Boliger, Bygninger & Rum

Hovedbygning med Kedel- Ovn- og Maskinhal

Snit af Hovedbygning

Maskinrummet set mod øst

Fig. 87 3 Violbuketter af Manufakturstof

Darwin's Bolig i Down

Darwin’s Arbejdsværelse

Kælder i Blaataarn

Plan af Blaataarn og Ringmuren

Snit gennem Blaataarn og Ringmuren, A-B; Snit gennem Blaataarn, C-D

Plan af Ringmuren

Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 1.

Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 1.; Vejrkaart for Tirsdag den 16' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 2.

Vejrkaart for Tirsdag den 26' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 3.; Vejrkaart for Tirsdag den 26' Septemper 1873 Kl 8 Morgen Fig. 4.

Vejrkaart for Tirsdag den 29' August1873 Kl 8 Morgen Fig. 7.; Vejrkaart for Tirsdag den 25' Juni 1873 Kl 8 Morgen Fig. 8.

Vejrkaart for Tirsdag den 26' Juni 1873 Kl 8 Morgen Fig. 9.; Vejrkaart for tirsdag den 28' august1873 kl 8 morgen fig. 10

Vejrkaart for Onsdag den 13' Nvbr 1872 Kl 8 Morgen Fig. 11.; Vejrkaart for Torsdag den 5' December 872 Kl 8 Morgen Fig. 12.

MIT SOMMERHUS AF KNUD LASSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG - KØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXV

MIT SOMMERHUS PRAKTISK VEJLEDNING FOR ENHVER TIL OPFØRELSE AF ET BILLIGT SOMMERHUS EFTER »THE ALADDIN SYSTEM« VED KNUD LASSEN

Sommerhus

Sommerhus

Arbeidsstillinger for Sløjdskoler Et forsøg af AKSEL MIKKELSEN Tegnet med Kulturministeriets Understöttelse med Assistance af Sjøldlærere, Læger, Kunstnere og Gymnastikere Tegningerne forsendet fra Aksel Mikkelsen, Værnedamsvejen 13 B.

Fig. 78. Kalorimeter (Varmemaaler). A Forsøgsrum, B Luftrum, C isolerende Rum, M Trykmaaler

Fig. 15. Monierhus

Fig. 16. Den offentlige Badeanstalt i Ohlmüller-Strasse i München

Fig. 63. Fotografi af et Fabrikslokale.; Fig. 64. Fotografi Riddersalen i Rosenborg Slot i Kjøbenhavn.

Fig. 115. Illustration

Fig. 131. Skitse fra det nye Raadhus.; Fig. 132. Mønstermuring fra det nye Raadhus.; Fig. 133 og 134. Hængselbeslag.

BEKLÆDNING. TAGSPÆR. TAKKESPAAN. LOFTBJÆLKE. LÆGTE 2x4. PYNTEBRÆDT. REJSVÆRK.; SIDEBEKLÆDNING. GIBSPLADER. LÆGTE 2x4. GULV. GULVBJÆLKE. DOBBELT LÆGTE 2x4.; INDERSTE SIDEBEKLÆDNING. REJSVÆRK. YDRE SIDEBEKLÆDNING. LÆGTE 2x4. GULV. GULVBJÆLKE,

Fig. 1. GRUNDPLAN AF HELE BYGNINGEN. ; Fig. 2. GRUNDPLAN AF FORHUSET. Tømmer: 2 Stk. 4 X 4 - 16' lang. 2 - 4 X 4 - 10' lang.

Fig. 3. GULVBJÆLKERNE TIL HUSET. 23 Stk. 2 x 6 - 10 lang. GULVBRÆDDER TIL HUSET. 160□' 1 X 3, skaaren i 16' Længder. GULVBJÆLKER TIL VERANDAEN. 3 Stk. 2 X 6 - 5' 6'' lang. 10 - 2 X 6 - 8' lang. VERANDAENS GULV. 96□' 1 X 3, skaaren i 5' 10'' Længder.

