Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Enkelte af de første Dampere, saaledes „Caledonia“, havde kun
Mast anbragt i Forskibet, men forsynet baade med Gaffel og Stang
førende Gaffelsejl og Stagfok samt et lille Raasejl.
Mange af de senere danske Hjuldampere i Decenniet 1850—60
havde 3 Master med Gafler og Stænger.
Saaledes havde „Diana“, „Horatio“, „Zampa ‘, „Jylland , begge
„Daniaer“ o. f. alle 3 Master med Stænger og Gafler, „Danierne“ endog
med Ræer til Fokkemasten, hvilke dog vare stuvede af Vejen
langs Indersiden af Hjulkassen paa RB Side at Kommandobroen.
Det synes, at det at have 3 Master efter Datidens Begreb lige-
som gjorde Skibene større og det Hele mere storskibsmæssigt —
vistnok Reminisenser fra Sejlskibene — trods det, at der olte var
saa ringe Plads til Mesanmasten, at man for at skatfe Plads til denne
Prydelse og have den Fornøjelse at se Skibet udhalet med 3 Master
maatte anbringe den agterste endog agtenfor Rorstammen lige op ad
det flade Spejl, hvilket selvfølgelig i høj Grad vanskeliggjorde An-
bringelsen af Mesanvanterne. Sejlcentrets Beliggenhed har sikkert
været uden Betydning.
Til bedre Forstøtning af Reisningerne, navnlig i større Skibe,
benyttes i Almindelighed ligesom i Sejlskibene Røster, i Reglen
udhalede med Røststræbere, Takkelstænger eller Kjættinger.
Paa mindre Skibe anvendtes Takkel eller Røstskinner.
1 Træskibenes Tid var Stævnen ofte forsynet med Skæg, Galli-
onsknæ, Gallionsbrædder, Gallionsfigur, Spryd og Klyverbom med
Pyntenetstræbere, Barduner og Vaterstag.
Selve Gallionsfiguren, ligesom Spejl og Gallionsornamenter, kun-
de navnlig paa større Skibe undertiden have virkelig Kunstværd.
Havde Skibet f. Ex. 2 Master med Stænger og Spryd, eventuelt
Klyverbom, og der paa Fokkemasten var Ræer, i større Skibe ofte
riggede ud med Læsejlsræer, Spir og Bomme (Slæbebomme) til Sejl-
lads for Vejret — se Fig. 50, var Sejlføringen i Almindelighed helt eller
delsvis følgende:
Paa Fokkemasten: Raafok eller Bredfok, Stagfok samt Gaffel-
skonnertsejl eller Foreskonnertsejl.
Paa Forstangen: Inder- og Yderklyver, Merssejl og Bramsejl (Fore-
topsejl eller Fore-Boventopsejl).
Paa Stormasten: Storegaffelsejl samt Gaffeltopsejl.
Fandtes Mesanmast var denne rigget paa samme Maade.
Agtersejlene bleve dog kun sjældent benyttede i Forbindelse med
Dampkraften. De vare egentlig kun til for at støtte op imod Vejret
med Vinden tvers under Rulninger, eller for del I ilfælde, at Skibet
helt skulde klare sig for Sejl alene.
Gaffelsejlene vare dels med dels uden Bom. Eventuelt gjorde
denne paa Fokkemasten tillige Tjeneste som Ladebom.