Fra Hjulskibenes Dage

57 at den Vagthavende gav Ordren til en ved Maskiningen placeret Dreng, som lod den gaa videre til Maskinrummet, der atter ved Hjælp af en Raaber stod i Rapport med Broen. Denne primitive Maade afløstes dog hurtig af forskjelligt lydende Klokker — dette var saaledes Tilfældet paa et meget tidligt Stadium i Amerika — eller ved et Talerør, ofte af Guttaperka, med Fløjte. Først i Decenniet 1860—70 begyndte den mekaniske Telegraf at blive almindelig. De røde og grønne Lanterner, de saakaldte „Hjulkasselanterner", bleve indførte omkring Midten af Trediverne, den hvide Toplanterne paa Fokkemasten dog først i Slutningen af Decenniet 1850—60. Lan- terner paa Stortoppen tilhører en langt senere Tid. Placeringen af Sidelanternerne var ret ideel, idet de næsten altid vare anbragte i Stativer paa Toppen af Hjulkassernes Ydersider, lige- som Lodhivningen foregik fra dette Sted og i Almindelighed ogsan Logningen for at være saa vidt mulig klar af Hjulvandet. Styregrejer. Rattet var i Dampskibssejladsens første Dage næsten altid placeret ovenpaa et Ristværk, der var anbragt lige over Ror- stammen i Lighed med, som det i mangfoldige Aar havde været i Sejlskibene. Selve Rattet med horizontal Tromle og Ratstole var undertiden forfærdiget af Mahognitræ, og de sidste ofte prydede med Billedværk, stiliserede Delphiner eller lignende. Senere bleve Styreapparaterne med den horizontale højre- og venstreskaarne Skrue indførte og vare i sin Tid baade vel ansete og meget anvendte. I større Skibe fandtes der for haardt Vejr Grundtailler fra Skibs- siden til Yderenden af Rorpinden og endelig Rorskinkler fra den øver- ste Del af Rorets Agterkant ved Dragbaandet for det Tilfælde, at Rorpinden blev ubrugelig. Rorkvadranten var i den første Tid ukjendt. Paa det ovenomtalte Ristværk stod Rorgjængeren og modtog sine Ordrer ved tydelige og bestemte Tegn, der ikke kunde misforstaas, fra den Vagthavende, eventuelt ved Raaber og om Natten ved røde eller grønne Lanterner eller som Regel ved paalidelige Mellemmænd imellem den Vagthavende og Rorgjængeren, én, navnlig i større Skibe og i daarligt Vejr, i høj Grad upraktisk Styremethode, der holdt sig her i Landet i mange Aar helt op imod 1880. Curieust er det iøvrigt at se, at i Symingtons Kanalbugserbaad „Charlotte Dundas" fra 1802 var, som tidligere omtalt, Styreappara- tet med et horizontalt Rat anbragt paa Fordækket, i dette liltælde formentlig fordi Maskinen med Kjedel og Hjul vare anbragte i Ag- terskibet. Se Fig. 12. Styreapparaterne midtskibs fik først Udbredelse i de smaa Dam- pere til Havnetjeneste, i Bugserfartøjer, Flodbaade og lignende Skibe.