Fig. 4. REJSEVÆRKET TIL HUSETS FACADE. 14 Stk. 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2- 2 X 4 - 16' lang lang. 1 - 2 X 4 - 8' lang. ; Fig. 5. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS FACADE. 120 □' skaaren i 16' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 6 - 16' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 8'' lang. 1 - 1 X 4 - 18' lang. 1 - 1 X 12 - 12 - 18' lang. > Til Tagskægget

Fig. 6. REJSVÆRKET TIL HUSETS BAGVÆG. 14 Stk. 2 X 4 - 7' 6' lang. ; Fig. 7. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS BAGVÆG. 120 □' skaaren i 16' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. Disse Længder benyttes, hvis Tilbygningen ikke opføres samtidig med Forhuset. 2 Stk. 1 X 6 - 16' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 8'' lang. 1 - 1 X 4 - 18' lang. 1 - 1 X 12 - 18' lang. > Til Tagskægget

Fig. 8. REJSVÆRKET TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG. 6 Stk 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 - 8' lang. GAVLEN TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG. 1 Stk. 2 X 4 - 5' lang. TAGET TIL VERANDAEN. 3 Stk. 4 X 4 - 7' lang (eller Søjler). 3 - 2 X 8 - 5' 6' lang. 4 - 2 X 8 - 5' 6'' lang. 4 - 2 X 4 - 16' lang. 96 □' 1 X 3 - skaaren i 6' Længder.

Fig. 9. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS HØJRE SIDEVÆG OG GAVL. 95 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE.2 sTK 1 X 4 - 6' 8'' lang. 2 - 1 X 6 - 5' 6'' lang. 2 - 1 X 3 - 8' lang. 1 - 1 X 6 10' 2'' lang. 2 - 1 X 12 - 6' 8'' lang.

Fig. 10. REJSVÆRKET TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG. 8 Stk 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 10' lang. GAVLEN TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG. 1 Stk. 2 X 4 - 5' lang.

Fig. 11. SIDEKLÆDNING TIL HUSETS VENSTRE SIDEVÆG OG GAVL. 105 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 4 - 6' 8'' lang. 2 - 1 X 6 - 5' '' lang. 2 - 1 X 3 - 8' lang. 1 - 1 X 6 - 10' 2'' lang. 2 - 1 X 12 - 6' 8'' lang.

Fig. 13. VERANDAENS TAG.

Fig. 14. LOFTBJÆLKERNE TIL FORHUSET. 14 Stk 2 X 4 - 10 lang.

Fig. 12. SKILLEVÆGGEN. 8 Stk. 2 X 4 - 7' 6'' lang. 2 - 2 X 4 - 10' lang. ; Fig. 15 TAGSPARRENE TIL FORHUSET. 20 Stk. 2 X 4 - 6' 6'' lang. TAGKLÆDNING. 146 □' skaaren i 10' Længder. 146 □' skaaren i 8' Længder. 292 □' Tagpap eller Tækkespaan. 1 Stk. 1 X 4 - 18 4'' lang. 1 - 1 X 5 - 18' 4'' lang > kun hvis Tækkespaan benyttes

Fig. 16. GRUNDSTOKKENE TIL TILBYGNINGEN. 1 Stk 2 X 6 - 9' 6'' lang. 2 - 4 X 6 - 8' lang. 1 - 4 X 6 - 10' lang.; Fig. 17. GULVBJÆLKERNE TIL TILBYGNINGEN. 8 Stk. 2 X 6 - 8' lang. GULVBRÆDDER TIL TILBYGNINGEN. 80 □' 1 X 3 - 10 lang.

Fig: 18. REJSVÆRKET TIL TILBYGNINGENS HØJRE SIDEVÆG. 2 Stk. 2 X 4 - 8' lang. 6 - 2 X 4 - 7' lang. 1 - 2 X 4 - 4' lang. ; Fig 19. SIDEKLÆDNINGEN TIL TILBYGNINGENS HØJRE SIDEVÆG. 65 □' - 8' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 1 Stk. 1 X 4 - 9' 1'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' 4'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' lang. 1 - 1 X 3 - 7' 2'' lang. 1 X 12 - 10' lang.

