ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
62 Da Skibene bleve større og bredere, indrettedes i Agterkahytten Separatkamre i Borde, men i de forholdsvis smalle Skibe al meget indskrænkede Dimensioner. Denne Apteringsmaade var allerede i Begyndelsen af Halvtred- serne meget benyttet i søgaaende Hjuldampere til lange Bejser, saa- ledes i de store Hjulpaketter, der fra engelske Havne den Gang gik ind i Middelhavet til Levanten og videre østefter, og ligesaa under mindre Forhold i svenske Dampskibe. Den ovenfor beskrevne Aptering gjentog sig atter og atter i de forskjellige Skibe; kun yderst sjældent blev der afveget herfra. En lille Forandring var f. Ex. gjort i Sunddamperen „Horatio“, hvor den store Kahyt i Agterskibet var anbragt lige agtenfor Maskin- rummet. Den blev tillige benyttet som Spisekahyt, men paa Grund af Hjulvandets stadige Overskylning af de smaa firkantede Vinduer i Siderne, gjorde Rummet under det lave Dæk et mørkt og kjedsom- meligt Indtryk. Karakteristisk for Tiden var ogsaa den ringe Diameter af Side- glassene eller som de i sin Tid kaldtes „Luftportene“, der senere fik det mærkelige Navn „Koøjer“ (det tyske „Ochsenaugen“). Disse siges at være en Opfindelse af Directeuren for Værftet i Woolwich Oliver Lang ca. 1823. Lys og Ventilation var i det Hele taget ikke i særlig Grad til stede i Datidens Skibe, navnlig det nedfaldende Lys igjennem store Skylighter kjendtes ikke, saadant var en langt senere Tid forbeholdt, og den ejendommelige, ubestemmelige Kahytsatmosphære var derfor i de gamle Skibe i langt højere Grad tilstede end nutildags. Forøvrigt har der i Midten af Trediverne været Forslag fremme om at benytte Sugningen af Luften, der fremkom i Hjulkasserne ved Skovlhjulenes Rotation, til at ventilere Kahytterne med, ved at føre Luftkanaler fra disse langs Skodderne til den øverste Del af Hjulkas- serne; men det er tvivlsomt, om dette Forslag i videre Udstrækning liar fundet praktisk Anvendelse. Paa Fyrpladsen klagedes der ofte i Datidens Skibe over den paa Grund af daarlig Ventilation ulidelige Hede. De udspændte Kulsejl, se Fig. 24 — en iøvrigt dansk Opfindelse fra Begyndelsen af del'at- tende Aarhundrede — igjennem Maskinlugen eller sjældnere igjennem dertil særlig indrettede smaa 4 kantede Luger viste sig i Almindelig- hed utilstrækkelige, og drejelige Luftrør med stort Vindfang vare me- get lidt kjendte. Belysningen i Kahytterne og i Mandskabets Localiteter indskræn- kede sig til smaa Tran- eller Olielamper af tarvelig og enkel Con- struction. Skulde Belysningen være særlig straalende, benyttedes Mo- derateurlamper. Kamrene maatte nøjes med almindelige Tællelys. Brænde- eller Kulovne benyttedes i Almindelighed til Opvarmning