ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
67 holdsvis ringe HK kunde være Tale om at benytte Sejlene i Forbin- delse med Dampen; for halv Vind eller til Krydsning var Sejlkraften ret unyttig. ! Alene dette, at Hjulskibet for at faa den største Nyttevirkning af Hjulene egentlig ikke taalte den mindste tverskibs Krængning, ikke stort ul over 3", skulde synes at være tilstrækkelig Aarsag til i hvert Fald i Koffardimarinen, at lade Sejlene forsvinde som Auxiliairkraft, men mange Aar skulde forløbe, før de nøgne Polemaster nøjedes med at markere den tidligere Sejlrigning, der undertiden kunde være af forholdsvis betydelige Dimensioner. Der foreligger saaledes i de store Krigsmariner Exempel paa Fig. 45. H. M. Kongens Dampskib „Slesvig" (fortøjet ved „Rødepæl". Fotografi efter en Haandtegning af Hr. Professor Marinemaler C. Blache. August 1862. Hjulskibe med svære brig, bark eller fuldriggede Rejsninger hvor Dele af disse i høj Sø under tverskibs Rulning ere blevne slingrede overbord. Det sidste danske Hjulskib, der helt bevarede sin Rigning, uden at der dog vistnok i de senere Aar blev gjort Brug af denne, var den gamle Kongedamper „Slesvig“ (det tidligere „Copenhagen“) byg- get 1845 hos Napier i Glasgow. Skibet havde 3 Master med Stænger og Gafler samt Ræer paa Fokkemasten tilligemed Spryd og Klyverbom. Fokkebraserne vare her, som undertiden i Datidens Dampskibe, viste til Overkant af Hjulkasserne og ikke som i Almindelighed til Stortoppen eller til Undervanterne for at komme klar af Skorstenen. (Se Fig. 24 og Frontbilledet.)