Fig. 75. Oker Bioms diagram af belysningen på hver arbejdsplads i en klasse med 9 elek- triske glødelamper. Direkte belysning.; Fig. 76. Diagram (efter Oker Blom) over skygge- faldet under skrivning ved indirekte be- lysning. Fig

Sund Skoleungdom - 1917

Direkte Belysning Belysning Oker Blom Diagrammer Indirekte belysning

Fig. 77. Eglofs lampe til halv indi- rekte belysning. (Efter Baudin).; Fig. 78. Elektrisk Glødelampe til halv indirekte belysning. (Efter Baudin).; Fig. 79. Gaslampe til indirekte be- lysning. (Efter Baudin).

Sund Skoleungdom - 1917

Lamper Belysning Eglofs Lampe Gaslamper

Fig. 92. Termisk ventilations-anlæg, a. friskluftskammer; b. varmekammer med dampovne; c. stuer; d. korri- dorer; e. tilførselskanaler for den friske, opvarmede luft; aftrækskanaler.

Sund Skoleungdom - 1917

Aftrækskanaler Dampovne Varmekamre Friskluftskamre Ventilation

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Sund Skoleungdom - 1917

Indeklima Varmelamper Friskluftskanaler Luftstrømme Ventilation

Fig. 98. For at rnometer. På væggen i skolestuen er op- hængt en blikcylin- der (C), hvorfra ud- går et fint rør (K), deri fyrrummet ud- munder i den korte gren af et barometer- rør. Når luften i cy- linderen udvides ved varmen, trykker den på kviksølvet i baro- meterrøret og får det til at stige. Af den højde, til hvilket det stiger, kan fyrbøde- ren aflæse tempera- turen i stuen.

Sund Skoleungdom - 1917

Fyrrum Fjerntermometre Termometre Varmeregulering Indeklima

Radiator ophængt paa konsoler.; Fig. 102. Radiator opstillet paa fødder.

Sund Skoleungdom - 1917

Radiatorer Opvarmning Indeklima Friskluftskanaler

Fig. 103. Diagram af et varmtvandssystem. K. kedlen. S. stig- roret. E. ekspansionskarret. Fo. fordelingsrøret. Fa. faldrørene. R. returrøret.; Fig. 104

Sund Skoleungdom - 1917

Radiatorer Indeklima Varmtvandssystemer

Fig. 8. Eksempel paa Kræfters Komposition og De- komposition, Virkningen af Roret paa en Baad. AB BC Virkende Kræfter — AC Resultant.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kræfter Målestokke Teorier

Fig. 21. Hestegang. A Aksel, AB Løftestangsarm, hvorpaa Kraften virker.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Hestekræfter Værktøjer Heste

Fig. 24. En Dampkedel, set i Gennemsnit.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dampkedler Dampe

Gas-Strygejærn

Om Vask og Vaskemidler - 1913

Tøjvask Gas Strygejern

Opvaskemaskiner

Om Vask og Vaskemidler - 1913

Husholdningsapparater Opvaskemaskiner

Fig. 43. Elektroforet; Fig. 44 Elektroforets Anvendelse

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Apparater & Udstyr Magnetisme Elektroforeter

En Række paa 20 Kontakthuller med tilhørende Fjedre og Ledninger

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Kontakthuller Ledninger Fjedere Telefoni Telefoncentraler

De 32.000 Ledninger bag Bordene

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Telefoni Telefoncentraler Ledninger

Lægnings af Fordelingskabler paa Østerbro

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Østerbro Fordelingskabler Telefoni

Overskaarne Telefonkabler med 200 Dobbeltledninger

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Ledninger Telefonkabler

En Enkeltfordeler; En Enkeltfordeler, Dækslet borttaget

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Telefonkabler Enkeltfordelere

Telefonistinde i Uniform med Hovedtelefon

Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906 - 1906

Telefoner Uniformer Hovedtelefoner Telefonistinder

Fig. 52. Den elektriske Gnist; lille Afstand.; Fig. 53. Den elektriske Gnist stor Afstand.; Fig. 54. Fjerformet Gnist.; Fig. 55. Kvastformet Gnist.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Gnister Luftarter Elektriske gnister

