ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
64 deres Tumleplads; ja selv „Dania“s Forlis paa Lysegrunden i Katte- gat, 4 Kvartmil nord for Hesseløen, Natten imellem d. 12te og 13de December 1877, altsaa i rum Sø paa en stormfuld Aarstid, forløb uden Tab af Menneskeliv. Redningsgrejer, saasom Bælter og Ringe, vare kun tilstede i højst utilstrækkeligt Antal, da Love og Tilsyn i hine Tider vare mere end problematiske. Paa dette Omraade kunde det Hele undertiden blive ganske parodisk, hvad efterfølgende lille Træk, fortalt af et Øjenvi- dende, kan tjene til at vise. Hjuldamperen „Vesta“, med Dimensioner 191,3’X19,6’X10,8’, 173 N. R. T., bygget i Norrkjøbing 1859, ombygget i Kjøbenhavn 1872, udrangeret 1891, og som i mange Aar sejlede under dansk Flag, laa en Foraarsmorgen i Tredserne ved Kvæsthusbroen un- der Udrustning efter Oplaget om Vinteren og skulde blandt an- det ogsaa have Redningskrandsene m. m. paa Plads, forinden det skulde gaa i Fart. En Matros kom slæbende henad Dækket med en saadan Krans for at faa den hængt udenbords paa Septerne agter, men var under denne Manøvre saa uheldig at tabe den i Vandet. Kransen gik til Bunds og kom, trods ivrig Søgning, ikke mere op. At se Matrosens Ansigt, da lian lænet over Lønningen, kiggede ef- ter Kransen, skal have været et i høj Grad oplivende Moment i det el- lers ret alvorlige Perspektiv, der her oprulledes. Formentlig har mange Aars hvid Maling i Forbindelse med anden Skrøbelighed hidført Ka- tastrofen, der kun formørkedes ved Tanken om, hvorledes det vilde været gaaet den Ulykkelige, der eventuelt skulde liave bjerget Li- vet ved Hjælp af den gamle Ring, forinden denne lagde sig til Hvile i Kvæsthusbroens Mudder. En egen Art af Redningsmateriel, der var ejendommelig for denne Skibsklasse, vare de saakaldte „Hjulkassefartøjer“ „Paddle box boats“, en Opfindelse af den engelske Kaptajn Smith fra Slutningen af Trediverne. De bleve navnlig i Decenniet 1840—50, ofte med vand- tætte Kasser for og agter anvendte paa de mere søgaaende Hjuldam- pere baade i Koffardi og Orlogsmarinerne, dog mest i de sidste, og vare altid anbragte med Bunden i Vejret paa Toppen af Hjulkasser- ne, der undertiden vare aabne under Baadene, saa at disse paa en mærkelig Maade ligesom dannede den øverste Del af dem, idet de med Spring og Lønning passede udenom en Karm paa Overkant af Kassen. De kunde ved Hjælp af nogle „Udliggere“, de saakaldte „Jollearme“, der bestod af en „Inder“ og „Yderarm“ af Jern af en ret sindrig og praktisk Construction, hurtig sættes i Vandet og ligesaa hurtig tages ombord igjen. Fartøjerne vare undertiden af Jern, i Reg- len forholdsvis lirede, noget fladbundede og ofte spidsgattede med omtrent ensbygget For- og Agterpart. Da de vare relativt store og tunge, 30 å 35’ lange med en Vægt