ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
59 de overleverede Traditioner om, at Rattet skulde være ved Roret, og først 10 Aar efter, da Skiljet modtog den 30’ for det ydre Udseende højst uheldige Forlængelse, blev et Dampstyreapparat anbragt midt- skibs. I Postdamperen „Freja“ var der ligeledes oprindelig Rat paa Kommandobroen, men ogsaa dette synes hurtig at være forsvundet igjen. Fig. 34. Det ovenomtalte som Exempel i Modsætning til Amerika, hvor det ca. 60 Aar tidligere i Decenniet 1810—20 allerede var alminde- ligt midtskibs eller endnu forligere at anbringe en Platform, hvor- paa Styreapparatet blev opstillet, i Midten af Trediverne i et dertil indrettet Styrehus og ved Hjælp af Kjæder eller Stænger sat i For bindelse med Rorpinden, se Fig. af „Paragon", „Washington“ og „Cancellor Levingston“. Ikke engang i „Great Eastern“ havde det amerikanske System fundet Anvendelse. Om Dagen communiceredes fra Broen ved Signa- ler og om Natten ved farvede Lys til et mægtigt ligeover Rorstam- men anbragt Styrehus, proportionalt med Skibets Størrelse, hvori der var opstillet et med tredobbelt Rat forsynet almindeligt Styreapparat. Senere fik Skibet Dampstyreapparat og var i øvrigt et af de før- ste, der fik saadant installeret. Fordæk og Bak. Paa Fordækket var i de gamle Hjulskibe anbragt 2 à 3 lave Skydekapper af forskjellig Størrelse til de under Dækket værende Localiteter foruden nogle enkelte Skylighter og eventuelt Lastluge, ellers var Dækket glat i hele sin Længde. Noget nedenfor Lønningen var ved Forstævnen en lille Bak med Plads til Ankrene, Fortøjningstrodser o. s. v. Til Katning af Ankrene brugtes navnlig i Træskibene næsten altid Kranbjælker, i den første Tid af Træ med Skiver til Katløberen; i de større Skibe undertiden med Udliggere af Jern til Klyverbardu- nerne. Spil. Lidt agtenfor Bakken stod Ankerspillet, et almindeligt Brad- spil, ofte af forholdsvis betydelige Dimensioner. Undertiden var paa Agterdækket anbragt et Gangspil (Kabelar- spil) til Forhaling og et lignende paa Bakken, men dette var sjæld- nere og kun paa større Skibe. Hvor der var Lastrum i Forskibet, var der udfor Lugen et al- mindeligt Laderum og imellem Lugen og Fokkemasten et mindre Ladespil eller et Krøbbelspil paa Masten med tilhørende Lossebom og undertiden et lignende paa Stormasten. Dampspil vare ukjendte, de begyndte først at vise sig i danske Skibe i Slutningen af Halv- tredserne. (Se herom XIX.)