Fra Hjulskibenes Dage

71 I samme Tidsrum begyndte Anbringelsen af Jernstøtter imellem Dækkene og imellem disse og Skibets Bund, idet Jernstøtterne, foru- den at de for Tryk paa mere solid Maade end de tidligere anvendte Træstøtter havde vist sig i Stand til at understøtte Dækkene, tillige gjorde bedre Fyldest for Træk under Skibets duvende Bevægelser. I Stedet for Træbjælker i Maskin- og Kjedelrum benyttedes un- dertiden Jernbjælker paa Grund af Varmens ødelæggende Indflydelse paa Træet, selv hvor Bjælkerne vare forfærdigede af de mest mod- standsdygtige Træsorter som Teak eller Mahogni. Foruden Indførelsen af Sidekjølsvin i det omtalte Tidsrum kom ogsaa de svingende Jerndavider i Brug omkring Midten af Tyverne. Over Dækket indenbords blev alt i Almindelighed malet hvidt, undertiden mørkegrønt, hvilken sidste Farve, der i en vis Tidsperiode næsten var bleven obligatorisk, ogsaa meget blev benyttet i Datidens Orlogsmænds Dæksaptering. Udenbords vare Skibene altid sortmalede og ligesaa Hjulene, senere maatte disse i Almindelighed nøjes med Mønniemaling. Trods omsorgsfuld Byggemaade vare forekommende Havarier og Reparationer paa Overskibet paa Grund af den udelukkende Anven- delse af Træ, ofte ret omfattende, hvorfor Forcering frem imod daar- ligt Vejr paa den Maade, som det nu sker, var ganske ukjendt. Mød- tes Sø og Vinci imod i højere Grad, lagdes Skibet underdrejet, eller ogsaa blev der vendt om og søgt nærmeste Havn. Hverken Materialets Styrke eller Maskinkraften tillod i hine Tider Forcering af nogen Be- tydning ud over den normale Kraftudvikling. Som Helhed bleve Hjulskibene af Træ med Hensyn til Styrke og Forbinding byggede paa meget nær samme Maade som Træsejlskibene af lignende Størrelse. De saakaldte Strøtræer, i Almindelighed af Eg, sjældnere af Teak eller Mahogni, til hvilke Maskinens Fundamentplade blev forboltet, dannede underste Fundament baade for Kjedel og Maskine. Forøvrigt blev en samlet Fundamentplade i de ældste Hjuldamp- skibe ikke altid benyttet. De større Maskindele bleve i saa Tilfælde hver for sig fastboltet til de langskibs Strøer, hvilken Methode næppe liar været heldig hverken for Skib eller Maskine. Da de omtalte Strøer strakte sig saa langt frem foran og agtenfor Maskinrummet som muligt med stærk Forboltning saavel til Spanter som til Klædning, dannede de, som en Art Dobbeltkjølsvin, en meget stærli langskibs Forbindelse, der styrkede Skibets Bund over Flak- ket i betydelig Grad. Foruden disse svære, langskibs Tommer- udgjorde Maskinbjæl- kerne i Forbindelse med Ripper, Kraveller, Krydsstræbere og halve