Fig. 20. REJSVÆRKET TIL TILBYGNINGENS VENSTRE SIDEVÆG. 2 Stk. 2 X 4 8' lang. 6 - 2 X 4 - 7' lang. ; Fig. 21. SIDEKLÆDNING TIL TILBYGNINGENS VENSTRE SIDEVÆG. 60 □' - 8' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 1 Stk. 1 X 4 - 9' 1'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' 4'' lang. 1 - 1 X 6 - 8' lang. 1 - 1 X 3 - 7' 2'' lang. 1 - 3 - 8' 2'' lang. 1 - 1 - 12 10' lang.

Fig. 23. SIDEKLÆDNINGEN TIL TILBYGNINGENS BAGVÆG. 102 □' skaaren i 10' Længder. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk 1 X 6 - 10' 4'' lang. PYNTEBRÆDDERNE. 2 Stk. 1 X 6 - 10' 4'' lang. 2 - 1 X 4 - 7' 6'' lang. 1 - 1 X 4 - 12' lang. 1 - 1 X 12 - 12' lang. > Til Tagskægget.

ARKITEKT: EDVARD THOMSEN FØRSTE PRÆMIE: SOMMERHUS SE DESUDEN PLANERNE 1

ARKITEKTERNE: KAI RASMUSSEN OG AXEL EKBERG. ANDEN PRÆMIE: SOMMERHUS I NORDSJÆLLAND

ARKITEKT: EDVARD THOMSEN ANDEN PRÆMIE: SOMMERHUS SE DESUDEN PLANERNE SIDE 19

Arkitekt: Knud Brucker.

Arkitekt: Ernst Heinr. Petersen

ARKITEKT CHR. JENSEN ANDEN PRÆMIE: SOMMERHUS I UDKANTEN AF KØBENHAVN SE DESUDEN PLANERNE SIDE 44

3. Præmie. Arkitekt: Georg Gøssel.

Arkitekt: G. V. Juul Frankel.

Arkitekt: William Jerndorff.

Arkitekt: Anders P. Kirkerup

Arkitekt: A. M. Ludvigsen.

Arkitekt: Kai Welh Lund.

Arkitekt: Vilhelm Odland.

Arkitekt: Mogens Tøger-Petersen,

Arkitekt: Svend Sølling.

ARKITEKT: CHRISTIAN KAMPMANN FØRSTE PRÆMIE: SOMMERHUS I UDKANTEN AF EN BY PAA SJÆLLAND SE DESUDEN PLANERNE SIDE 61

2. Præmie. Arkitekt: Kay Fischer.

ARKITEKT: KAY FISKER ANDEN PRÆMIE: SOMMERHUS I SØLLERØD SE DESUDEN SIDE 62

3. Præmie. Arkitekt: Marius Pedersen, Holbæk.

Arkitekt: Alf. Brandt.

Arkitekt: H. Dahlerup Berthelsen.

Arkitekt: Eiler Boserup, Grindsted.

Arkitekt: G. V. Juul Frankel.

Arkitekt: Georg Gøssel.

Arkitekt: Elliot Hjuler.

Arkitekt: J. Holst Jørgensen.

Arkitekt: H. J. Kampmann.

Arkitekt: Jens Laustsen.

Arkitekt: J. Hartmann-Petersen.

Arkitekt: H. Chr. Rasmussen.

Arkitekterne: E. Foersom Clément og N Simonsen.

Arkitekt: N. Westergaard.

Sommerhuse ved Solrød Strand (mellem Taastrup og Køge) sælges eller udlejes til kommende Sommer. Nærmere ved Tømrermester L. Kristiansen, Roskilde. Tlf. 173. & 853; TAPET

Fig. 43. »Lektierne læses«. Efter et maleri af L. A. King.

Fig. 64. Vaisenhusets skole i Kobenhavn. En ældre skolebygning, der med sine brede piller mellem vinduerne og de små vinduer i stueetagen snarere gør indtryk af en bank end af en skole.; Fig. 65. Skolen i Vevey, en moderne skolebygning med meget stort vinduesareal i skolestuerne. (Efter Baudin).

Fig. 69. Buevindue smlg. med rektangu-lært vindue.