Fig. 56 Gnistrende Flade; Fig. 57. Voltas Brintpistol

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Konduktører Gnister Voltas brintpistol Brintpistoler Volta

Fig. 58. Brintpistol i Virksomhed.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Apparater & Udstyr Gnister Brintpistoler

Fig. 64. Den elektriske Presse

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Presser Elektriske pressere

fig. 69, Nordlysbuer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Himmel Fænomener Nordlys

Fig. 70. Voltas Søjle

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Søjler Voltas søjle Volta

Fig. 78. Jablochkoffs Lampe

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Lamper Jablochkoffs Jablochkoffs Lampe

Fig. 79. Fyrtaarne; Fig. 80. Glødelampe; Fig. 81. Anvendelse af det elektriske Lys ved undersøiske Arbejder under en Dykkerklokke C.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Buelamper Fyrtårne Lamper Dykkerklokker Arbejde Elektrisk lys

Fig. 84. En Elektromagnet; Fig. 85. Galvanisk Induktion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Elektromagnetisme Magnetisme Strøm Induktion Galvanisk Induktion

Fig. 86. Alliancemaskinen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Induktions-Elektrisermaskiner Alliancemaskiner

Fig. 89. Grammes Dynamomaskine (til Haandkraft); Fig. 90. Grammes Maskine (til Dampkraft)

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Magneter Grammes Dynamomaskine Magnetisme Dampkraft Grammes Maskine

Fig. 92. Elektrisk Ringeapparat. Pilene betegner Strømmens Løb fra Punkt + til Punkt —; P Ankeret paa Elektromagneten B; M Hammeren; T Klokken : F Bagstykket af Elektro- magneten.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Elektromagnetisme Elektronik Strøm Elektriske ringeapparater

Fig. 93. Bells Telefon

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Telefoner Magnetisme Elektronik Bells Telefon

Fig. 98. Elektrisk Uhr

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Elektromagneter Normalure Urværker Ure Elektriske ure

Fig. 99. Raaberen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Apparater & Udstyr Råbere Lydforstærkere Megafoner

Fig. 100. Lydens Tilbagekastning fra elliptisk Hvælving

Hvorfor? - Fordi - 1890

Konstruktioner Lydbølger Akustik

Fig. 102. Vibrerende Stræng

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vibrationer Strenge

Fig. 105. Edisons Fonograf i sin oprindelige Form

Hvorfor? - Fordi - 1890

Edison Fonografer Edisons Fonograf

Fig. 108. Trækket i en Skorsten

Hvorfor? - Fordi - 1890

Røg Brænde Varme Skorstene

Fig. 109. Aabent Ildsted

Hvorfor? - Fordi - 1890

Luftarter Forbrændinger Varme Brænde Ildsteder

Fig. 110. Lysflammen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Stearinlys Lys Ild Varme Lysflammer

Fig. 111. Syngende Flamme; Fig. 112. Følsom Flamme

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Ild Flammer

Fig. 114. En Vild tænder Ild ved Gnidning

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Brænde Ild Antænding

Fig. 115. Luftpistol

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Kompression Varme Luftpistoler

Fig. 116. Ovn til Ophedning med varm Luft.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Ovne Varme Opvarmningsapparater Varm luft

Fig. 117. Apparat til at vise et fast Legemes Udvidelse ved Varme.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Apparater & Udstyr Legemer Messing Varme

Fig. 118. Virkning af Termometerkuglens Udvidelse.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Termometre Termometerkugler

Fig. 119. Kompensationspendul. A Jernstang, B Messingstang.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Messingstænger Jernstænger Penduler Kompensationspenduler

Fig. 120. Bréguets Termometer.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Varme Termometre Bréguets Termometer

Fig. 122. Den sfæroidale Tilstand.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Vanddampe Temperaturer Varme

