Dyre- & Planteliv

Fig. 23. Straa

Pingviner

Skildpaddefangst

Engelsk Brevdue

Kortnæbbet Tumler

Kropdue

Hugstjert

Klippedue (Columba livia)

Af Oscar Matthiesen.

Sphagnum cymbifolium Ehrh. Naturlig størrelse

Sphagnum acutifolium

Fig. 3. Et Dyr, der lever i Havet, fundet dødt i Støv. (Efter Tissandier)

Fig. 5. Støvpartikler. Forst. 375 Gange (Efter Miquel)

Fig. 143. Frise fra Thorvaldsens Musæum; Fig. 145. Frise af Valmuer (Brudstykke).

Fig. 155. Luftspejling i Ørkenen

Fig. 3 Labidocera Darwinii (efter Lubbock). a Del af Hannens forreste Følehorn paa højre Side, omdannet til et Griberedskab b Hannens bagerste Par Brystben. c Samme hos Hunnen

Fig. 4. Den forreste Del af Legemet af en Callianassa (efter Milne-Edwards), der viser, hvorledes Hannens højre og venstre Griberedskaber er forskellige og i ulige høj Grad udviklede. NB. Ved en Fejltagelse er på Tegningen den venstre Klo bleven den største; Andet Ben af en Han-Orchestia Tucuratinga (efter Fritz Müller); Det samme ben hos hunnen

Fig. 7. Orchestia Darwinii (efter Fritz Müller), visende de to Hanformers forskelligt byggede Griberedskaber

Fig. 8. Crabro cribrarius. Øverste Figur Han, nederste Figur Hun

Fig. 9. Taphroderes distortus (meget forstørret.) Øverste Figur: Han ; nederste Figur : Hun

Fig. 10. Gryllus campetris (efter Landois. ) Figuren til højre er den meget forstørrede Underside af en Del af en Vingeribbe, som viser Tænderne st. ; Figuren til venstre er Oversiden af Vingedækket med den fremspringende glatte Nervation r, tværs over hvilken Tænderne st. gnides

Fig. 11. Den tandede Nerve af Gryllus domesticus (efter Landois)

Fig. 12. Chlorocoelus Tanana (efter Bates). a. b. Flige af de lige overfor hinanden siddende Dækvinger

Fig. 13. Bagben af Stenobothrus pratorum; r Tandrækken; den nederste Figur forestiller Tandrækken meget forstørret (efter Landois)

Fig. 14. Pneumora efter et Eksempel i British Museum. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Fig. 15. Chalcosoma atlas. Øverste Figur: Han (formindsket); nederste figur: Hun (naturlig Størrelse)

Fig. 16. Copris isidis. Figurerne til venstre: Hanner; Fig. 17. Phanæus faunu; Fig. 18. Dipilicus cantori; Fig. 19. Onthofagus rangifer (forstørret)

Fig. 20 Onitis furcifer; Han, set Undersiden; Fig. 21. Onitis furcifer. Figuren til venstre: Han, set fra Siden. Figuren til højre: Hun. a Rudiment af Hovedets Horn. b spor af Brystringens Horn eller Kam

Fig. 22. Bledius taurus, forstyrret. Figuren til venstre: en Han, til højre: en Hun

Chiasognatus Grantii, formindsket. Øverste Figur: Han, nederste Figur: Hun

Fig. 24. Aadelsgraver, Necrophorus (efter Landois). r de to raspe. Figuren til venstra er en del af Raspen, stærkt forstørret

Fig. 25. Et af de bagerste Ben hos en Skarnbasse, Geotrupus stercorarius (efter Landois). r Raspen, c Hofteringen, f Laaret, t Skinnebenet. tr Foden

Fig. 26 Hovedet af den almindelige Laks (Salmo salar), under Parringstiden. [Denne Tegning, ligesom ogsaa de andre i dette Kapitel, er bleven udført af den vel bekendte Kunstner Hr. G. Ford, velvilligst Tilsyn af Dr. Günther og efter Eksemplarer i British Museum

Fig. 27 Hovedet af en Laksehun

Fig. 30 Plecostomus barbatus. Øverste Figur: Hoved af en Han; nederste Figur: Hoved af en Hun

Fig. 31 Triton cristatus (halv naturlig Størrelse, efter Bell's British Reptiles). Øverste Figur: Han i Parringstiden; nederste Figur: Hun

Fig. 32 Megalophrys montana. De to Figurer til venstre: Han; de to til højre: Hun

Fig. 33 Sitana minor. Han med oppustet Strubepose. (Efter Günters Reptiles of India).); Ceratophora Stoddartii. Øverste Figur: Han; nederste Figur: Hun

Fig. 35. 35. Chamæleon bifurcus. Øverste Figur: Han; nederste Figur: Hun

Fig. 36. Chamæleon Owenii. Øverste Figur: Han; nederste Figur Hun

Fig. 37. Brushanen eller Machetes puqnax (efter Brehms Thierleben)

Fig. 38. Palmadea cornuta (efter Brehm). Billedet viser den dobbelte Vingespore og Traadannelse paa Hovedet

Fig. 39. Tetrao cupido, Han. (Efter Brehm)

Fig. 40. Paraplyfuglen eller Cephalopterus, Han. (Efter Brehm.)

