Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
1 England blev allerede i 1865 sat 30 â 40 Koffardiskibe af Jern
i Bygning for hvert et af Træ.
Idet det tidlig var constateret, at store Dimensioner relativt betød
økonomisk Fremdrift, bleve Fordelene ved Anvendelsen af disse ved
Hjælp af det ny Byggemateriale hurtig iøjenfaldende.
Hertil bidrog i første Række den større Styrke og da navnlig den
bedre Forbinding imellem de enkelte Dele af Skibsskroget i Sam-
menligning med Træskibenes Forboltning. Idet Jernet ved Nitnin-
gen af Jernskibe trykkes mod Jern, arbejde Naglerne sig sjældnere
løse, som naar Jernboltene virker i det blødere Træ, samtidig med
at Forbindingen ikke giver efter, saalænge Naglernes Modstandsevne
ikke overgaas af det Tryk, der hviler paa dem. Hertil kom kortere
Byggetid, mere Plads under Dæk og større Bæreevne, idet Egenvæg-
ten blev omkring 30 % mindre, ved Skibe byggede af Eg endnu mere,
samt ved god Vedligeholdelse noget større Varighed, blandt andet
fordi Træskrogene selv byggede af de bedste Materialer, som tidligere
omtalt, naar ikke særlige Forholdsregler vare trufne, kun daarlig
taalte Maskiners og Kedlers ødelæggende Indvirkning, hvilket for-
anledigede idelige Reparationer.
Hertil kom de for Jernskibene gjennemgaaende mindre, aarlige
Vedligeholdelsesudgifter, samt at de paa Grund af deres større Styrke
bedre vare i Stand til at taale ulige Vægtfordeling af Lasten.
Tillige kunde de gøres forholdsvis længere end Træskibene, hvis
Styrke i høj Grad er betinget af en i Forhold til Breden meget be-
grænset Længde.
Hvad der ligeledes maatte anses for en stor Vinding ved Jernski-
bene var, foruden de mere ideelle Linier, man i alle Retninger blev
i Stand til at give Skibene for derved at opnaa mere Fart og Øko-
nomi, tillige Maskin og Kedelfundamenternes Bygning af Plader og
Vinkler, samt Muligheden for eventuel Anbringelse af Ballasttanke
saavel i For og Agterpik som i Bunden og endelig Indførelsen af
Ferskvandstanke af Jern i Decenniet 1830—40 i Stedet for det gamle
Fadeværk af Træ.
En Mangel var derimod den ved hurtig Bevoxning af Bunden
nødvendiggjorte liyppige Rensning af denne.
Allerede i Begyndelsen af Decenniet 1840—50 blev det i England
ved Lov paabudt, at Dampskibe byggede af Jern skulde være forsy-
nede med tverskibs Skodder, i Begyndelsen 2, senere 4 i Antal, ved
hvilke Jernskibene fik en vis relativ Sikkerhed samtidig med at Ma-
skinrummet til Hoveddækket blev fuldstændig adskilt fra For og
Agterskibet.
De langskibs Skodder ere derimod en langt senere Tids Op-
findelse.
Forøvrigt vare vandtætte Jernskodder i Brug i Træhjulskibene