Energi

Fig. 75. Oker Bioms diagram af belysningen på hver arbejdsplads i en klasse med 9 elek- triske glødelamper. Direkte belysning.; Fig. 76. Diagram (efter Oker Blom) over skygge- faldet under skrivning ved indirekte be- lysning. Fig

Sund Skoleungdom - 1917

Direkte Belysning Belysning Oker Blom Diagrammer Indirekte belysning

Fig. 77. Eglofs lampe til halv indi- rekte belysning. (Efter Baudin).; Fig. 78. Elektrisk Glødelampe til halv indirekte belysning. (Efter Baudin).; Fig. 79. Gaslampe til indirekte be- lysning. (Efter Baudin).

Sund Skoleungdom - 1917

Lamper Belysning Eglofs Lampe Gaslamper

Fig. 92. Termisk ventilations-anlæg, a. friskluftskammer; b. varmekammer med dampovne; c. stuer; d. korri- dorer; e. tilførselskanaler for den friske, opvarmede luft; aftrækskanaler.

Sund Skoleungdom - 1917

Aftrækskanaler Dampovne Varmekamre Friskluftskamre Ventilation

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Sund Skoleungdom - 1917

Indeklima Varmelamper Friskluftskanaler Luftstrømme Ventilation

Fig. 98. For at rnometer. På væggen i skolestuen er op- hængt en blikcylin- der (C), hvorfra ud- går et fint rør (K), deri fyrrummet ud- munder i den korte gren af et barometer- rør. Når luften i cy- linderen udvides ved varmen, trykker den på kviksølvet i baro- meterrøret og får det til at stige. Af den højde, til hvilket det stiger, kan fyrbøde- ren aflæse tempera- turen i stuen.

Sund Skoleungdom - 1917

Fyrrum Fjerntermometre Termometre Varmeregulering Indeklima

Radiator ophængt paa konsoler.; Fig. 102. Radiator opstillet paa fødder.

Sund Skoleungdom - 1917

Radiatorer Opvarmning Indeklima Friskluftskanaler

Fig. 103. Diagram af et varmtvandssystem. K. kedlen. S. stig- roret. E. ekspansionskarret. Fo. fordelingsrøret. Fa. faldrørene. R. returrøret.; Fig. 104

Sund Skoleungdom - 1917

Radiatorer Indeklima Varmtvandssystemer

Fig. 8. Eksempel paa Kræfters Komposition og De- komposition, Virkningen af Roret paa en Baad. AB BC Virkende Kræfter — AC Resultant.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kræfter Målestokke Teorier

Fig. 21. Hestegang. A Aksel, AB Løftestangsarm, hvorpaa Kraften virker.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Hestekræfter Værktøjer Heste

Fig. 23. Cylinderen P, i hvilken Stemplet p bevæger sig, Dampen kommer igennem de tvende Rør TT over og under Stemplet ind i Cylinderen ved den Virksomhed, der udøves af Ventilerne i Siderøret

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dampmaskiner Dampe Mekanik Cylindere

Fig. 24. En Dampkedel, set i Gennemsnit.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dampkedler Dampe

Gas-Strygejærn

Om Vask og Vaskemidler - 1913

Tøjvask Gas Strygejern

fig. 69, Nordlysbuer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Himmel Fænomener Nordlys

Fig. 78. Jablochkoffs Lampe

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Lamper Jablochkoffs Jablochkoffs Lampe

Fig. 79. Fyrtaarne; Fig. 80. Glødelampe; Fig. 81. Anvendelse af det elektriske Lys ved undersøiske Arbejder under en Dykkerklokke C.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Buelamper Fyrtårne Lamper Dykkerklokker Arbejde Elektrisk lys

Fig. 84. En Elektromagnet; Fig. 85. Galvanisk Induktion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Elektromagnetisme Magnetisme Strøm Induktion Galvanisk Induktion

