Nervesystemet

Hjærneskal og Ansigtsknogler, sete fra neden

Nervetraade med Cylindre og Nervemarv

Hjærnen og Rygmarven

Hjærnens Overflade set fra Oven

Hudpapille med Følevorter

Lodret Gjennemsnit af Kraniet

Fig. 57. Længdesnit af Hovedel af et Menneske HNæseskillevæggen borttagen, br Brusk i Strubehovedet, ft Fortand. ga den haarde Gane, hk Hjernekassens Væg. hu Huden. Ih den lille Hjerne, lu Luftrør. m Mandel, nb Næseben. nm Næse- musling. ol Overlæbe, ph Pandehule (en lukket Hule i Pandebenet, der staar i Forbindelse med Næsehulen), øh Øverste Halshvirvel, rm Rygmarv. s Ganesejl, skj Skjoldkirtel, sp Spissrør. sth Stemmebaand. str Strubelaag. sv Svælget, th 2den Halshvirvel, tu Tungen, tub Tungebenet. uk Underkæben. Efter Boas: Dyrerigets Naturhistorie

Fig. 70. A øverste Halshvirvel set nedenfra, b Hvirvelbuen, le Ledflade for 2den Halshvirvel, Ib Baand, som fastholder Tappen af 2den Hvirvel, r Aabning for Rygmarven. B 2den Halshvirvel set fra Siden, 1 Hvirvellegeme, b Hvirvelbue, ta Hvirvlens Tap

Fig. 90. Længdesnit gennem Hovedet, g den haarde Gane, h Halshvirvel, sh den store Hjerne, ch den lille Hjerne, ol Overlæben, ul Underlæben, lu Luftrør, s Spiserør m Næsemusling, r Rygmarv, tu Tungen, S den bløde Gane, u Underkæben, x Tungeben

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.; Fig. 20. Ganlieceller, meget stærkt forstørret. Efter Villinger. a. Pyramideformet celle med udløbere, lig den i den skematiske tegning fig. 19 afbillede. Man ser det fine net af tråde, der gennemkrydser cellen, og hvorfra udlø-berne udgår. b. Tigroidlegemerne i en stjerneformet gangliecelle

Fig. 21. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes udside. (Efter Villiger), a. bevægecentret og følecentret, adskilte ved den dybe centralfure. b. hørecentret.; Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.); Fig. 24. Store associationsstrøg fra pandelappen til isse-, nakke- og tindingelappen og fra pandelappen til tindingelappen. (Efter Villiger).

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.

Fig. 28. Et segment af rygmarven med derfra udgående føle, nervebundt (—>) og moto- risk nervebundt (<—). På snitfladen ses rygmarvens grå centralsubstans af form som et 77; man ser refleks- buen fra følenerven gå til de store bevægeceller i cen- tralsubstansens forhorn og derfra ud til bevægenerven.

Fig. 29. Skema af den automatiske og af refleks-bevægelsen.

Fig. 1 Øverste Figur er et Menneske embryo, efter Ecker; Figur 2 Et Hunde embryo, efter Bischoff

Fig. 11. Den tandede Nerve af Gryllus domesticus (efter Landois)