Lægevidenskab

W. L. Anderson, Bellis

W. L. Anderson, Bellis

John Stapleton

John Stapleton

Snit gjennem højre øre, set forfra

Snit gjennem Hovedet forfra bagtil for at vise Næsesvælgrummets Beliggenhed

En lille Pige og en ung Mand med adenoide Vegetationer før og efter Svulsternes Fjærnelse

Blød Ballonsprøjte (halv størrelse)

Benlegemer; Længdesnit af en knogle, de saakaldte Haverske Kanaler; Brusklegemer

Skelettet

Hjærneskal og Ansigtsknogler, sete fra neden

Hovedets knogler

Kroppens knogler

En Halshvirvler; Første Halshvirvel (Atlas); 2den Halshvirvel (Epistropheus)

Brysthvirvel; Lændehvirvel

Brystben; Højre Nøgleben

Ægte Ribben

Venstre Skulderblad

Bækkenet og Laarbenene

Venstre Overarm set forfra; Underarm; Skinnebenet (fra venstres side); Haanden

Foden

Kindtand med to Rødder

Organiske Muskeltrævler

Tværstribede Muskeltrævlers Overgang til en Sene

Det menneskelige Legemes Muskler

Det Menneskelige Legemes Muskler

Lodret Gjennemsnit af den ydre Hud.

Strubehovede, opskaaret fra bageste Væg; Strubehovedet set fra oven i Strubespejlet

Flimrecelle

Strubehovedet, Luftrøret, Bronchierne (Skematisk Fremstilling)

Lungeblære og Bronchialgren

Blodlegemer

Opskaaret Vene (Blodaare) med vægstaaende halvmaaneformede Klapper

Blodkredsløbet

Blodaarernes Hovedbaner i det menneskelige Legeme

Pulsaarernes Hovedbaner i det menneskelige Legeme

Aabnet Mund, Mundhule

Maven og Tolvfingertarmen

Sækformet Mavekirtel; Sammensat Mavekirtel

Skematisk Fremstilling af Underlivsorganerne

Indvoldende i Brystet og Underlivet

Milten

Nyre

Nervetraade med Cylindre og Nervemarv

Hjærnen og Rygmarven

Hjærnens Overflade set fra Oven

Hudpapille med Følevorter

Tungen

Øret

Øreknoglerne

Øjet

Øjeæblerne med Muskler og Synsnerverne BB og DD Øjeæblernes forskjellige Drejningsaxer

Lodret Gjennemsnit af Kraniet

Muskeltrikiner, nylig indvandrede i Musklerne og endnu ikke indkapslede; Indkapslede Muskeltrikiner. Kaplserne er delvis forkalkede

Han og Hun-tarmtrikiner, den sidste med talrige Unger; D Tinte af Svinet (Cystercerus cellulosae) forst. c. 15; E a Hoved af Bændelormen (Taenia Solium) i naturlig Størrelse; a Hoved af Bændelormen (forst. c. 40); a-g forskjelligt udviklede Led, ved g modene Led; g et 4-5 Gange forstørret Led; F modent Bændelormeæg (forst. c. 50); G umodent Bændelormeæg (forst. c. 50); H Krans af Kroge fra Bændelormehovedet (forst. c. 150); I større, K mindre Kroge fra samme (forst. c. 300)

Trepaneret hjærneskal

Tang

Fig. B. Aaben forfra; Fig. A. Hjertet

Fig. 15. Slimvæv; Fig. 16. Fibrillært Bindevæv; Fig. 17. Elastiske Traade fra en Arteries Væg

Fig. 19. Bindevæv med Fedt- celler (350 Gange Forstørrelse)

Fig. 25. Albuvener

Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten; Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten.

Fig. 28 Blodtælling. En fortyndet Bloddraabe set under Mikroskopet. Hver af Kvadratens Sider maaler 1/5 Millimeter; Fig. 29 Hæmoglobin eller Blodkrystaller. 1 af Menneskeblod, 2 af Marsvinets Blod, 3 af Egernets Blod

Fig 29. Hvidt Blodlegeme i amøboid Bevægelse, antagende flere Former (stærk Forst)

Fig. 30. Blod anbragt Klokke for at uddrage Luftarterne af det; a Blodet før Luften er pumpet ud; b efter at Luften er pumpet ud; K Luftpumpens Klokke paa dens Tallerken: A Glaskar med Blod; V de af Blodet udtømte Luftarter, der senere samles i Røret B.

Fig. 31. Tværsnit af Aortas (Storpulsaarens) Væg. (c. 30 Gange forstørret). 1 Den indre Hinde, 2 den mellemste Hinde med c Muskelfibre og d elastiske Traade, 3 den ydre Hinde; Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret); Fig. 33. Muskel traade ra Karrenes mellemste Hinde (350 G. forst); Fig. 34. Net af elastiske Traade fra den indre Hinde af Lungearterien (350 Gange forstørret.)

