Åndedrætsorganer

Snit gjennem Hovedet forfra bagtil for at vise Næsesvælgrummets Beliggenhed

Strubehovede, opskaaret fra bageste Væg; Strubehovedet set fra oven i Strubespejlet

Flimrecelle

Strubehovedet, Luftrøret, Bronchierne (Skematisk Fremstilling)

Lungeblære og Bronchialgren

Pulsaarernes Hovedbaner i det menneskelige Legeme

Fig. 34. Net af elastiske Traade fra den indre Hinde af Lungearterien (350 Gange forstørret.)

Fig. 38. Haarkar i Lungen (60 gange forst.)

Fig. 42. Gennemsnit af Hjertet i skematisk Fremstilling. VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, VF Venstre Forkammer, A Aorta. LA Lungearterien, NH Nederste Hulaare, ØH Øverste Hulaare, LV Lungevener

Fig. 43. Menneskets Hjerte og Lunger. Lungerne er rykket lidi tilbage for at vise hele Hjertet VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, HF Højre Forkammer, A Aorta, HV Hulvene, a a Arterier, V V Vener, L Luftrøret

Fig. 57. Længdesnit af Hovedel af et Menneske HNæseskillevæggen borttagen, br Brusk i Strubehovedet, ft Fortand. ga den haarde Gane, hk Hjernekassens Væg. hu Huden. Ih den lille Hjerne, lu Luftrør. m Mandel, nb Næseben. nm Næse- musling. ol Overlæbe, ph Pandehule (en lukket Hule i Pandebenet, der staar i Forbindelse med Næsehulen), øh Øverste Halshvirvel, rm Rygmarv. s Ganesejl, skj Skjoldkirtel, sp Spissrør. sth Stemmebaand. str Strubelaag. sv Svælget, th 2den Halshvirvel, tu Tungen, tub Tungebenet. uk Underkæben. Efter Boas: Dyrerigets Naturhistorie

Fig. 58. Skematiske Tegninger af Svælg og Strubehoved i Aandedrætsstilling og under en Synkningsbevægelse. Pilene antyder Luftens og Fødens Bevægelsesretning

Fig. 59. Tværsnit af Luftrørets Væg (45 Gange forstørret), a librøst Lag. d Brusk, f Kirtel med Udførselsgang (i), h Epitel

Fig. 60. A Fimreepitel (350 Gange Forstørrelse), a Slimhinden, c de dybere Lag, Epitelceller uden Fimretraade. e Epitelceller med Fimretraade. B løsrevne Celler fra de forskellige Lag

Fig. 61. Skematisk Tegning af Luftrøret og dets Forgreninger i den ene Lunge. Saavel Luftrørsgrenene som Lungeblærerne er i Virkeligheden langt talrigere end her fremstillet; Fig. 62. Brystkassen, omfattende Hjertet og Lungerne; de sidste er skudt noget til Side, hvorved Hjertet bliver mere synligt. Mellemgulvet er antydet ved en dobbeltliniet Streg

Fig. 63. Aandedrætsorganerne. Venstre Lunges Væv er bortfjærnet, saa at man kan se Bronkiernes Forgrening, a Strubehoved, b Luftrør. cc store Luftrørsgrene; Fig. 64. Et Stykke Lungevæv (25 Gange Forstørrelse), bb Lungeblærer

Fig. 65. Skematisk Fremstilling af et Gennemsnit af Brystkassen. Paa Tegningen ses Lungesækken (prikket). Lungerne udfylder hele Rummet; Fig. 66. Skematisk Fremstilling at et Gennemsnit af Brystkassen. I højre Lungesæk findes en stor Vædskeansamling, der har sammentrykket Lungen

Fig. 67. Haarkar i Lungen (60 Gange Forstørrelse), omgivende Lungeblærerne

Fig. 68. Brystkasse i Indaandingsstilling B Brystkasse i Udaandingsstilling

Fig. 70. A øverste Halshvirvel set nedenfra, b Hvirvelbuen, le Ledflade for 2den Halshvirvel, Ib Baand, som fastholder Tappen af 2den Hvirvel, r Aabning for Rygmarven. B 2den Halshvirvel set fra Siden, 1 Hvirvellegeme, b Hvirvelbue, ta Hvirvlens Tap

Fig. 71. Strubehovedets Bruske og den øverste Del af Luftrøret set A forfra, B fra siden, C. bagfra; Fig. 72. Strubehovedet set i Strubespejl. Strubelaaget ses i Forkortning opad. Mellem de sande Stemmebaand ligger Stemmeridsen; Fig. 73. Strubehovedet aabnet bagfra, a Strubelaagets Bagflade, d det falske Stemmebaand, f det sande Stemmebaand, g Muskel i det sande Stemmebaand

Fig. 74. Skematisk Fremstilling af Stemmeridsens Bevægelser ved Hjælp af Drejninger af Tudbruskene; Fig, 75. Skematisk Fremstilling af det Muskelapparat, ved hvilket Tudbruskene drejes og Stemmeridsens Vidde og Form bestemmes. Pilene angiver den Retning, i hvilken de forskellige Muskler virker

Fig. 76. Strubespejl; Fig. 77. Fremstilling af den Maade, paa hvilken Billedet af Strubehovedet dannes i Strubespejlet og kastes, ind i Iagttagerens Øje

Fig. 50. Lodret gennemsnit tæt ved midtlinjen gennem næsehulen, svælg, mundhule og strube. (Efter Parker), a. Den kølleformede hjernedel, hvorfra lugtenerverne (b) udgår; disse nerver trænger gennem sibenets fine huller og udbreder sig i den øverste del af næseslimhinden. c. Næsehulens udvendige væg med muslingebenene. d. Svælgmandlen. e. Mundingen af det Eustachiske rør. g. drøvlen, f. Ganemandlen.

Fig. 51. Samme lodrette gennemsnit gennem svælg osv. som fig. 50, ind i hvilket er tegnet den stærkt forstørrede svælgmandel, den adenoide vegetation (d), og den stærkt for- størrede ganemandel (/). Drøvlen (3') er skudt tilbage. Man lægge mærke til, at åbningen af det Eustachiske rør helt er dækket af vegetationen.

Fig. 52. »Det adenoide fysiognomi«. (Efter Parker).

Fig. 53. Svælg med stærkt forstør- rede mandler. Drøvlen er i klemme mellem dem og trængt tilbage.

Ørets Pleje