Fra Hjulskibenes Dage

 84 allerede i 1842, i Amerika i Slutningen af Trediverne. Hvor saadanne ikke bleve anvendte, vare Skodderne ind imod Maskin- og Kjedel- rummet ofte beklædte med tynde, ca. 1 m/m tykke Jernplader. For Jernskibenes Vedkommende har der i sin Tid været fore- slaaet en Art Diagonalbygning med skraat stillede Spanter. Saadanne vare f. Ex. delvis anvendte ombord i den store transatlantiske Hjul- damper „Persia“, bygget i Midten af Decenniet 1850—60 — se nær- mere om dette Skib XVIII, hvor hele Bougen var bygget med skraat stillede Spanter, hvilken Byggemaade paa Skibets første Rejse under en Collision med et Isbjerg i dette specielle Tilfælde viste sig i høj Grad formaalstjenlig. Methoden har dog som Helhed saavel paa Grund af Vanskelig- heden i Bygningsmaaden som paa Grund af Kostbarheden ikke kun- net trænge igjennem og har heller ikke for langskibs Styrke været nødvendig. Anvendelsen af Staal, hvilket ved lige Styrke blev mærkbart ved en betydelig Reduction af Materialdimensionerne, ca. 20 %, paabe- gyndtes i 1857 af de to Firmaer Samuda brothers og I. & G. Rennie paa Themsen; men fik i de første Aar, indtil omkring 1875, forholds- vis mindre Betydning paa Grund af Staalfabricationens den Gang ringe Udvikling. Allerede i Træhjulskibene havde Localattractionen paa Grund af de store Mængder af Jern, der vare ophobede i de volumineuse Ba- lancemaskiner, i Kjedler og Kulkasser og ikke mindst i Skorstenen, haft Indvirkning paa Compasserne, men med det ny Byggemateriale fremstod hidtil ukjendte, alvorlige Vanskeligheder ,som navnlig i Be- gyndelsen synes at have været i høj Grad generende, hvilket f. Ex. blev mærkbart under den første „Hamlet"s Rejse i 1845 fra Greenock over Nordsøen rundt Skagen, skjøndt Kompasserne officielt vare ret- tede i London. Ogsaa de svingende Jerndavider viste sig i de forholdsvis smalle Skibe paa uheldig Maade virksomme. Jernets Indvirkning paa Kompasserne blev i den første 'I id frem- ført som en meget vigtig om ikke den vigtigste Indvending imod Byg- ningen af Jernskibe. Sejl-, Flag- og Kompasmagermester I. I. Weilbach (1805—95). der var en i sit Fag ualmindelig dygtig Mand, og hvis Firma allerede i 1812 havde faaet Videnskabernes Selskabs Guldmedaille for et af Firmaet udført Kompas, var den første, der omkring 1850, paaviste det formaalstjenlige i Indførelsen af Polekompasset, hvilket paa Ver- densudstillingen i London 1851 blev anerkjendt og præmieret. („Nyt Archiv for Søvæsenet“ 1850 og 52.) Ombord i Jernhjuldampskibet