Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
7. APTERINGEN UNDER DÆK
(LYSFORHOLD, BELYSNING, OPVARMNING, VENTILATION
OG LASTRUM).
Kahytsapteringen i de gamle, danske Hjulskibe rettede sig selv-
følgelig i det væsentlige efter Skibenes Størrelse og Anvendelse. En-
kelte mindre Forandringer i det engang sædvanemæssige kunde vel
nok paapeges, men i Almindelighed anbragtes Kahytterne m. m. efter
næsten bestemt vedtagne traditionelle Regler.
Under Agterdækket nærmest Maskinrummet var som oftest ap-
teret en mindre Damekahyt. Agtenfor denne nærmest Spejlet laa den
egentlige Salon eller „store Værelse“, der, foruden at tjene som fæl
les Opholdsrum for begge Kjøn, tillige gjorde Tjeneste som Spise-
kahyt og om Natten som Soverum for den mandlige Del af Passa-
gererne. Ofte rakte Kahytten helt hen i det flade Spejl, i hvilket der
da i de større Skibe undertiden var anbragt nogle Vinduer, firkantede
eller runde, for at oplyse denne ellers temmelig mørke Del af
Rummet.
Saalænge Skibene bleve byggede af Træ, havde Agterskibet, som
tidligere nævnt, næsten altid fladt Spejl, der gav rummelig Plads paa
Dækket.
Denne Form blev ogsaa anvendt i de første Jernskibe, saaledes
havde af danske Hjulskibe „Dania“ I., „Zampa“, „Diana“, „Flora“,
„Zephyr“, „Hamlet“ 1. og 2., „Horatio“, „Jylland“, „Copenhagen“.
„Frederik d. 7de“, „Aalborg“ og „Freyer“ samt Skrueskibene „Ark-
turus“ og „Aurora“ alle fladt Spejl.
Derimod dannede den anden „Dania"s Agterspejl ligesom en
Overgang imellem det flade Spejl og Nutidens Construction af denne
Del af Skibet.
Kahytsvinduerne i Siderne vare i de lave Skibe selvfølgelig ikke
langt fra Vandlinien, hvad der havde til Følge, at de i Agterapterin-
gen stadig bleve overskyllede af Hjulvandet. Dette var navnlig Til-
fældet med de Vinduer, der vare anbragte i de forreste Localiteter
lige agtenfor Maskinrummet, og Kahytten Irer var derfor slet belyst
under Farten og henvist til at faa Lys saa godt som udelukkende
igjennem de smaa Skylighter i Dækket.
Omkring Trappen i Agterskibet imellem den forreste og agterste
Kahyt var i Almindelighed anbragt Toilet, Stirrids, Hovmesterens
Kammer og undertiden et à to Separatkamre eller Kammer for Kap-
tainen, alt efter Pladsens Størrelse, der paa de smalle Skibe var me-
get begrændset.
Hvis Agterkahytten ikke strakte sig ud i Spejlet, var Rummet her
i Almindelighed benyttet som Kabelrum med en lille Luge paa
Dækket.