Fra Hjulskibenes Dage

16 to Verdensdele for Dampskibenes Vedkommende i den første Tid kom til at gaa i diametralt modsat Retning. Dampskibsfarten i Amerika indskrænkede sig mærkeligt nok i mange Aar i det væsentlige til Sejlads paa Floder, Indsøer og langs Kysterne, hvorimod den i Europa niere udviklede sig i Retning af sø- gaaende Dampskibe baade i de nærmere europæiske Farvande og til Fart paa Oceanet. De senere nordamerikanske Floddampere, navnlig i Decenniet 1840—50, vare i Almindelighed let byggede og med en forholdsvis ringe Bredde. Materialet var næsten altid Eg med Skroget forstærket med Diagonalforbindinger af forskellig Art. Fig. 9. Amerikansk Balancemaskine med 10' à 15’ Stempelslag. De Maskindele, der i de mere søgaaende amerikanske Hjulbaade vare i fri Luft over Dækket, bleve undertiden, saalænge Skibet var i Søen, for at beskyttes imod Rust, oversmurte med Bly- lividt, hvilket dog ofte blev fjernet, saasnart Skibet atter naaede Havn. („Nyt Arkiv for Sø- væsenet“ 1853.) Charakteristisk og særlig amerikansk er den noget senere benyt- tede langskibs Forstærkning af selve Skroget med den svære Bjælke- construktion i hver Side som en Art Gitterdragere, der paa Toppen dannedes al en stærk Bjælke, der ved verticale Slotter tilligemed Dia- gonalstræbere var i last Forbindelse med de overordentlig svære Sidekjølsvin. Foruden disse langskibs Forstærkninger var der i de amerikanske Træhjulbaade med det meget fyldige Middelspant og de til Yderlighed fine Ender tillige anvendt det saakaldte „Maste- og Stagsystem“, se