Fra Hjulskibenes Dage

236 skinerne forholdsvis tungere, mere volumineuse og med sanrme HK noget dyrere at anskaffe. I Havnene vare Skrueskibene, idet de fordrede mindre tverskibs Plads, mere praktiske. Ved foranderlig Dybgang og under forskjellige Ladeforhold, hvorved Hjulene kom mer eller mindre i Vandet, viste Skrueskibene ogsaa deres Overlegenhed. De havde i det Hele saa mange Fordele overfor Hjulskibene, at de hurtig, næsten under alle Forhold, bleve foretrukne, og efter 1870 blev kun en ringe Procent af Nybygnin- gerne endnu forsynede med Hjulmaskiner, f. Ex. i Tilfælde, hvor der med ringe Dybgang skulde opnaas stor Fart. Ligesaa enkelte Steder til Besørgelsen af Post- og Passagertrafiken, saaledes indtil den se- nere Tid imellem Ostende og Dover, se Fig. 162 af Paketbaaden, der forlader Ostende med Kurs efter Dover 12. Juli 99, imellem King- stown og Holyhead og flere andre Steder, til Flodsejlads eller f. Ex. i England, livor Hjulbaadene i flere Retninger hævder en vis Posi- tion som i gamle Dage. Fig. 158. „L. N. Hvidt“. 60 HK, 212 N.R.T., bygget 1857, udrangeret 1876. Fotografi efter et samtidigt Maleri. Det var omkring Midten af Decenniet 1850—60, at Skrueskibene i Koffardimarinen begyndte at vise sig i danske Farvande, idet Rhe- derifirmaet Koch & Henderson som tidligere omtalt i Begyndelsen af 1856 i Glasgow anskaffede Dampskibet „Rhoda" til Fart paa Kiel. Det første Koffardiskrueskib under dansk Flag blev Brødrene Peter- sens „Randers", kjøbt omtrent samtidig med „Rhoda". De første Skrueskibe omkring Midten af Tredserne vare næsten alle byggede af Jern og ligesom Hjulskibene let byggede.