Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten; Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten.

Menneskets Legeme - 1901

Blodlegemer Kredsløb Blod

Fig. 31. Tværsnit af Aortas (Storpulsaarens) Væg. (c. 30 Gange forstørret). 1 Den indre Hinde, 2 den mellemste Hinde med c Muskelfibre og d elastiske Traade, 3 den ydre Hinde; Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret); Fig. 33. Muskel traade ra Karrenes mellemste Hinde (350 G. forst); Fig. 34. Net af elastiske Traade fra den indre Hinde af Lungearterien (350 Gange forstørret.)

Menneskets Legeme - 1901

Aorta Kredsløb Blod Epitelceller Arterier Vener Lungearterier

Fig. 43. Menneskets Hjerte og Lunger. Lungerne er rykket lidi tilbage for at vise hele Hjertet VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, HF Højre Forkammer, A Aorta, HV Hulvene, a a Arterier, V V Vener, L Luftrøret; Fig. 44. Hjerteklapperne set oven fra (Forkam- rene er borttagne). 1 Klap mellem højre For- kammer og højre Hjertekammer (trefliget), 3 Klap mellem venstre Forkammer og venstre Hjerte- kammer (tofliget), 4 Aortaklap, 5 Lungearterieklap

Menneskets Legeme - 1901

Arterier Vener Hjertekamre Lunger Hjerter Kredsløb Blod Hjerteklapper

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Sund Skoleungdom - 1917

Indeklima Varmelamper Friskluftskanaler Luftstrømme Ventilation

Fig. 1. Karakteristik for metallisk Leder, der følger Ohm's Lov: V= R * i.; Fig. 2.Statisk Karakteristik for en elektrisk Bue. Eksempel paa en »faldende« Karakteristik. I Nærheden af Punktet p kan man sætte: v - V0 = (i - I0) * tgφ, eller Δ = r' * Δi, hvor r' = - tgq ; Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved I0 Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved V0 Volt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Arkitektur & Plantegninger Ohms lov Metalliske ledere Strøm Elektriske buer Statisk karakteristik Nulpunkter Amperemetre Ampere Volt Voltmetre

Fig.4. En af Frith og Roger's Metoder til Maaling af Buens »Modstand«. (1896) (X = R - R'). For Homogenkul og n = 250 er X negativ. For Vægekul og n = 2 er X positiv, mdens for n = 1,5, X er negativ. ; Fig. 5. W. E. Ayrton's Gengivelse af Frith og Roger's Paavisning af Buens negative Modstand. For Homogenkul og n ≤ 250 er I2 > I1 (Journ. Inst. E. E. Vol. 30. p. 267-270. 1990).; Fig. 6. Sammenligning mellem Frith og Roger's A (1896) og Duddell's Opstilling B (1899). L0 Dæmperulle.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Vægekul Homogenkul Vekselstrømkredse Vekselstrøm Batterier Dæmperuller

Fig. 8. Cykliske (v, i)- Kurver. 0 svarer til den statiske, ∞ til den impulsive Modstandsfaktor. For Kurverne 1, 2, 3 vokser Frekvensen i den angivne Rækkefølge.; Fig. 10. Skematisk Strømdiagram for Poulsen-Buen. De tykke Linier angiver Svingningskredsen. Katoden bestaar af Kul, Anoden som Regel af vandkølet Kobber. Buen brænder i en brintholdig Atmostfære og i et transversalt Magnetfelt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Modstand Frekvenser Modstandsfaktorer Cykliske kurver Svingningskredse Poulsen-Buen Strømdiagrammer Magnetfelter