Fra Hjulskibenes Dage

77 Jernspanterne tilligemed Bundstokkene bleve derefter fastgjorte til denne Plade ved gjennemgaaende Bolte igjennem Trækjølen. Til- lige var i Almindelighed for langskibs Styrke Barkholtsrangen af Jern udfor Stringerpladen bibeholdt i hele sin Længde. Der dannedes saaledes ved Hjælp af Spanter, Bundstokke, Kjøl- svin og Sidekjølsvin et meget stærkt Jernskelet, til hvilket udenbords Plankerne ved Hjælp af Skruebolte med forsænkede Hoveder bleve fastgjorte. Ovenpaa denne Klædning anbragtes derefter en ydre Klæd- ning udenpaa et stærkt isolerende Lag af tjæret eller olieret Filt eller Fæhaar, op til noget over øverste Vandlinie og fastgjort til den ind- vendige Klædning ved Hjælp af Spiger eller Bolte at Bronze eller Kobber, hvorefter Skibet efter særlig omhyggelig Kalfaktring af Hen- syn til Isolationen, kobbredes. Den ydre Træklædning blev dog, navnlig i Koffardiskibe, der ikke skulde kobberforhudes, ofte udeladt, idet den ligesom ved Diagonal- bygningen i høj Grad fordyrede og vanskeliggjorde Reparation og Kalfaktring af den indvendige Klædning. Som Erstatning anvendtes da i Almindelighed for langskibs Styr- ke Diagonalskinner under en Vinkel af 45° fastnittede til Ydersiden af Jernspanterne. Undertiden, men dog sjældnere, bleve de indvendige Træklædnin- ger anbragte efter Diagonalsystemet, i hvilket Tilfælde Diagonalskin- nerne, som mindre nødvendige for den langskibs Forbinding, bort- faldt. Ved saaledes at kunne kobberforhude Skibene, bleve disse i Stand til at kunne holde Søen omtrent 5 Gange saalænge som Jernskibene, hvilket, under hine Tiders ofte vanskelige Dokningsforhold, viser Composite-Systemets i enkelte Retninger store Fordele. De berømte, hurtigsejlende Theklippere vare saaledes næsten alle byggede som Composite navnlig af Hensyn til Havnene i Troperne. 1 danske Skibe har denne Bygningsmaade derimod sjælden fun- det Anvendelse. Som Exempel kan nævnes Hvalfangeren „Thomas Ruys" fra Midten af Tredserne.