Fra Hjulskibenes Dage

31 i For- og Agterskibet henimod Hjulene stærkt udfaldende indtil Halvdelen af Hjulkassens tverskibs Brede, se Fig. 18. Denne ejendommelige Bygningsmaade gav vel større Dæksplads, men ogsaa et forholdsvis svagt Overskib med en vanskelig Forbin- ding imellem Bjælker og Spanter og var i det hele, selv om den ogsaa noget forøgede Formstivheden under Rulning, lidet heldig. Den ovenomtalte Construction af Overskibet, der f. Ex. var an- vendt i den kgl. danske Postdamper „Mercurius“ og i „Frederik den Sjette“, se VI. 1, var ogsaa omend i mindre Grad tilstede i flere af de ældre Jernhjuldampere og holdt sig her i adskillige Aar. Fig. 18. Vingeconstructioner i tidlige Træhjuldampere. 1 1817 begyndte en i maritime Kredse i det sydlige England me- get bekendt Skibsbygger og Constructeur, Mr. William Elias Evans, der var en i sit Fag overordentlig dygtig Mand, at bygge Dampskibe dels paa Basis af Selvstudium og dels i Forbindelse med den Erfaring, de enkelte tidligere Dampskibe har givet. Hans første Skib var en grundgaaende Damper „Sons of Com- merce“, se Fig. 19, til Fart paa Themsen imellem London og Grave- send. Dimisionerne vare: 85X14‘X4‘4". Den maalte 79 Tons med en Middeldybgang af 3’ 5%", HK var 20, Diameter af Cylinder 26%" Slaglængde 2’ 6”, Diameter af Hjul 10’. Maskinen var fra Boulton og Watt. Liniernes store Fyldighed navnlig i Forskibet er fremtrædende. Dette Skib efterfulgtes hurtig af flere andre, saaledes af Hjul- damperen „Union“, se. Fig. 20, til Fart imellem Portsmounth og Wigth med et meget stærkt rejsende Middelspant, hvilket om end i