Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
og Maskinmester. De forreste benyttedes i Almindelighed til Lukafer
til Skibets Brug saasom: Lanterne og Malerskab, Rum til Signalflag,
Kabys, Bureau, Retirader o. s. v.
Dørene til Vingehusene vare ikke sjældent anbragte paa Yder-
siden med en Gang imellem Husene og Skandseklædningen, der
i saa Tilfælde gik til Hjulkassen, en navnlig for søgaaende Hjulskibe
noget upraktisk Indretning, især for de forreste Vingehuses Vedkom-
mende.
Taget og Siderne vare undertiden for Udseendets Skyld af Hensyn
til de liøje Hjulkasser skraat afløbende for og agterefter, se Fig. 28,
stundom i den første Tid paa en mærkelig Maade udefter afrundet
ligesom en Del af en afkortet Kegle, hvilket selvfølgelig foraarsagede
forskellig Højde i de derværende Localiteter.
Undertiden vare Vingehusene kun anbragte foran Hjulkasserne.
Dette var f. Ex. Tilfældet ombord i „Zampa", „Diana“, „Hamlet“
og „Horatio“, sjældnere var det omvendt, men i Almindelighed var
der Huse baade foran og agtenfor Hjulene. Rummene vare næsten
altid smaa og indknebne.
Kommandobro. I de allerførste Hjulskibe, til omkring Midten
af Tyverne, fandtes ikke Kommandobro. Senere var i mindre og mid-
delstore Skibe imellem Hjulkasserne og ovenpaa disse for den Vagt-
havende anbragt et smalt Gangbrædt, der paa For- og Agterkant var
forsynet med Septre med Kugle og Stang. Det Hele var spinkelt og
meget enkelt.
I mange af Datidens Hjuldampere, navnlig i de større Skibe,
hvor Kommandobroen ikke var anbragt paa selve Toppen af Hjul-
kasserne gik Broen ofte frem foran og agtenfor disse for at lette Ud-
sigten, se Fig. 50 og 72.
Over Maskinlugen fandtes enten et almindeligt lavt Skylight eller
el Træhus, alt efter som Maskinens Construction fordrede det. Agten-
for dette var en mindre tverskibs Luge med Kappe og Leiter til Ma-
skinrummet. Det var først langt senere, at dette ved Hjælp af et
Dækshus blev sat i Forbindelse med selve Kommandobroen, ovenpaa
livilket da Maskinskylightet blev anbragt.
Paa Toppen af Hjulkassernes Yder- og Inderside var som Regel
for og agterefter Gelænder og fra Toppen en Række Trin, der førte
ned til Taget af Vingehusene eller i Mangel af disse til Skandseklæd-
ningen eller Dækket.
Den mekaniske Telegraf fra Kommandobroen til Maskinrummet
kjendtes ikke i de første Hjulskibe og heller ikke Dampfløjten, der i
England først blev paabudt ved Lov omkring 1840.
I de første Aar communiceredes ved Hjælp af en Raaber — af
Hensyn til de engelske Maskinmestre altid paa engelsk — eller ved.