Fra Hjulskibenes Dage

32 mindre Grad, var charakteristisk for flere af Evans senere søgaaende Hjulskibe. „Union"s Middelspant, der for et Dampskib nærmest maa siges at have været outreret, tillod kun en encylindret Balancemaskine anbragt i Skibets Midterlinie. Den senere Hjuldamper „Medusa" havde i Modsætning til alle de øvrige Skibe, der udgik fra Evans Værft oscillerende Maskiner og skal have været det første Hjulskib, der paa Initiativ af Manby 1820 blev forsynet med de saakaldte „svingende Cylindre“ „hængende paa Tappe“. Denne ejendommelige Maskinconstruction, der fordrer meget ringe Plads og derfor i overvejende Grad er bleven anvendt tilsøs, skal oprindelig være bragt i Forslag af den engelske Ingenieur Tre- vethick. (Se nærmere herom VI. 1.) ,,The Meteor“ var bygget efter et Slags Diagonalsystem efter Sir Robert Seppings Teg- ning, en af Englands den Gang mest kjendte og talentfulde Skibsconstructeurer (1761-1840), der, uden egentlig videnskabeligt Grundlag, tidlig liavde paavist den store Betydning af Skibenes Forbinding, navnlig med Hensyn til den langskibs Styrke. „The Meteor" var forsynet med Vandcisterner rundt Skorsten og Kjedler med rigelig Plads paa Siderne af Hensyn til Brandfare. I Forbindelse med det ovennævnte er det interessant at se, at det gamle, danske Linieskib „Justitia“, 74 Kanoner, bygget 1777 af Henrik Gerner, et af de Skibe, der bortførtes af Englæn- derne ved Flaadens Ran i 1807, af Sepping, tilligemed 2 andre engelske Linieskibe, senere blev forstærket med langskibs Diagonalforbindinger. (E. M. Beloc „Seppings Biography“ 1897.) Om Skibenes langskibs Styrke se ogsaa V. Til Fart imellem Holyhead og Dublin byggede Evans 1821 de to mere søgaaende Skibe „The Lightning“, 205 Tons, 80 HK, med Balan- cemaskiner fra Boulton & Watt, og „The Meteor“. Den sidste var paa 180 Tons med 60 HK, se Fig. 21. Begge Skibe skal efter Datidens For- dringer have gjort god Fyldest i ovennævnte Route. I Aaret 1821 blev „City of Edinburgh“, Fig. 22, bygget af Messrs.