Fig. 123. Vandets Bevægelse som Følge af Opvarmning. gik for sig fra oven

Hvorfor? - Fordi - 1890

Opvarmning Luftarter Væsker Varme Temperaturer

Fig. 124. Varmestraalernes Refleksion i et konkavt Spejl. ; Fig. 125. Refleksion mellem to konkave Spejle.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Temperaturer Varme Konkave spejle Refleksioner Varmestråler

Fig. 126. Atmosfærens ulige Tykkelse, AC i Zenith. BC ved Horisonten.; Fig. 127. Skyggen, naar Lysgiveren er et Punkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Horisonter Zenit Lys Atmosfærer Lysstråler Skygge

Fig. 128. Skygge og halvskygge.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Kærneskygger Halvskygge Skygge

Fig. I29. Lysets Refleksion.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Lys

Fig. 130.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Spejle Vandflader Lys

Fig. 131. Lysets Brydning.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lysbrydninger Grænseflader Brydninger Lys

Fig. 132 Søens Bund synes hævet som Følge af Lysbrydningen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Søer Lysbrydninger Lys Grænseflader Brydninger

Fig. 133. En Kobbermønt, som ligger paa Bunden af den tomme Skaal og skjules af Skaalens Kant, bliver synlig, naar man hælder Vand i Skaalen.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Strålebrydninger Vand Skåle Kobbermønter

Fig. 136. Hovedformer af konvekse Lindser; Fig 137. Hovedformerne af konkave Lindser

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Lys Konvekse linser Linser Konkave linser

Fig. 138. Vandret Gennemskæring af det menneskelige Øje.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Lys

Fig. 139. Et nærsynes Øje.; Fig. 140. Lysstraalernes Gang i et nærsynet Øje. AB Genstanden; b-a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Lys Nærsynethed Lysstråler Nethinder

Fig. 141. Et langsynet Øje.; Fig. 142. Lysstraalernes Gang i et langsynet Øje. AB Genstanden; b a Billede paa Nethinden; O Lysstraalernes Skæringspunkt.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Øjet Langsynethed Lys Lysstråler Nethinder

Fig. 145. Den tilsyneladende Størrelse; Fig. 146. G Observationspunkt; AB Solen; CD Maanen; FF Solens tilsyneladende Størrelse i Forhold til Maanens CD

Hvorfor? - Fordi - 1890

Illusioner Lys Størrelsesforhold Størrelser Månen Solen

Fig. 147. Lysets Gang i en Regndraabe; Fig. 149. Lysets Gang i en Regndraabe efter dobbelt Refleksion

Hvorfor? - Fordi - 1890

Regndråber Regn Lys Refleksioner

Fig. 150. Almindelig Maanering paa 42°; Fig. 151. Maaneringe og Bimaaner

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lys Måneringe Månen Bimåne

Fig. 152 Spøgelset paa Brocken

Hvorfor? - Fordi - 1890

Refleksioner Bjerge Illusioner Lys Spøgelser

Fig. 153. Skematisk Billede af Lysstråalernes Gang ved Luftspejlingen i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Refleksioner Ørkener Palmer Lys

Fig. 154. Skematisk Billede af Lysstraalernes Gang ved Luftspejling i de koldere Egne; Fig. 156. (A Skib, der er under Horisonten CD og hvis Billede man dog kan se omvendt i B.

Hvorfor? - Fordi - 1890

Skibe Lysstråler Refleksioner Luftspejlinger Horisonter

Fig. 155. Luftspejling i Ørkenen

Hvorfor? - Fordi - 1890

Dagslys Kameler Lys Ørkener Luftspejlinger

Fig. 157. Lysstraalernes Gang i et Teleskop

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lysstråler Instrumenter Lys Teleskoper

