Fra Hjulskibenes Dage

72 Dæksbjælker en lignende stærk tværskibs Forbindelse hvortil Maskinens „Krone“ eller „Topramme" „entablature“ blev forboltet. Den var ved Støbejernsstativer eller ved Hjælp af Jernstøtter ved de oscillerende Maskiner tillige forstærket ved smedede eller støbte „Andreaskryds" i fast Forbindelse med Maskinens Fundamentplade. Undertiden var Toprammen, saaledes f. Ex. ved Taarnmaskinerne, forstøttet directe til Toppen af Cylindrene. Maskinbjælkerne vare med stærke Træ- eller Jernknæer horizontalt og verticalt forbundne til Skibssiden. De tverskibs Vingebjælker vare af mindst samme Tømmerførlig- hed som Maskinbjælkerne eller ofte endnu sværere end disse. De vare Fig. 47. Kgl. engelsk Hjulyacht „Osborne", bygget efter Diagonalsystemet i Pembroke 1871. 250’ X35', største Længde 284’, Brede over Hjulkasserne 84‘, HK 450, IHK 2900, Cylinderdiameter 80’, Slaglængde 7’, Hjulenes Diameter 27’ 6”, Fart 14 à 15 Knob. Besætningen i alt 150 Mand. Charakteristisk er det brede, firkantede Spejl med de flade, helt lukkede („blinde“) Sidegallerier og de fine, lette Ornamenter. Byggesummen var 105915 Lst. (I W foto.) Skibet er omtalt her, fordi det, selv om det er bygget efter 1870, baade i Bygningsmaade og Con- struction fuldt ud tilhørte den gamle Tid. i Almindelighed gjennemgaaende i Jernskibene igjennem Panner- el- ler Vinkeljernsrammer med Filt imellem til Bæring og Fastgjørelse af Bjælkerne i Skibssiden. Filt var ogsaa anvendt til Tætning ved Træ- skandækket. Selv efter at i Jernskibene Jernbjælker vare indførte, vare Vingebjælkerne ofte af Eg og altid, naur Hjulkasserne vare af Træ, se herom Side 81. De dannede saaledes sammen med Maskinbjæl- kerne den for Skibets Styrke midtskibs vigtige og i høj Grad nødven-