Fra Hjulskibenes Dage

219 gede, at Skibet under givne Forhold let blev udsat for Rulninger af ualmindelig Voldsomhed, der, trods de store Dimensioner, forringede Sødygtigheden og dermed Brugbarheden som comfortabelt Passa- gerskib. I Decenniet 1860—70 blev det flere Gange benyttet til Udlægning af Telegrafkabler imellem Europa og Nordamerika — første Gang 1865 dog med negativt Resultat — anden Gang Aaret efter. Dets Struc- tur blev paa disse Expeditioner ofte udsat for meget store Kraftpaa- virkninger. Efter flere Gange at have lidt alvorligt Havari skiftede det senere hyppig Ejere, hver Gang med Planer om ny Anvendelse, for tilsidst i 1886 at ende i Floden Mersey som et kæmpemæssigt Reklameskilt for et stort Klædeetablissement i Liverpool. Kort Tid efter blev det solgt for 8000 £ til Ophugning. Under denne viste det sig, at Skibet sandsynligvis alle sine Dage havde sejlet med Lig i Lasten, idet der i Bunden imellem den ydre og indre Klædning blev fundet Skelettet af et Menneske, der forment- lig under Bygningen paa en eller anden Maade maa være bleven inde- spærret her og have fundet en grufuld Død. Fig. 141. Atlanterhavspaketen „Persia". Fotografi efter en Model af Skibet. Fig. 142. Lønningstræk og Vandlinie i H. S. „Persia“. De Hjulskibe, hvormed Datidens Oceantrafik, dog kun for Post og Passagerer, i Begyndelsen af Tredserne naaede sin højeste Ud- vikling, var „Persia" i 1855 og det lidt større „Scotia" i 1862 (Afløb- ning Juni 61, Prøvetur 5te Marts 62). Begge havde Balancemaskiner og tilhørte Cunard Linien. „Persia", det største Skib, der har flydt paa Havet før „Great Eastern“, maalte 3600 Tons og var et udmærket Søskib. Længden fra Gallion til Hakkebrædt var 390’ med en Brede af 45’, over Hjulkasserne maalte det 71’,Dybden i Rummet var 32’. Skibet, der var bygget af Jern hos Napier, var delt i 7 vandtætte Afdelinger og havde en Besætning af 210 Mand.