Fig. 86. Alliancemaskinen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Induktions-Elektrisermaskiner Alliancemaskiner

Fig. 92. Elektrisk Ringeapparat. Pilene betegner Strømmens Løb fra Punkt + til Punkt —; P Ankeret paa Elektromagneten B; M Hammeren; T Klokken : F Bagstykket af Elektro- magneten.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Elektromagnetisme Elektronik Strøm Elektriske ringeapparater

Fig. 99. Raaberen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Apparater & Udstyr Råbere Lydforstærkere Megafoner

Fig. 100. Lydens Tilbagekastning fra elliptisk Hvælving

Hvorfor? - Fordi - 1890

Konstruktioner Lydbølger Akustik

Fig. 102. Vibrerende Stræng

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vibrationer Strenge

Fig. 108. Trækket i en Skorsten

Hvorfor? - Fordi - 1890

Røg Brænde Varme Skorstene

Fig. 109. Aabent Ildsted

Hvorfor? - Fordi - 1890

Luftarter Forbrændinger Varme Brænde Ildsteder

Fig. 110. Lysflammen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Stearinlys Lys Ild Varme Lysflammer

Fig. 111. Syngende Flamme; Fig. 112. Følsom Flamme

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Ild Flammer

Fig. 114. En Vild tænder Ild ved Gnidning

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Brænde Ild Antænding

Fig. 115. Luftpistol

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Kompression Varme Luftpistoler

Fig. 116. Ovn til Ophedning med varm Luft.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Ovne Varme Opvarmningsapparater Varm luft

Fig. 117. Apparat til at vise et fast Legemes Udvidelse ved Varme.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Apparater & Udstyr Legemer Messing Varme

Fig. 118. Virkning af Termometerkuglens Udvidelse.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Termometre Termometerkugler

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Messingstænger Jernstænger Penduler Kompensationspenduler

Fig. 120. Bréguets Termometer.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Termometre Bréguets Termometer

Fig. 122. Den sfæroidale Tilstand.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vanddampe Temperaturer Varme

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Hvorfor? - Fordi - 1890

Opvarmning Luftarter Væsker Varme Temperaturer

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Konkave spejle Refleksioner Varmestråler

Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Horisonten.; Fig. 127. Skyggen, naar Lysgiveren er et Punkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Horisonter Zenit Lys Atmosfærer Lysstråler Skygge

Fig. 128. Skygge og halvskygge.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Kærneskygger Halvskygge Skygge

Fig. I29. Lysets Refleksion.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Lys

Fig. 130.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Spejle Vandflader Lys

Fig. 131. Lysets Brydning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lysbrydninger Grænseflader Brydninger Lys

Fig. 132 Søens Bund synes hævet som Følge af Lysbrydningen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Søer Lysbrydninger Lys Grænseflader Brydninger

Fig. 133. En Kobbermønt, som ligger paa Bunden af den tomme Skaal og skjules af Skaalens Kant, bliver synlig, naar man hælder Vand i Skaalen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Strålebrydninger Vand Skåle Kobbermønter

Fig. 136. Hovedformer af konvekse Lindser; Fig 137. Hovedformerne af konkave Lindser

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lys Konvekse linser Linser Konkave linser

Fig. 138. Vandret Gennemskæring af det menneskelige Øje.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Lys

Fig. 139. Et nærsynes Øje.; Fig. 140. Lysstraalernes Gang i et nærsynet Øje. AB Genstanden; b-a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Lys Nærsynethed Lysstråler Nethinder

Fig. 141. Et langsynet Øje.; Fig. 142. Lysstraalernes Gang i et langsynet Øje. AB Genstanden; b a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Langsynethed Lys Lysstråler Nethinder

Fig. 145. Den tilsyneladende Størrelse; Fig. 146. G Observationspunkt; AB Solen; CD Maanen; FF Solens tilsyneladende Størrelse i Forhold til Maanens CD