Fig. 72. Diagram der viser lysindfaldet pä de inderste arbejdspladser i en skolebygning ovenover tagryggen af et 5 etages genbohus ved gadebredde af 20 ni. og 30 m. Skolestuens højde 4 m. dens dybde 6 m.

Fig. 73. Webers rumvinkelmåler. (Efter Burgerstein )

Fig. 80. Landsbyskole (for småbørn) med én klasse og lærerindebolig. (Min. tegninger 1913).

Fig. 81. Landsbyskole med to klasser og lærerbolig. (Min tegninger 1913).

Fig. 82. Plan af skole med skolestuerne ordnede langs med den ene side af korridoren. (Efter Baudin).; Fig. 83. Plan af skole med klassestuerne ordnede langs med og ved enderne af korridoren. (Efter Baudin).

Fig. 84. Plan af kommuneskolen i Hans Tausensgade i København.; Plan af kommeneskolen i Vestervoldgade i København.

Fig. 86 a. Grundlag over Pavillonskolen i Ringsted. (Efter »Architekten«).

Fig. 86 b. Pavillonskolen i Ringsted. (Efter Architekten).

Fig. 87. Skolekloset med fælles samlerør og fælles cisterne med automatisk udtømning. (Efter Baudin).

Fig. 91. Castaings ventilationsrude.

Fig. 92. Termisk ventilations-anlæg, a. friskluftskammer; b. varmekammer med dampovne; c. stuer; d. korri- dorer; e. tilførselskanaler for den friske, opvarmede luft; aftrækskanaler.

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Fig. 97. . Blandingskammer for varm og kold luft.

Fig. 99. Ventilationen af en skolestue ved Recks skoleovn.

Fig. 100. Reeks skoleovn (ventilationsovn).

Fig. 106. Påklædningsrummet i skolen på Duevej.

Fig. 107. Baderummet i skolen på Frederikssundsvej.

Project til Udførelse af Kjøbenhavns Natrenovation, Blad 3

Billedet viser to Fulddamp-Vaskemaskiner, Nr. 4 og Nr. 4 1/2 for Haandkraft indstalleret og i Brug i et Tugthus

ARKITEKT: INGRID MØLLER FØRSTE PRÆMIE: SOMMERHUS PAA AMAGER SE DESUDEN PLANERNE SIDE 43

Forsøgs- og Prøvelaboratorie

En lille Central for 100 Abonnenter

Fig. 100. Lydens Tilbagekastning fra elliptisk Hvælving

Fig. 195. Eiffeltaarnet

Tg. 23

Tg. 52

Administrations- og Kontorbygning; Maskinværkstedets Afdeling for Revolverbænke

Et Hjørne af Maskinværkstedet

Landmandsbanken i København. 3 Stk. Personelevatorer med automatisk Trykknapstyring

Elevatorstol til Christiansborg Slot; Christiansborg Slot under Opførelse 1918

Toldkammerbygning

Oldtidshussholdningskar fra Broholms Museum

Jærnindustriens hus

Maskinhallen

Fig. 5. Forsøgshus udsat for Flammen fra tre store Bunsensbrændere.

Fig. 29. Punkter, Linjer, Fladeindhold, Rumindhold.

Fig. 48. Afmærkning af bygværk

Fig. 51. Underbygning; Fig. 52. Underbygning

Potræt fra laboratoriets jubilæum i 1882

Afdeling for Gødnings-undersøgelser

Afdeling for Smør-undersøgelser

Laboratoriet for Statens Undersøgelser af Levnedsmidler

Laboratoriets nuværende personale

Fig. 7. Forsøgsmøllens Batteri af 1897

Bygningsarbejdere

Skolen i Davinde ved Odense. Bygget 1816 af stampet Ler

En mere end 300-aarig Bygning af stampet Ler. Er nu indrettet til Købmandshandel. Beliggende i St. Jørgensgade 195 i Odense

Vexebo ved Fredensborg, Opført for over 100 Aar siden af stampet Ler. Beboes af Arkitekt Sven Risom

En engelsk Selvbygger ved Arbejdet

Standardhuse af stampet Lerjord; bygges i England til en Pris, der regnet efter normal Kurs, andrager ca. 5-6,000 Kr.