Fig. 185. Brintfyrtøj

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fyrtøj Brint Brintfyrtøj

Fig. 189. En Kulmine

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kulminer Miner Kulilte Kul

Fig. 190. Indvirkning af Metal traadvæv paa Flammer

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Metaltrådvæv Flammer

Fig. 191. Davys Sikkerheds Lampe

Hvorfor? - Fordi - 1890

Lamper Sikkerhedslamper Davys Sikkerhedslampe

Fig. 192 Lygtemænd

Hvorfor? - Fordi - 1890

Kemi Lygter Lygtemænd

Fig. 196. Fotografisk Apparat; Fig. 197. Negativt fotografisk Billede; flig. 198. Positivt fotografisk Billede

Hvorfor? - Fordi - 1890

Fotografier Billeder Kameraer Negativer

204. Stearinlysforme

Hvorfor? - Fordi - 1890

Stearinmasser Tilberedning Stearinlys Stearinlysforme

Fig. 10. Hocks Varmluftmaskine; Fig. 11. Lehmanns Varmluftmaskine

Den mindre Industris fordelagtigste K... - 1885

Varmluftmaskiner

Fig. 1. Prøve med vævede stoffer

Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv - 1911

Brændprøver Flammesikringer Stof Lampeglas

Fig. 50. Det elektriske Klokkespil; Fig. 51. Det elektriske Svinghjul

Hvorfor? - Fordi - 1890

Arkitektur & Plantegninger Apparater & Udstyr Elektriske Klokkespil Klokkespil Svinghjul Elektriske Svinghjul

Fig. 2. Mølle til 2 Gaarde

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Elektromotorer Glødelamper Batteriledninger Dynamoer Fordelingstavler Batterier

Fig. 3. Mølle med Reservekraft

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Møller Elektricitetsværker Elektromotorer Glødelamper

Fig. 7. Forsøgsmøllens Batteri af 1897

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Arkitektur & Plantegninger Forsøgsmøller Batterier

Fig. 8. Strømtavle til et Gaardværk

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Sikringer Strømtavler Elektricitetsværker

Fig. 9. Installation af Ledninger og Lamper

Landlige Elektricitetsværker - 1907

Arkitektur & Plantegninger Lamper

Fig. 3. Hævert-flydevægt

Elektromobilbatterier - 1913

Batterier Biler Hæverter

Fig. 4. Skema over Forbindelserne mellem Ledningsnettet, hvorfra Strømmen tages, og Batteriet, Ampéremetret, Voltmetret samt Reguleringsmodstanden

Elektromobilbatterier - 1913

Voltmetre Amperemetre Batterier Biler

Fig. 5. En nøje Undersøgelse af et Batteri for Kortslutning sker paa den Maade, at de enkelte Elementers Spænding maales ved Hjælp af et lille Voltmeter, der viser indtil 3 Volt

Elektromobilbatterier - 1913

Voltmetre Batterier Biler

Fig. 6. Bilbatteri

Elektromobilbatterier - 1913

Batterier Biler

Fig. 7. Bilbatteri

Elektromobilbatterier - 1913

Batterier Biler

Fig. 2. Faradays elektrolytiske Love

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Arkitektur & Plantegninger Isolatorer Elektrolytter

Fig. 3. Beregning af Forholdet mellem Ionernes Vandringshastigheder

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Ioner Elektroder Elektrolyse

Fig. 8. Kalomelelektroden

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Elektroder Kalomel Kvægsølv

Fig. 11. Clarks Normalelement

Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug V... - 1915

Elektroder Clarks normalelement

Tg. 129

Historisk Mathematik - 1888

Matematik Lysstråler Perspektiver

Tg. 130

Historisk Mathematik - 1888

Perspektiver Matematik Lysstråler

>> Forsigtighed er nødvendighed, naar Bremserne skal anvendes. <<

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Bevægelsesenergi Vogne Bremser

>> Fra Asken og i Ilden <<

Michelins Haandbog for Automobilringe... - 1920

Reparationer Dæk Ild Aske

Fig. 9. Rummene for Akkumulatorbatteriet med Fordelingstavle

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Batterier Uddannelser Laboratorier

Fig. 20. Lokale i fysisk-kemisk Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Elektrokemi Partikler Den Polytekniske Læreanstalt Laboratorier