Hvorfor? - Fordi - 1890

Illusioner Lys Størrelsesforhold Størrelser Månen Solen

Fig. 147. Lysets Gang i en Regndraabe; Fig. 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Regndråber Regn Lys Refleksioner

Fig. 150. Almindelig Maanering paa 42°; Fig. 151. Maaneringe og Bimaaner

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Måneringe Månen Bimåne

Fig. 152 Spøgelset paa Brocken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Bjerge Illusioner Lys Spøgelser

Fig. 153. Skematisk Billede af Lysstråalernes Gang ved Luftspejlingen i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Ørkener Palmer Lys

Fig. 154. Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejling i de koldere Egne; Fig. 156. (A Skib, der er under Horisonten CD og hvis Billede man dog kan se omvendt i B.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Lysstråler Refleksioner Luftspejlinger Horisonter

Fig. 155. Luftspejling i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dagslys Kameler Lys Ørkener Luftspejlinger

Fig. 157. Lysstraalernes Gang i et Teleskop

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Instrumenter Lys Teleskoper

Fig. 185. Brintfyrtøj

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Brint Brintfyrtøj

Fig. 189. En Kulmine

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kulminer Miner Kulilte Kul

Fig. 190. Indvirkning af Metal traadvæv paa Flammer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Metaltrådvæv Flammer

Fig. 191. Davys Sikkerheds Lampe

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lamper Sikkerhedslamper Davys Sikkerhedslampe

Fig. 192 Lygtemænd

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Lygter Lygtemænd

204. Stearinlysforme

Hvorfor? - Fordi - 1890

Stearinmasser Tilberedning Stearinlys Stearinlysforme

Fig. 10. Hocks Varmluftmaskine; Fig. 11. Lehmanns Varmluftmaskine

Den mindre Industris fordelagtigste K... - 1885

Varmluftmaskiner

Fig. 1. Prøve med vævede stoffer

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Brændprøver Flammesikringer Stof Lampeglas

Fig. 2. Mølle til 2 Gaarde

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Elektromotorer Glødelamper Batteriledninger Dynamoer Fordelingstavler Batterier

Fig. 3. Mølle med Reservekraft

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Møller Elektricitetsværker Elektromotorer Glødelamper

Fig. 9. Installation af Ledninger og Lamper

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Arkitektur & Plantegninger Lamper

Tg. 129

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Lysstråler Perspektiver

Tg. 130

Historisk Mathematik - 1888

Perspektiver Matematik Lysstråler

>> Forsigtighed er nødvendighed, naar Bremserne skal anvendes. <<

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Bevægelsesenergi Vogne Bremser

>> Fra Asken og i Ilden <<

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Reparationer Dæk Ild Aske

Indretningen af en Kamin

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Kaminer

Indretning af Gasovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Gasovne

Indretning af Jernovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Jernovne

Dampovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Vanddampe Dampe Dampovne

Indretning af Højtryksapparat

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Højtryk

Proces i en Lysflamme

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Varme Kulstof Flammer Væger Stearinlys

Skydelampe

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Lamper Lys Olie

Gjennemsnit af Skydelampe

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Lamper Olie Lys

Fig. 8 Dampkjedler i Rjukan-Fabrikerne varmede ved Luftarterne fra Ovnene; Fig. 9 Granittaarne til Gas-absorption

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Dampe Varme Ovne Dampkedler Gas

Fig. 10 Schönherrs Ovne i Kristianssand

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Opvarmning Ovne

Fig. 2 forestiller A f. en stor lysende kugle, og B en mindre uigennemsigtig; Fig 3: Kjerneskyggen opfanget af en skærm i mn.

Lyslære - 1852

Kærneskygger Lys Gennemsnit

Fig. 6. Den med o b c »ækvivalente, stejle« Bølgefront er e b d. Arealet o b c = Arealet b d c.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Energi Teori Volt

Nr. 6. »Stop« (Fare). I Mørke