ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
68 Enkelte af de første Dampere, saaledes „Caledonia“, havde kun Mast anbragt i Forskibet, men forsynet baade med Gaffel og Stang førende Gaffelsejl og Stagfok samt et lille Raasejl. Mange af de senere danske Hjuldampere i Decenniet 1850—60 havde 3 Master med Gafler og Stænger. Saaledes havde „Diana“, „Horatio“, „Zampa ‘, „Jylland , begge „Daniaer“ o. f. alle 3 Master med Stænger og Gafler, „Danierne“ endog med Ræer til Fokkemasten, hvilke dog vare stuvede af Vejen langs Indersiden af Hjulkassen paa RB Side at Kommandobroen. Det synes, at det at have 3 Master efter Datidens Begreb lige- som gjorde Skibene større og det Hele mere storskibsmæssigt — vistnok Reminisenser fra Sejlskibene — trods det, at der olte var saa ringe Plads til Mesanmasten, at man for at skatfe Plads til denne Prydelse og have den Fornøjelse at se Skibet udhalet med 3 Master maatte anbringe den agterste endog agtenfor Rorstammen lige op ad det flade Spejl, hvilket selvfølgelig i høj Grad vanskeliggjorde An- bringelsen af Mesanvanterne. Sejlcentrets Beliggenhed har sikkert været uden Betydning. Til bedre Forstøtning af Reisningerne, navnlig i større Skibe, benyttes i Almindelighed ligesom i Sejlskibene Røster, i Reglen udhalede med Røststræbere, Takkelstænger eller Kjættinger. Paa mindre Skibe anvendtes Takkel eller Røstskinner. 1 Træskibenes Tid var Stævnen ofte forsynet med Skæg, Galli- onsknæ, Gallionsbrædder, Gallionsfigur, Spryd og Klyverbom med Pyntenetstræbere, Barduner og Vaterstag. Selve Gallionsfiguren, ligesom Spejl og Gallionsornamenter, kun- de navnlig paa større Skibe undertiden have virkelig Kunstværd. Havde Skibet f. Ex. 2 Master med Stænger og Spryd, eventuelt Klyverbom, og der paa Fokkemasten var Ræer, i større Skibe ofte riggede ud med Læsejlsræer, Spir og Bomme (Slæbebomme) til Sejl- lads for Vejret — se Fig. 50, var Sejlføringen i Almindelighed helt eller delsvis følgende: Paa Fokkemasten: Raafok eller Bredfok, Stagfok samt Gaffel- skonnertsejl eller Foreskonnertsejl. Paa Forstangen: Inder- og Yderklyver, Merssejl og Bramsejl (Fore- topsejl eller Fore-Boventopsejl). Paa Stormasten: Storegaffelsejl samt Gaffeltopsejl. Fandtes Mesanmast var denne rigget paa samme Maade. Agtersejlene bleve dog kun sjældent benyttede i Forbindelse med Dampkraften. De vare egentlig kun til for at støtte op imod Vejret med Vinden tvers under Rulninger, eller for del I ilfælde, at Skibet helt skulde klare sig for Sejl alene. Gaffelsejlene vare dels med dels uden Bom. Eventuelt gjorde denne paa Fokkemasten tillige Tjeneste som Ladebom.