaaende Dampskibe baade i de nærmere europæiske Farvande og til
Fart paa Oceanet.
De senere nordamerikanske Floddampere, navnlig i Decenniet
1840—50, vare i Almindelighed let byggede og med en forholdsvis
ringe Bredde. Materialet var næsten altid Eg med Skroget forstærket
med Diagonalforbindinger af forskellig Art.
Fig. 9. Amerikansk Balancemaskine med 10' à 15’ Stempelslag.
De Maskindele, der i de mere søgaaende amerikanske Hjulbaade vare i fri Luft over Dækket,
bleve undertiden, saalænge Skibet var i Søen, for at beskyttes imod Rust, oversmurte med Bly-
lividt, hvilket dog ofte blev fjernet, saasnart Skibet atter naaede Havn. („Nyt Arkiv for Sø-
væsenet“ 1853.)
Charakteristisk og særlig amerikansk er den noget senere benyt-
tede langskibs Forstærkning af selve Skroget med den svære Bjælke-
construktion i hver Side som en Art Gitterdragere, der paa Toppen
dannedes al en stærk Bjælke, der ved verticale Slotter tilligemed Dia-
gonalstræbere var i last Forbindelse med de overordentlig svære
Sidekjølsvin.
Foruden disse langskibs Forstærkninger var der i de amerikanske
Træhjulbaade med det meget fyldige Middelspant og de til Yderlighed
fine Ender tillige anvendt det saakaldte „Maste- og Stagsystem“, se