Fra Hjulskibenes Dage
Forfatter: I. C. Weber
År: 1919
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 246
UDK: 629.120(09) Web
Nogle Fragmentariske Optegnelser For En Del Som Et Bidrag Til Det Danske Koffardidampskibs Historie I De Første 50 Aar Efter Dets Fremkomst I 1819
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
„Kønigin Caroline Amalie“ havde iøvrigt allerede i 1846 været an-
vendt et af W.s højtstillede Kompasser.
Ligeledes iagttoges i Dampskibenes føste Tid som et Indtil ukjendt
Fænomen, at Rystelserne i Skibet, navnlig hvor de faste Skovle bleve
benyttede, havde Indflydelse paa Cronometrene, hvilket dog efter no-
gen Tids Forløb synes at være bleven ligesom neutraliseret og uden
Betydning for Uhrenes regelmæssige Gang, i livor vel det constatere-
des, at denne var forskjellig fra Gangen i Land.
V.
SKIBENES VARIGHED.
E gamle Hjulskibe, der vare byggede af Træ, bleve sjældent mere
end 20 à 25 Aar gamle. Dels led Træskroget, som nævnt, meget
midtskibs under og over Maskine og Kjedel med dertil hørende Kul-
kasser, og dels ældedes Skibenes hurtig med Hensyn til Linier, Styrke,
Bærekraft og Fart, da Jernskibene i Begyndelsen af Fyrrerne begyndte
at fremkomme.
Det viste sig iøvrigt, at de Træskibe, der vare byggede helt eller
delvis uden Garnering, hvilket f. Ex. ofte var Tilfældet i Amerika, i
en enkelt Retning vare mere holdbare, idet de undgik den bedærvede
Luft, som ved den indvendige Foring blev indelukket imellem Tøm-
merne og derved udsatte disse for Fyr eller anden Daarlighed, hvilket
det raadne Vand i Bunden tildels var Skyld i.
For at forhindre Ansamling af Vand imellem Spantetræerne vare
som tidligere omtalt efter et Forslag af O. Lang Aabningerne imellem
disse undertiden helt tømmerfyldte til op i Kimmingen og Naaderne
kalfaktret baade ind- og udvendig, forinden Garneringen og uden-
bords Klædning bleve paasatte, hvilket ogsaa beskyttede mod Læ-
kage for det Tilfælde, at denne sidste led Havari. Dette System blev
vistnok første Gang anvendt her i Landet i 1837 i den den Gang un-
der Bygning værende Orlogsbrig „Mercurius".
Ved at skaffe Luften Adgang indenfor Garneringen i den øverste
Del af Skibet, især ved rigelig Benyttelse af Luftrange, og ved Ind-
ladelse af frisl< Vand, f. Ex. ved Lækage, og navnlig hvis der ved
Pumpning hyppig blev slaaet læns, holdtes Skibene bedre friske end
de helt tætte, selv bygget af de bedste Materialier.
I den Anledning var der efter et gammelt Forslag fra Slutningen
af det 18de Aarhundrede undertiden anbragt Metalhaner i Bunden,
hvilke under fornøden Kontrol kunde aabnes, for paa denne Maade