Fra Hjulskibenes Dage

67 holdsvis ringe HK kunde være Tale om at benytte Sejlene i Forbin- delse med Dampen; for halv Vind eller til Krydsning var Sejlkraften ret unyttig. ! Alene dette, at Hjulskibet for at faa den største Nyttevirkning af Hjulene egentlig ikke taalte den mindste tverskibs Krængning, ikke stort ul over 3", skulde synes at være tilstrækkelig Aarsag til i hvert Fald i Koffardimarinen, at lade Sejlene forsvinde som Auxiliairkraft, men mange Aar skulde forløbe, før de nøgne Polemaster nøjedes med at markere den tidligere Sejlrigning, der undertiden kunde være af forholdsvis betydelige Dimensioner. Der foreligger saaledes i de store Krigsmariner Exempel paa Fig. 45. H. M. Kongens Dampskib „Slesvig" (fortøjet ved „Rødepæl". Fotografi efter en Haandtegning af Hr. Professor Marinemaler C. Blache. August 1862. Hjulskibe med svære brig, bark eller fuldriggede Rejsninger hvor Dele af disse i høj Sø under tverskibs Rulning ere blevne slingrede overbord. Det sidste danske Hjulskib, der helt bevarede sin Rigning, uden at der dog vistnok i de senere Aar blev gjort Brug af denne, var den gamle Kongedamper „Slesvig“ (det tidligere „Copenhagen“) byg- get 1845 hos Napier i Glasgow. Skibet havde 3 Master med Stænger og Gafler samt Ræer paa Fokkemasten tilligemed Spryd og Klyverbom. Fokkebraserne vare her, som undertiden i Datidens Dampskibe, viste til Overkant af Hjulkasserne og ikke som i Almindelighed til Stortoppen eller til Undervanterne for at komme klar af Skorstenen. (Se Fig. 24 og Frontbilledet.)