Fig. 41. Ydre Halefjer af Scolopax gallinago (efter Proc. Zool. Soc. 1858); Fig. 42. Ydre Halefjer af Scolopax frenata; Fig. 43. Ydre Halefjer af Scolopax javensis

Fig. 44. Vingefjer af første Orden hos en Kolibri, Selasphorus platycercus. (Efter en Skitse af Hr. Salvin.) Øverste Figur af en Han, nederste Figur i tilsvarende Fjer af en Hun.

Fig. 45. Vingefjer af anden Orden af Pipra deliciosa (efter Hr. Sclater i Proc. Zool. Soc., 1860) De tre øverste Fjer, a, b, c, af Hannen, de tre nederste tilsvarende Fjer, d, e, f, af Hunnen. a og d femte Vingefjer ar anden Orden fra Han og Hun. Overside, b og e sjette Vingefjer af anden Orden, Overside. c og f syvende Vingefjer af anden Orden, Under

Fig. 46. Kravefugl, Chlamydera maculata, Lysthus (efter Brehm)

Fig. 47. Paradisca rubra, Han (efter Brehm)

Fig. 48. Lophornis ornatus, Han og Hun (efter Brehm)

Fig. 49. Spathura underwoodi, Han og Hun (efter Brehm)

Fig. 50. Rubicola crocea, Han (efter Brehm)

Fig. 51. Polyplectron chinquis, Han (efter Brehm)

Fig. 52. Cyllo leda, Linné, efter en Tegning af Trimen, hvor der vises Øjnenes ekstreme Varieringstilstand. A Eksemplar fra Mauritius, en Forvinges Overflade. A1 Eksemplar fra Natal, dito dito. B Eksemplar fra Java, en Bagvinges Overflade. B1 Eksemplar fra Mauritius, dito dito

Fig. 53. Paafuglefjer omtrent to Tredjedele af den naturlige Størrelse, med stor Omhu tegnet af Hr. Ford. Det gennemsigtige Bælte er paa Tegningen den yderste hvide Bue, som kun omgiver Øjets øvre Del

Fig. 54. Polyplectron chinqius. Parti af Haledækfjer med de to Øjne Naturlig Størrelse; Fig. 55. Polyplectron malaccense. Parti af en Haledækfjer, hvor de to Øjne til Dels flyder sammen. Naturlig Størrelse

Fig. 56. Argus-Fasanen. Del af Vingefjer af anden Orden med to fuldkomne Øjne a og b. A, B C osv. mørke Pletter, der løber skævt ned til et Øje. (Meget af Fanen på begge Sider, særlig paa venstre Side af Midtribben, er skaaret bort.)

Fig. 57. Den nederste Del af en Vingefjer af anden Orden, nærmest til Legemet

Fig. 58. Del af en af de nær til Legemet siddende Vingefjer af anden Orden, visende de saakaldte elliptiske Ornamenter. Figuren til højre er kun medtaget for Bogstavbetegnelsens Skyld A, B, C osv. Rækker af Pletter, løbende ned til og dannede de elliptiske Ornamenter. b Nederste Plet eller Tegning i Rækken B. c Den næste Plet eller Tegning i samme Række, d Aabenbart en afbrudt Forlængelse af Pletten c i Rækken B

Fig. 59. Parti nær ved Spidsen af en af Vingefjerene af anden Orden, der har fuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. a Den øverste Del. b Den øverste ufuldkomne, en Kugle i en Fordybning forestillende Øjne. (Skatteringen oven over den hvide Plet i Spidsen af Øjet er her en Smule for mørk.) c Fuldkomment Øje

Fig. 60. Rhynchæa capensis. (Efter Brehm.)

Fig. 62. Strepsiceros Kudu. (Efter Andrew Smith's „Zoology of South Africa“.)

Fig. 63. Hovedet af den almindelige Vildsvineorne i den Livs Foraar

Fig. 64. Kranium af Hjortesvinet. (Efter Wallace: „The Malay Archipelago“.)

Fig. 65. Hovedet af det æthiopiske Vortesvin, efter „Proc. Zool. Soc.“ 1869.(Jeg ser nu, at denne Tegning forestiller Hovedet af en Hun, men den viser i formindsket Maalestok Ornens Karakterer.)

Fig. 66. Pithecia Satanas, Han (efter Brehm)

Fig. 67. Hoved af en Mandrillehan (efter Gervais „Hist. Nat. des Mammifères")

Fig. 68. Tragelaphus scriptus, Han. (Fra Knowsley Menageriet.)

Fig. 69. Damalis pygarga, Han (Fra Knowsley Menageriet.)

Fig. 70. Hoved af Semnopithecus rubicundus. Denne og de f'lgende Figurer (efter Prof. Gervais) er meddelt at vise, hvor snurrigt Hovedets Haar er ordnet og udviklet

Fig. 71. Hoved af Semnopithecus comatus; Fig. 72. Hoved af Cebus capucinus; Fig. 73. Hoved af Ateles marginatus; Fig. 74. Hoved af Cebus vellerosus

Fig. 75. Cercopithecus petaurista (efter Brehm)

Fig. 76. Cercopithecus Diana (Efter Brehm)

Fig. 6. Dyreliv paa store Havdybder

Termit.Dronning. Naturlig Størrelse

Fig. 6

Fig. 24

Fig. 56

How To Drive A Motorcar

Ford Motor Company A/S