Fra Hjulskibenes Dage

17 „New World“, Fig. 11, idet der overalt, hvor det for Bæringen maatle anses for nødvendigt, paa saavel Midter- som Sidekjøisvin var rejst høje Støtter eller Master af Træ, hvilke fra Toppen med Jern- stag, saavel tverskibs som langskibs, vare i fast Forbindelse med alle de Dele af Skroget, hvor betydelige Vægte vare anbragte. Denne Art Forstøtning kan selvfølgelig kun benyttes, hvor Kraftpaavirkningerne stadig ere virksomme i samme Retning, og kan derfor kun være tjen- lig i Skibe, der befare helt rolige Farvande, men her skal ogsaa Me- thoden have bestaaet sin Prøve paa fuldt tilfredsstillende Maade og muliggjort Flodskibe af en Lethed, det øllers næppe, navnlig med Træ som Byggemateriale, vilde have været muligt at opnaa. Ved det ovenomtalte dannedes den nødvendige langsskibs For- stærkning af Skibsskroget, hvorved tillige de stærke Vibrationer som Følge af den ejendommelige Maskinconstruktion med de encylindrede Balancemaskiner i nogen Grad neutraliseredes. Hvor Vandstanden tillod det, var Dybgangen ofte ‘/s af Breden, men søgtes som Regel navnlig ved stor Fyldighed midtskibs redu- ceret til det mindst mulige, blandt andet fordi Skibene med ringe Dybgang ved at kunne gaa nærmere til Bredderne ofte kunde undgaa den stærke Strøm i den midterste Del af Floden. Med Hensyn til Apteringen vare Skibene, hvor Maalet udeluk- kende var Comfort og Hurtighed, udhalede i Lighed med Datidens luxiriøst udstyrede Hoteller, og i Overensstemmelse med Tidens Smag med rig Forgyldning og udstrakt Anvendelse af store Spejle, endog i Maskinrummet fandtes saadanne anbragte. 1 et af Skibene „Alida“ var Endeskoddet her saaledes et eneste stort Spejl. De nutildags, navnlig paa de store Oceandampere, i Alminde- lighed paa det øverste Dæk indrettede Luxuskahytter i Forbindelse med „Vaskerum“ og „Friseurstuer“ vare allerede den Gang vel kjendte i de nordamerikanske Flodbaade og bleve mod extra Beta- ling meget benyttede. Kun Localiteternes stinkende Tranlamper markerede Tidsalderen, Petroleumens og Elektricitetens var endnu ikke kommen. De første amerikanske Hjuldampere havde ofte svage, encylin- drede Maskiner, noget der som Følge af Skibenes lette Bygning ikke tillod større Hestekraft, hvilket i flere Aar resulterede i en forholds- vis ringe Hastighed, der dog hurtig voksede, saaledes at Stræknin- gen New York—Albany allerede 30 Aar efter befaredes af Hjuldam- pere med en Gennemsnitsfart af 18 à 20 Kvartmil i Timen. Til denne betydelige Hastighed blev der i Forbindelse med me- get høje Skorstene med forholdsvis ringe Diameter anvendt „forceret I. C. Weber: Fra Hjulskibenes Dage. 2