Fig. 21. Lokale i fysisk-kemiske Laboratorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Vanddampe Partikler Elektroder Elektrokemi Uddannelser Laboratorier

Fig. 40. Kedelanlæg

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Kedler Den Polytekniske Læreanstalt Kedelanlæg

Grundplan af Kedelhus

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Plantegninger Kedler Kedelhuse

Fig. 56

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Hovedstrømtavler Strømtavler Elektronik Strøm Strømskemaer

Fig. 58. Elektroteknisk Maskinsal

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Maskiner Maskinsale Elektronik

Fig. 59 Eksperimentertavle; Fig. 60. Eksperimentertavle

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Den Polytekniske Læreanstalt Elektronik Tavler

Fig. 61. Forskellige Modeller i den elektroniske Samling

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Elektronik Auditorier Samlinger Modeller

Fig. 62. Transformator til 100,00 Volt i det elektroniske Auditorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Uddannelser Transformatorer Elektronik Auditorier

Fig. 63. Det elektrotekniske Auditorium

Den Polytekniske Læreanstalt - 1910

Auditorier Uddannelser Elektronik

Ved Brygkedlen

Tuborg i Tekst og Billeder - 1915

Kedler Bryggerier Brygkedler

Indretningen af en Kamin

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Kaminer

Indretning af Gasovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Gasovne

Indretning af Jernovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Jernovne

Dampovn

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Vanddampe Dampe Dampovne

Indretning af Højtryksapparat

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Opvarmning Højtryk

Proces i en Lysflamme

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Varme Kulstof Flammer Væger Stearinlys

Skydelampe

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Lamper Lys Olie

Gjennemsnit af Skydelampe

Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste - 1865

Lamper Olie Lys

Fig. 8 Dampkjedler i Rjukan-Fabrikerne varmede ved Luftarterne fra Ovnene; Fig. 9 Granittaarne til Gas-absorption

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Dampe Varme Ovne Dampkedler Gas

Fig. 10 Schönherrs Ovne i Kristianssand

Særtryk af Naturens Verden - 1919

Opvarmning Ovne

Fig. 2 forestiller A f. en stor lysende kugle, og B en mindre uigennemsigtig; Fig 3: Kjerneskyggen opfanget af en skærm i mn.

Lyslære - 1852

Kærneskygger Lys Gennemsnit

Fig. 1. Faraday's Anskuelse over Gnistdannelse.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Poler Gnistdannelser Faraday Gnister

Fig. 2. Forsøgsopstilling til Bestemmelse af Gnistforsinkelse. G Primær- eller Hovedgnistbane, g2 den undersøgte Gnistbane. Gnistlængderne i disse betegnes ved henholdsvis L og l.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Hovedgnistbaner Primærgnistbaner Gnistforsinkelser Gnistlængder

Fig. 4. Opstilling til Bestemmelse af sammenhørende Værdier af Forsinkelsen t0 og Længden a.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Elektriske bølger Gnistbaner

Fig. 6. Den med o b c »ækvivalente, stejle« Bølgefront er e b d. Arealet o b c = Arealet b d c.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Energi Teori Volt

Fig. 7. Opstilling, i hvilken en Del af Forsinkelsen i g2 kompenseres ved den ekstra Traadlængde L'0 m mellem a og A1.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Trådlængde Gnistbaner

Fig. 9. B Batteri til Afionisering af Gnistrummet g1. S0 Selvinduktionsruller til at hindre den elektriske Bølges Udligning over B.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Udligning Elektriske bølger Selvinduktionsruller Gnistrum Afionisering

Fig. 11. Forsinkelsen rmin's Afhængighed af Gnistlængden for ren Katode. Den punkterede Linie fremstiller Parablen rmin = c*l^2. G Primærgnistbane. g Undersøgte Gnistbane.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Parabel Katoder Gnistbaner

Fig. 12. Forsinkelsen a's Afhængighed af Gnistlængden for ren Katode. G Primærgnistbane. g Undersøgte Gnistbane