Det menneskelige Legemes Ledningsevne for Elektricitet. Grays Forsøg.

„Dansk Sløjdforening“s fysiologiske Tegninger, Ved Aksel Mikkelsen.

„Dansk Sløjdforening“s fysiologiske Tegninger. Ved Aksel Mikkelsen.

Fig. 35. Veneklapper; Fig. 36. Skematisk Fremstilling af Haarkarnettet, a Arterie, b Vene, c Haarkar

Fig. 37. Haarkar i Leveren (45 Gange forst.); Fig. 38. Haarkar i Lungen (60 gange forst.)

Fig. 39. Haarkar i Øjet (10 gange forst.); Fig. 40. Bygningen af en af de fineste Arteriegrene og af Haarkar (300 Gange forstørret)

Fig. 41. Portaaren og dens Grene. E. Mave, I. Tarm, F. Lever, R. Milt, VP. Portaare, VH. Levervene; Fig. 42. Gennemsnit af Hjertet i skematisk Fremstilling. VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, VF Venstre Forkammer, A Aorta. LA Lungearterien, NH Nederste Hulaare, ØH Øverste Hulaare, LV Lungevener

Fig. 43. Menneskets Hjerte og Lunger. Lungerne er rykket lidi tilbage for at vise hele Hjertet VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, HF Højre Forkammer, A Aorta, HV Hulvene, a a Arterier, V V Vener, L Luftrøret; Fig. 44. Hjerteklapperne set oven fra (Forkam- rene er borttagne). 1 Klap mellem højre For- kammer og højre Hjertekammer (trefliget), 3 Klap mellem venstre Forkammer og venstre Hjerte- kammer (tofliget), 4 Aortaklap, 5 Lungearterieklap

Fig. 4 5. Oversigt over Legemets Pulsaarer. Man ser, hvorledes Aorta (Storpulsaaren) ved sin Bøjning afgiver Grene til Hoved og Arme, at den dernæst udsender en stor Mængde større og mindre Grene og endelig deler sig i Baglemmernes to store Arteriestammer. Mange af Grenene er overskaarne, af andre er Forgreningen fremstillet

Fig. 46. a. Længdesnit af en af de store Pulsaarer ved dens Udspring fra Hjertet, h Hjertekammer, k Klap, p Pulsaare b. Samme med Klappernes Rande liggende op til hinanden, som Tilfældet er, naar Blodet strømmer tilbage mod Hjertet; Fig. 47. En af de store Pulsaarer ved dens Udspring fra Hjertet, opklippet og bredt ud. Man ser de tre Klapper

Fig. 48. Skematisk Fremstilling af Menneskets Hjerte og Kredsløb. hF højre Forkammer, hH højre Hjertekammer, vF venstre Forkammer, vH venstre Hjertekammer; B Legemsblodaare, P Legemspulsaare, H Legemets Haarkarnet, Lb Lungearterie. Lp Lungevene, Lh Lungeres Haarkarnet. Pilene antyder Blodstrømmens Retning

Fig 49. Apparat til at aftegne Pulsbevægelserne og vise Blodtrykket i Arterierne. B Arterie med indbundet Rør, A et L’-bøjet Rør fyldt med Kvægsølv, c Hyldemarv, der bærer et Tegneapparat, f Cylinder, der bevæges rundt af et Urværk, e Tegning af Pulsbevægelserne

Fig. 50. Karforbindelser, der har udviklet sig i Løber af 3 Maaneder, efter en Underbinding af Laararterien; Fig. 51. En Fingers Lymfekar

Fig. 52. Lymfekirtler paa den højre Arm; Fig. 53. Tværsnit af en Lymfekirtel, a Kirtelvævets Masker, dels tomme dels indeholdende Lymfelegemer, b større Lymfegange under Kapslen, c Kirtlens Kapsel

Fig. 54. Kyluskar. T Tarmstykke. A Aorta. L K Lymfekar D T venstre Brystgang (Ductus thoracicus). G Lymfekirtler

Fig. 55. Tværsnit af Milten (naturlig Størrelse); paa Snittet ses Miltens fibrøse Traade

Fig. 56. En af Miltens Pulsaarer med smaa Miltindeholder mange Blodlegemer (10 Gange forstørret)

