Fra Hjulskibenes Dage

61 I Forskibet laa 2den Kahyt; hvis der var Lasteruin, var den an- bragt foran dette. 1 Stedet herfor var undertiden apteret en Spiseka- hyt. Tillige fandtes Stirrids samt enkelte Kamre for Styrmand og Mester, og undertiden for Hovmester. Foran disse Localiteter var Forlukafet, det i Reglen usundeste og derfor i hygeinisk Henseende vigtigste Rum i Skibet. Det gik i A1- mindelighed til Stævn, undertiden med et Kabelrum imellem. For- lukafet var næsten altid af yderst indknebne Dimensioner, tarvelig udhalet og om Vinteren daarlig opvarmet af en lille Vindovn. I Slutningen af Decenniet 1850—60 giver en den Gang meget bekjendt Marinelæge (W. Hornemann) følgende, vistnok sørgelig sande, Beskrivelse af Datidens Forlukafer. Disse charakteriseres som: „slet oplyste, slet ventilerede og slet holdte Rum, hvori de faste Stand- køjer i Borde, i to Rækker over hinanden, indtage den meste Plads. Luften er fugtig, mere eller mindre indesluttet og fordærvet. Maling eller Hvidtning ses der sjældent noget til, og, ligesom for at gjøre Lukafet til et endnu mere usundt Sovested, ere Standkøjerne ikke saa sjældent slaaede saaledes op (ofte af uhøvlede Bræder), at der kun findes en Aabning paa dem, der er stor nok til at et Menneske kan krybe derind. 1 Køjerne ses gjerne en Halmsæk eller Matras, stoppet med Hø, Hakkelse eller Tang etc., og som meget hyppig er fugtig og muggen, endvidere snavsede Dyner eller Tæpper, saa godt som aldrig Lagner. Folkene, enten de ere syge eller sunde, ligge med de fleste Klæder paa Kroppen, ofte to i en Køje. Lukafet er sædvan- lig belemret med ophængte fugtige Klæder, og man sporer tydelig Lugten heraf og af forgjemte Rester af Fødevarer.“ („Tidsskrift for Søvæsen“ 1858.) Paa faa Undtagelser nær vare Forholdene desværre som ovenfor beskrevet, ogsaa her er Forskjellen imellem Fortid og Nutid lykke- ligvis kjendelig mærkbar. Afstanden imellem Dækket og Kahytsdørken var næsten altid den mindst mulige, hvilket havde til Følge, at Kahytterne gjorde et lavt og trykket Indtryk. Naar undtages Agtersalonen, der i Almindelighed var poleret, vare ellers alle Localiteterne malede, hyppig med den den Gang ofte be- nyttede blaa-hvide Perlefarve. Damekahytten var næsten altid hvidlakeret med forgyldte Lister. I Fyldingerne i Salonen agter var undertiden indsat Glasbille- der. Dette var saaledes Tilfældet i den første „Zampa"s Agterkahyt og i „Cimbria", men i Almindelighed var det „Fugleøjetræ", en til delte Brug i sin Tid meget yndet Træsort, der dominerede her. Sofaer Siderne rundt og et à to Borde i Midten var staaende In ventar. Disse sidste havde, livor Breden tillod det, Bænke paa Si- derne med de bekjendte bevægelig Rygge.