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Katoder Anoder Gnistbaner Primærgnistbaner

Fig. 13. Glasbeholder til Gnistforsøg. K Katode. A Anode. E Mellemstykker, der kan skrues kortere eller længere ind paa de gennemgaende Stænger M, hvorved Gnistlængden l kan varieres.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistlængder Stænger Mellemstykker Anoder Katoder Gnistforsøg

Fig. 14. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft. De Punkter, for hvilke rmin er Minimum, er markeret ved Cirkler.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Primærgnister Cirkler Lufttryk

Fig. 15. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft. Selve de ved Forsøg bestemte Punkter er ikke indtegnede. Figuren har kun til Hensigt at give et Overblik over (p, rmin)-Kurvernes almindelige Forløb.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnistrum Gnister Tryk Målegnistrum Lufttryk

Fig. 16. Forsinkelsens Afhængighed af Lufttrykket for atmosfærisk Luft, Brint, Ilt og Kulsyre. Den punkterede Linie, hvortil som Ordinater svarer de paa højre Side angivne Spændinger, angiver Gnistspændingen som Funktion af Luftrykket for atmosfærisk Luft. L = 8 mm, l = 4 mm.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Arkitektur & Plantegninger Lufttryk Gnistspændinger Spænding

Fig. 17. Gnistbeholder for højere Tryk. H Messingrør. A og B Ebonitplader. D Gummiring til Tætning.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gummiringe Ebonitplader Messingrør Gnistbeholdere

Fig. 20. Kurve I fremstiller den minimale Forsinkelse rmin, Kurve II fremstiller den maskimale Forsinkelse rII for fuldkommen ren Anode, Kurve III fremstiller den til en vis Forureningsgrad af Katoden svarende Forsinkelse rIII for uren Anode.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Forureningsgrad Anoder

Fig. 21. Skematisk Fremstilling af Forsinkelsens Afhængighed af Elektrodernes Forurening. De med A og C mærkede Pile angiver voksende Forureningsgrad af henholdsvis Anode og Katode; i det halvcirkelformede Udgangspunkt er vedkommende Elektrode ganske ren. I. Katoden ren; II. Anoden ren; III. Katodeforurening konstant = a. IV. Anodeforurening konstant.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Anodeforurening Katodeforurening Katoder Anoder

Fig. 22. Forsøgsopstilling til Vædske-Katode. Figuren viser Forholdene for Kviksølvkatode; ved Anvendelsen af fortyndet Svovlsyre som Katode gik Ledningen P gennem hele Længden af Røret R og næsten op til Vædskeoverfladen ved C. Klemmen K, hvori Røret R er indspændt, kan indstilles mikrometrisk i Højden.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Katoder Kviksølvkatoder Væskekatoder

Fig. 23. Gnistbane med roterende Elektroder. Anode A og Katode C. Anoden er mikrometrisk indstillelig i Højden. S Karborundumpapir.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Karborundumpapir Katoder Anoder Gnistbaner

Fig. 24. Forskellige Elektrodeformer. S Kugler, 10 mm i Diameter, C Konus og P Spids.

Om Elektriske Gnister I - 1922

Spidse elektroder Konus Elektrodeformer

Billedsamling af gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Elektroder Poler

Billedsamling af Gnister

Om Elektriske Gnister I - 1922

Gnister Poler

Fig. 6. Sammenligning mellem Frith og Roger's A (1896) og Duddell's Opstilling B (1899). L0 Dæmperulle.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Batterier Vekselstrøm Dæmperuller

Fig. 10. Skematisk Strømdiagram for Poulsen-Buen. De tykke Linier angiver Svingningskredsen. Katoden bestaar af Kul, Anoden som Regel af vandkølet Kobber. Buen brænder i en brintholdig Atmostfære og i et transversalt Magnetfelt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Svingningskredse Poulsen-Buen Strømdiagrammer Magnetfelter

Nr. 6. »Stop« (Fare). I Mørke