Fig. 57. Længdesnit af Hovedel af et Menneske HNæseskillevæggen borttagen, br Brusk i Strubehovedet, ft Fortand. ga den haarde Gane, hk Hjernekassens Væg. hu Huden. Ih den lille Hjerne, lu Luftrør. m Mandel, nb Næseben. nm Næse- musling. ol Overlæbe, ph Pandehule (en lukket Hule i Pandebenet, der staar i Forbindelse med Næsehulen), øh Øverste Halshvirvel, rm Rygmarv. s Ganesejl, skj Skjoldkirtel, sp Spissrør. sth Stemmebaand. str Strubelaag. sv Svælget, th 2den Halshvirvel, tu Tungen, tub Tungebenet. uk Underkæben. Efter Boas: Dyrerigets Naturhistorie

Fig. 58. Skematiske Tegninger af Svælg og Strubehoved i Aandedrætsstilling og under en Synkningsbevægelse. Pilene antyder Luftens og Fødens Bevægelsesretning

Fig. 59. Tværsnit af Luftrørets Væg (45 Gange forstørret), a librøst Lag. d Brusk, f Kirtel med Udførselsgang (i), h Epitel

Fig. 60. A Fimreepitel (350 Gange Forstørrelse), a Slimhinden, c de dybere Lag, Epitelceller uden Fimretraade. e Epitelceller med Fimretraade. B løsrevne Celler fra de forskellige Lag

Fig. 61. Skematisk Tegning af Luftrøret og dets Forgreninger i den ene Lunge. Saavel Luftrørsgrenene som Lungeblærerne er i Virkeligheden langt talrigere end her fremstillet; Fig. 62. Brystkassen, omfattende Hjertet og Lungerne; de sidste er skudt noget til Side, hvorved Hjertet bliver mere synligt. Mellemgulvet er antydet ved en dobbeltliniet Streg

Fig. 63. Aandedrætsorganerne. Venstre Lunges Væv er bortfjærnet, saa at man kan se Bronkiernes Forgrening, a Strubehoved, b Luftrør. cc store Luftrørsgrene; Fig. 64. Et Stykke Lungevæv (25 Gange Forstørrelse), bb Lungeblærer

Fig. 65. Skematisk Fremstilling af et Gennemsnit af Brystkassen. Paa Tegningen ses Lungesækken (prikket). Lungerne udfylder hele Rummet; Fig. 66. Skematisk Fremstilling at et Gennemsnit af Brystkassen. I højre Lungesæk findes en stor Vædskeansamling, der har sammentrykket Lungen

Fig. 67. Haarkar i Lungen (60 Gange Forstørrelse), omgivende Lungeblærerne

Fig. 68. Brystkasse i Indaandingsstilling B Brystkasse i Udaandingsstilling

Fig. 70. A øverste Halshvirvel set nedenfra, b Hvirvelbuen, le Ledflade for 2den Halshvirvel, Ib Baand, som fastholder Tappen af 2den Hvirvel, r Aabning for Rygmarven. B 2den Halshvirvel set fra Siden, 1 Hvirvellegeme, b Hvirvelbue, ta Hvirvlens Tap

Fig. 71. Strubehovedets Bruske og den øverste Del af Luftrøret set A forfra, B fra siden, C. bagfra; Fig. 72. Strubehovedet set i Strubespejl. Strubelaaget ses i Forkortning opad. Mellem de sande Stemmebaand ligger Stemmeridsen; Fig. 73. Strubehovedet aabnet bagfra, a Strubelaagets Bagflade, d det falske Stemmebaand, f det sande Stemmebaand, g Muskel i det sande Stemmebaand

Fig. 74. Skematisk Fremstilling af Stemmeridsens Bevægelser ved Hjælp af Drejninger af Tudbruskene; Fig, 75. Skematisk Fremstilling af det Muskelapparat, ved hvilket Tudbruskene drejes og Stemmeridsens Vidde og Form bestemmes. Pilene angiver den Retning, i hvilken de forskellige Muskler virker

Fig. 76. Strubespejl; Fig. 77. Fremstilling af den Maade, paa hvilken Billedet af Strubehovedet dannes i Strubespejlet og kastes, ind i Iagttagerens Øje

Fig. 79. Hovedskal af et Menneske, set fra venstre Side, i Isseben, k Kindben, n Næseben, na Nakkeben, o Overkæben, p Pandeben, t Taareben, ti Tindingeben, ø Øreaabning, u Underkæben

Fig. 80. Ansigtets og Halsens Muskler. 1 Pandemuskel, 2 Nakkemuskel, 4 Tindingemuskel, 12 Tyggemuskel, 15 Mundens Ringmuskel

Fig. 81. Mennesketænder. a Fortænder, b Hjørnetand, c uægte Kindtænder, d ægte Kindtænder

Fig. 82. Den nederste Del af Hovedskallen af et Barn paa omtrent 4 Aar; Kæberne er opmejslede for at vise del blivende Tandsæt. 1—5 Mælketænderne, I—VII det blivende Tandsæt (den bageste ægte Kindtand mangler endnu)

