Fra Hjulskibenes Dage

29 „Elisa“ og omtrent samtidig i Holland. Det franske Flag indtog for Hjulskibenes Vedkommende i Farvandene omkring det sydlige Europa i Tyverne og Trediverne absolut den førende Plads. Saaledes var allerede i 1838 14 Dampskibe paa 160 HK i fast Route imellem Tou- lon og Algier. Ogsaa med Hensyn til Skibenes Udhaling var Frankrig forud for de andre Nationer, hvilket dog i den første Tid ikke skal have været Tilfældet med Jernskibene, der omtales som spinkle i Rygning, ligesom de lieller ikke i constructiv Henseende synes at have været fuldt paa Højde med de samtidige engelske. 1 Italien blev det første Dampskib og vistnok det første, der har krydset i Middelhavet, „Real Fernando“, 250 Tons, sat i Vandet i Neapel i August 1818. Det gjorde sin første Rejse til Livorno, Genua og Marseille i September samme Aar. Aaret efter var der for tysli Regning regelmæssig Dampskibsfart imellem Venedig og Triest 3 Gange om Ugen med Damperne „La Carolina“ og „l’Eridano“. Kuriøst er den mærkelige Forskjel i Billetpriserne for Passage- rer, der rejste paa samme Klasse, ombord i Paketbaadene imellem Triest og Venedig i Midten af Trediverne. Paa 1ste Plads betaltes for en Dame 10 Floriner, for en Herre 9 Floriner, en Pige imellem 4 og 10 Aar 5 Floriner, en Dreng under 10 Aar 47 Fl.. Paa 2den Plads var Prisen for en Herre 6 Fl., en Pige under 10 Aar 3 Fl., en Dreng 2 Fl., en Haandværker 4 Fl. og en Matros 3 Fl. I de nærmeste europæiske Farvande var Dampskibsfartens Ud- vikling for de større søgaaende Dampskibes Vedkommende i de to første Decennier forholdsvis mindre betydende. Dette viser f. Ex. det ringe Antal af Dampskibe, der den Gang i faste Router befarede Mid- delhavet, et Farvand, der med sine udstrakte Kyster og folkerige Byer i særlig Grad skulde synes at have været egnet for Udviklingen af Dampskibsfarten i dennes tidligste Dage. Dampskibenes Antal var her i 1836 i alt kun 42, hvoraf Halvdelen var franske, 7 engelske og Resten fordelt imellem de øvrige Middelhavslande. („Archiv for Sø- væsen“ 1837.) Trods afgjort Mistillid til Dampskibssejlads paa lange Distancer, udviklede den transatlantiske Dampskibsfart paa europæisk Initiativ i Slutningen af Trediverne sig forholdsvis hurtig. Se nærmere herom XI., ligesom der paabegyndtes regelmæssig Forbindelse i 1840 med Hjuldampere imellem England og de ostindiske Kolonier rundt Cap det gode Haab med Kulstationer for liver 10 Dages Rejse. Omtrent samtidig forsøgte „Liverpool-Pacifik-Dampskibsfarts- Kompagniet“ med de to Hjulskibe „Chile“ og „Peru“ i Stillehavet paa Sydamerikas Vestkyst at etablere faste Dampskibsrouter imellem Val- paraiso og Panama, hvilket Forsøg i de første Aar mødte store Van- skeligheder, der dog ved energisk Udholdenhed senere viste sig at