Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
af Kahytter, Lukafer og Kamre, idet Opvarmning ved Damp, maaske
noget som Følge af det lave Damptryk, tildels var ukjendt. Dog har
saadant og ligesaa varm Luft, som tidligere omtalt, allerede været be-
nyttet i 1815 i Clydebaadene og i de nordamerikanske Flodskibe.
Lastrum. Naar der i Forskibet fandtes særligt Lastrum, var dette
i Almindelighed beliggende lige foran Maskinen. Rummet var forsy-
net med en lav Luge af Træ til at skalke paa almindelig Maade.
Som passende Ekvivalent blev saa ofte under Dørken i Agterski-
bet indrettet Lastrum, idet Rummet her helt kunde udnyttes som saa-
dant, da det ikke, som i Skrueskibene, var generet af Axelledning
med tilhørende Axelgang. Lasten blev ved Hjælp af en Slags Trunk
igjennem Kahytten agtenfor Maskinrummet sat i Forbindelse med en
Luge paa Hoveddækket, men selvfølgelig var det, paa Grund af den
lavtliggende Kahytsdørk, kun mindre Colli eller Rejsegods, der lier
kunde blive stuvet af Vejen.
Senere blev det almindeligt at løfte Hoveddækket agtenfor Ma-
skinrummet omtrent op i Højde med Lønningen paa Skandseklæd-
ningen, „raised quarterdeck“. Dette havde flere Aarsager, dels for at
faa mere Rum og Højde i Kahytterne og dels for under Dørken at
opnaa noget større Lastrum i Agterskibet og dermed den for Skibet
rette Amning.
Denne Apteringsmaade blev efterhaanden almindelig i mange af
Datidens Hjul- og Skruedampere; men det afbrudte Hoveddæk, som
gjennemgaaende langskibs Forbindelse, gav denne Bygningsmaade,
især med Datidens lette Jernconstructioner, et relativt svagere Agter-
skil) med Tendenser, navnlig for Træskibenes Vedkommende, i Ret-
ning af Kjølbrydning.
8. FARTØJER OG REDNINGSMIDLER.
Datidens Damperes Fartøjer vare i Almindelighed anbragte uden-
bords, hængende i Davider agtenfor Hjulkasserne, sjælden foran disse,
hvor de heller ikke vare saa godt i Læ. De vare kun faa og smaa, i
Reglen 2, ved forholdsvis større Skibe 3, ved mindre 1, ofte anbragt
som Hækfartøj under Jollebommene i det flade Spejl. Raadene vare
i Almindelighed, ligesom Skorstenene, sorte med røde Lønningslister.
De hvidmalede Fartøjer og i finere Skibe gule Skorstene tilhører en
langt senere Tid.
Egentlige Redningsbaade i moderne Forstand med Luftkasser o.
s. v. kjendtes ikke, og Tab af Menneskeliv vilde efter al Sandsynlig-
hed have været uundgaaeligt, hvis der under alvorlige Forhold var
indtraadt Katastrofer; men saadanne bleve lykkeligt undgaaede i de
nærmeste danske Farvande, hvor de gamle Skibe udelukkende havde