Fig. 83. Skematisk Fremstilling af en Mælketand og af den blivende Tand, der skal erstatte den; Fig. 84. 1) Fortand set fra Siden, k Krone, r Rod (forst ). 2) samme Tand gennemskaaret paa langs, c Cement, d Dentin, e Emaille, h Hulen, hvor Tandkimen har ligget (forst)

Fig. 85. Kindtand af et Menneske. 1) gennemskaaret paa langs, 2) gennemskaaret paa tværs, a Emaille, b Tandhule, c Cement, d Dentin; Fig. 86. Snit gennem Tandben og Emaille (350 Gange forst.), b Emaillens Traade, d Tandbenets Kanaler

Fig. 87. Emaillens Overflade dannet af Prismernes Endeflader (350 G. forst.); Fig. 88. Tværsnit af Tandben (350 Gange forstørret); Fig. 88. Gennemsnit af ormstukken Tand (lidt forstørret) a den angrebne Emaille, b Tandben

Fig. 89. Gennemsnit af en ganske ung Tand (forstørret). a Papillen og dens Blodkar, c Tandben, d Emaillen

Fig. 90. Længdesnit gennem Hovedet, g den haarde Gane, h Halshvirvel, sh den store Hjerne, ch den lille Hjerne, ol Overlæben, ul Underlæben, lu Luftrør, s Spiserør m Næsemusling, r Rygmarv, tu Tungen, S den bløde Gane, u Underkæben, x Tungeben

Fig. 91. Fordøjelseskanalen af et Menneske, b Bugspytkirtlen, bt Blindtarmen, e Endetarmen, m Maven, sp Spiserøret, t Tyndtarmen, tk Tyktarmen, v det ormformede Vedhæng

Fig. 92. Tværsnit af Spiserørets Væg (50 Gange forstørret). b Muskelfibre, der løber paa langs, c Muskelfibre, der løber paa tværs, c Slimhinde, f Papiller og Epitel, h en lille Kirtels Udførselsgang, i Fedtvæv

Fig. 1

Fig. 2

Fig. 3.

Fig. 4.

Fig. 5.; Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 12.

Fig. 13.

Fig. 14.

Fig. 15.

Fig. 16.

Fig. 17. 0,05mm

Fig. 18.

Fig. 19.

Fig. 20.

Fig. 67. Illustration

Fig. 12. Snit af æggestokken af et nyfødt barn; stærkt forstørret. Der ses rækker og grupper af æg, alle omtrent ens udviklede. (Efter Quains anatomy).; Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Fig. 14. De indvendige kønsorganer af A 10-årig pige; li 14- årig pige, endnu ikke menstrueret; C 20 årig kvinde. Organet i midten er livmoderen; fra dens øverste hjørner udgår de tragtformede, snoede æggeledere. Under dem ses de mandelformede æggestokke. Det hele er holdt sammen af en hinde, der som en kappe slår sig over organerne. Halv naturlig størrelse.

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.; Fig. 20. Ganlieceller, meget stærkt forstørret. Efter Villinger. a. Pyramideformet celle med udløbere, lig den i den skematiske tegning fig. 19 afbillede. Man ser det fine net af tråde, der gennemkrydser cellen, og hvorfra udlø-berne udgår. b. Tigroidlegemerne i en stjerneformet gangliecelle

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.); Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger).

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.

Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.

Fig. 29. Skema af den automatiske og af refleks-bevægelsen.

Fig 31. Skematisk afbildning af ergografens princip.

Fig. 36. En følepasser.

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Fig. 49 Dreng med visne, lamme venstre lemmer efter børnelamhed.

Fig. 50. Lodret gennemsnit tæt ved midtlinjen gennem næsehulen, svælg, mundhule og strube. (Efter Parker), a. Den kølleformede hjernedel, hvorfra lugtenerverne (b) udgår; disse nerver trænger gennem sibenets fine huller og udbreder sig i den øverste del af næseslimhinden. c. Næsehulens udvendige væg med muslingebenene. d. Svælgmandlen. e. Mundingen af det Eustachiske rør. g. drøvlen, f. Ganemandlen.

Fig. 51. Samme lodrette gennemsnit gennem svælg osv. som fig. 50, ind i hvilket er tegnet den stærkt forstørrede svælgmandel, den adenoide vegetation (d), og den stærkt for- størrede ganemandel (/). Drøvlen (3') er skudt tilbage. Man lægge mærke til, at åbningen af det Eustachiske rør helt er dækket af vegetationen.

Fig. 52. »Det adenoide fysiognomi«. (Efter Parker).

Fig. 53. Svælg med stærkt forstør- rede mandler. Drøvlen er i klemme mellem dem og trængt tilbage.

Fig. 56. Vækstskiverne i skinnebenet og i en hvirvel.