Taget rejses paa Jordhuset

Et Blik ind i Forgaarden

Huset er færdigt. Ogsaa Muren omkring Forgaarden er bygget op af Pisé de Terre

Det indre af Jordhuset med Formene og Stampeværktøjet, der anvendes til Fremstilling af stampede Blokke (Block-Pisé)

Murene har kostet - regnet efter normal Kurs - ca. 360 Kr, at opføre til Rejsehøjde, Kun Skorstenen er opført af brændte Sten

Pillerne er opførte af Pisé-Blokke. Deres Bæreevne er meget stor

Murene stampes op. - Fra et engelsk Kursus i Praktisk Bygge med Pisé de Terre

Lerstampemetoden i Praksis. Man er naaet op til Bjælkehøjde

Hjømeopplankningen, som er den vanskeligste, rettes ind

Hvorledes Hjørnerne plankes op

Ydervæggene er byggede op af stampet Lerjord, medens Skillerummene er murede op med raa, ubrændte Sten

Prøvemurene, der paa Odense Kommunes Foranledning er byggede ved Ejby Mølle

Formen, hvori Væggen stampes op, bestaar af 1 1/2" - 2" Planker, der er høvlede paa den ene Side. Boltene, som holder Formene sammen forneden, gaar igennem Væggen og udtages efter Stampningen. Overkanten af Opplankningen fastholdes af Spændestykker, der er til at indstille efter Væggens ønskede Bredde

Opplankningen ved Hjørnerne anbringes i hele Væggens Højde. Den fastholdes ved Bolte, der gaar gennem Væggen, og en Stolpe, som er anbragt i Væggens indvendige Hjørne

Overkanten af Opplankningen holdes sammen ved et Spændestykke, hvis Vidde er indstillelig. Boltene, der fastholder Opplankningen forneden, bestaar af et Stykke Rundjern, hvori der er et passende Antal Huller til Splitten, Derved kan Spændevidden indstilles. Det fraraades at bruge Bolte med Møtriker; Gevindet kan let ødelægges under Arbejdet

Tavle 1 Familiehus, der vil kunne opføres for ca, 10,000 Kr.

Det paa Tavle II angivne Hus vil kunne bygges for ca. 8000 Kr.

Tavle III viser et Hus med større Dimensioner end de foregaaende. Det vil kunne bygges for ca. 13,000 Kr.

Tavle IV et moderne Kolonihavelysthus. Betonfundamentet hertil kan man nøjes med at støbe i 0,5 m Dybde, hvad der vil koste ca, 200 Kr

DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT SITUATIONSPLAN

Fig. 6. Grundplan for fysisk Laboratorium

Fig. 7. Prototyprum

Fig. 8. Laboratoriets Værksted

Fig. 9. Rummene for Akkumulatorbatteriet med Fordelingstavle

Fig. 10. Grundplan for fysisk Fælleskursus' Lokaler

Fig. 11. Lokale for fysisk Fælleskursus; Fig. 12. Lokale for fysisk Fælleskursus

Fig. 13. Fotometerrum

Fig 16. Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk kvalitativ Analyse; Fig. 17 Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk Syntese

Fig. 18. Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk Syntese

Fig. 19. Kemisk Laboratorium. Øvelseslokale for uorganisk kvantitativ Analyse

Fig. 20. Lokale i fysisk-kemisk Laboratorium

Fig. 21. Lokale i fysisk-kemiske Laboratorium

Fig. 23 En Arbejdsdag i teknisk-kemisk Laboratorium

Fig. 24. En Arbejdsdag i teknisk-kemisk Laboratorium; Fig. 25. Lokale i teknisk-kemisk Laboratorium

Fig. 26. Lokale i teknisk-kemisk Laboratorium

Fig. 27. Gæringsfysiologisk Laboratorium

Fig. 31. Lokale for Maskinkonstruktion

Fig. 32. Lokale for Maskinkonstruktion

Fig. 33

Fig. 34. Maskinlaboratoriet