Fra Hjulskibenes Dage

86 at lukke frisk Vand ind og derved undgaa den bedærvede Lastlugt og Forraadnelse i Tømmerne. Ligeledes søgtes der ved Præparering af Spantetræerne med for- skjellige Substanser f. Ex. med Salt, Olie og pulveriseret Trækul i et bestemt Blandingsforhold eller ved Carbonisering af Tømmernes Overflader med hed Damp at conservere disse, uden at saadant dog den Gang synes at have frembragt Resultater af varig Betydning. I det Hele kunde de gamle Træskibe ikke sjældent berede Over- raskelser af den uhyggeligste Art ved pludselig, trods den mest om- sorgsfulde Byggemaade, at aabenbare skjulte Skader, der tidlig eller sent bleve ødelæggende i Skibenes Structur og nødvendiggjorde For- tømringer i en Udstrækning ofte langt udover, hvad de første Under- søgelser havde lagt blot. De fine Ender i Relation til et forholdsvis fyldigt Middelspant foraarsagede, at Kjølbrydningstendenser, „Kjølbrækkelighed" som det hed i den gamle Tids Sprog, ofte tidlig bleve mærkbare. Der foreligger saaledes Exempel paa, at større Skibe med fine Linier, selv om Indtømmerne og Jernforbindingerne vare helt friske, paa Grund af Mangler i Fortømringsmaaden eller som Følge af uhel- dig Anbringelse af svære Vægte i For- og Agterskibet paa et tidligt Stadium have været over 3’ kjølbrudte. At „Det kongelige danske Videnskabernes Selskab“ i 1776 udsatte en Præmie, tilkjendt daværende Kaptain i Søetaten E. W. Stibolt (1741—96) — som bekjendt Gerners Samtidige, men desværre for dem begge uforsonlige Modstander — for Besvarelsen af Spørgsmaalet: „Om den bedste Maade at beregne og forhindre Kjølbrækkelighed“, viser den Betydning, der allerede den Gang tillagdes Skibenes lang- skibs Forbinding. Alle svære Vægte, navnlig Ballasten, søgtes derfor, saa vidt gjør- ligt, anbragt midtskibs, samtidig med at Materialdimensionerne imod Enderne reduceredes saa meget som muligt, saaledes f. Ex. ved at forgynge Spantetømmerne opefter for paa denne Maade at lette Over- skibet og derved modarbejde Tendenserne til Kjølbrydning, hvilket de gamle Hjulskibe med den i Almindelighed baade for og agter ringe Bæring ofte i betænkelig Grad vare udsatte for. Jernskibene vare i den første l id overordentlig let byggede og uden egentlige, langskibs Forstærkninger. De lette Materialdimensio- ner maa derfor i nogen Grad betragtes som en medvirkende Factor til den ringe Alder, mange af Datidens Jernskibe fik, men andre Fac- torer have ogsaa været virksomme og iblandt disse Rusten, der sik- kert har bidraget til at forkorte deres Dage i betydelig Grad. Skibene rustede i Virkeligheden op indvendig fra, og en af Grun- dene hertil har afgjort været Mangel paa Cementering, Galvanisering