ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
63 af Kahytter, Lukafer og Kamre, idet Opvarmning ved Damp, maaske noget som Følge af det lave Damptryk, tildels var ukjendt. Dog har saadant og ligesaa varm Luft, som tidligere omtalt, allerede været be- nyttet i 1815 i Clydebaadene og i de nordamerikanske Flodskibe. Lastrum. Naar der i Forskibet fandtes særligt Lastrum, var dette i Almindelighed beliggende lige foran Maskinen. Rummet var forsy- net med en lav Luge af Træ til at skalke paa almindelig Maade. Som passende Ekvivalent blev saa ofte under Dørken i Agterski- bet indrettet Lastrum, idet Rummet her helt kunde udnyttes som saa- dant, da det ikke, som i Skrueskibene, var generet af Axelledning med tilhørende Axelgang. Lasten blev ved Hjælp af en Slags Trunk igjennem Kahytten agtenfor Maskinrummet sat i Forbindelse med en Luge paa Hoveddækket, men selvfølgelig var det, paa Grund af den lavtliggende Kahytsdørk, kun mindre Colli eller Rejsegods, der lier kunde blive stuvet af Vejen. Senere blev det almindeligt at løfte Hoveddækket agtenfor Ma- skinrummet omtrent op i Højde med Lønningen paa Skandseklæd- ningen, „raised quarterdeck“. Dette havde flere Aarsager, dels for at faa mere Rum og Højde i Kahytterne og dels for under Dørken at opnaa noget større Lastrum i Agterskibet og dermed den for Skibet rette Amning. Denne Apteringsmaade blev efterhaanden almindelig i mange af Datidens Hjul- og Skruedampere; men det afbrudte Hoveddæk, som gjennemgaaende langskibs Forbindelse, gav denne Bygningsmaade, især med Datidens lette Jernconstructioner, et relativt svagere Agter- skil) med Tendenser, navnlig for Træskibenes Vedkommende, i Ret- ning af Kjølbrydning. 8. FARTØJER OG REDNINGSMIDLER. Datidens Damperes Fartøjer vare i Almindelighed anbragte uden- bords, hængende i Davider agtenfor Hjulkasserne, sjælden foran disse, hvor de heller ikke vare saa godt i Læ. De vare kun faa og smaa, i Reglen 2, ved forholdsvis større Skibe 3, ved mindre 1, ofte anbragt som Hækfartøj under Jollebommene i det flade Spejl. Raadene vare i Almindelighed, ligesom Skorstenene, sorte med røde Lønningslister. De hvidmalede Fartøjer og i finere Skibe gule Skorstene tilhører en langt senere Tid. Egentlige Redningsbaade i moderne Forstand med Luftkasser o. s. v. kjendtes ikke, og Tab af Menneskeliv vilde efter al Sandsynlig- hed have været uundgaaeligt, hvis der under alvorlige Forhold var indtraadt Katastrofer; men saadanne bleve lykkeligt undgaaede i de nærmeste danske Farvande, hvor de gamle Skibe udelukkende havde