Fra Hjulskibenes Dage

21 nerer for alle senere Tiders Dampfærger. Linierne for og agter vare ens, og Maskinen anbragt i Midten med Kjørebaner paa hver Side samt Dækshuse udenfor disse paa Vingerne. Ror i begge Ender med Styrehuse, Broklapper med Færgelejer og elastiske Pæle vidnede alt om praktisk Snille og Fremsyn. Forøvrigt var der allerede i 1814 4 Dampfærger i New York og 4 Dampskibe i Fart paa Hudson Flo- den. Disse vare construerede som en Art Dobbeltskibe med Skovl- hjulene midt imellem Skrogene. Som Regel vare hin Tids amerikanske Hjulskibe i Sammenlig- ning med de europæiske Floddampere ofte af betydelige Dimensioner, tildels fordi Floderne i Amerika muliggjorde Navigeringen af større Dampfartøjer. Antallet af disse i de forenede Stater var i 1807 1. i 1812 50, i 1832 ca. 400 med en Gjennemsnitshastighed af 8 à 12 Sømil i Timen. I 1838 var Antallet voxet til omkring 700, men heraf var forholdsvis faa egentlig søgaaende Skibe. Allerede 5 Aar forinden „Clermont“ paa Hudson Floden havde indviet den ny Æra, havde den engelske Mineingenieur Symingtons Fig. 12. „Charlotte Dundas“ 1802 efter en samtidig Tegning. Canal-Bugserbaad „Charlotte Dundas“ i 1802 en kort Tid befaret „Fortli og Clyde Ganalen“ til Afløsning af den hidtil brugte Heste- kraft. Dampbaaden mødte dog her Vanskeligheder ,idet det formen- tes, at Canalens Sider vilde tage Skade, naar den passerede, og Fore- tagendet ophørte derfor efter kort Tids Forløb, og dermed indtil videre al Dampskibsfart i dette Land. I det Hele havde Fulton i Amerika langt gunstigere Betingelser for at føre sine Ideer igjennem end Symington (1763—1831) i det gamle i sin inderste Rod ægte conservative Land, der ikke mindst den Gang var overgroet med gammeldags Sædvaner og Fordomme imod