ForsideBøgerFra Hjulskibenes Dage

Fra Hjulskibenes Dage

Handelsflåden Koffardidampskibe Dampskibe Hjulskibe

Forfatter: I. C. Weber

År: 1919

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

Sider: 246

UDK: 629.120(09) Web

Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 256 Forrige Næste
81 Paa samme Værft byggedes i Aarene 1833 til 40 i alt 36 Jern- dampskibe og heraf de fleste efter 1838. Forøvrigt var allerede i 1812 gjort Forsøg paa delvis at faa Jern- skibsbygningen indført i den engelske Orlogsmarine ved Forslag om at gjøre Spanter og Bjælker af Jern, altsaa en Slags composite. Hollænderne fulgte hurtig efter ved allerede i 1835 i Rotterdam at bygge Skibe af valsede Jernplader. Overgangen fra Træ til Jern foregik dog ikke uden en vis Mod- stand fra flere Sider. Saaledes yttredes alvorlig Frygt for, „at den Sliden og den Mod- stand, som Pladerne, der udgjøre et Skibs Planker, uophørligt ere udsatte for, naar Skibet tangerer Bølgerne, og ved at det bæres paa Havet snart paa Midten snart med Enderne“, skulde blive skæbne- svangert for det ny Materiale, ligesom det ogsaa i sin Tid mentes at være nødvendigt at beklæde Siderne udvendig med en Træforing for at imødegaa den Varme, som formodedes at ville fremkomme i Jern- skrogene, naar disse om Sommeren bleve udsatte for Solens Straaler navnlig i varme Climater. Søfolkene vare i Begyndelsen ogsaa imod Jernskibene, noget ef- ter den i og for sig sande, men for dette Tilfælde noget mærkelige Conclusion, „at Træet flyder dog, naar Jernet gaar tilbunds.“ Ligeledes næredes der Frygt for, at Naglehovedernes Corrosion skulde foraarsage Lækage, ligesom det i det Hele formentes, „at Jernskibsbygningen, paa -Grund af Materialets mindre elastiske Natur, var forbunden med en vis Fare for Skibenes Sikkerhed navnlig i høj Sø.“ I England udtaltes i 1850, „at Jernskibene i hvert Fald som Transportskibe maaske kunde udgjøre Bestanddele af en Flaade“, som Kampskibe kunde de derimod næppe komme i Betragtning, „da de vare aldeles uskikkede til Krigsbrug“ paa Grund af den ødelæg- gende Indvirkning Projectilernes Anslag sagdes at have. Overgangen fra Træ til Jern foregik derfor langsomt. Det ny Materiale blev i den tidligste Tid kun anvendt som Plader til uden- bords Klædning fra Kjøl til Hoveddæk, og til Skodder, idet Fremstil- lingen og Anvendelsen af Vinkeljern i moderne Betydning af dette Ord, paa det første Stadium i Jernskibsbygningen synes at have væ- ret lidet kjendt. Saaledes vare i den første Tid Spanter, Kjøl ,Kjølsvin, hvilket sidste, som en vigtig langskibs Forbindelse, altid gik igjen- nem de vandtætte Skodder, samt For og Agterstævn af Træ. Selv i Decenniet 1850—60 vare Bjælker, Ror, Stævnknæer, Lugekarme, hele Bastingagen og alt Opstaaende incl. Hjulkasser og Vingehuse i Al- mindelighed af Træ, og først mange Aar efter fik Jernet her Anven- delse i fuld Udstrækning. Saa sent som omkring 1880 vare, i svenske Koffardidampskibe I. C. Weber: Fra Hjulskibenes Dage. 6