tavle II. Fig. 1. Præparat fra overfladen af kanalvand der havde henstaaet nogle dage over mudder og i berøring med athmosfærisk luft. Fig. 2. Fra samme efter 5 døgns henstand i berøring med de spontant udviklede luftarter. Fig. 3. Fra samme efter 25 døgns henstand på samme maade. Fig. 4. Præparat af kondensationsvand fra inficeret luft. Fig. 5. Præparat af kjødvandsgelatine taget 24 timer efter blanding med kondensationsvand

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Bakteriologi Kloakker Drikkevand

Fig. 1. Dækglasaftryk af urglaskultur paa et sted, hvor to podefurer krydses. Vegetationen er 2 døgn gammel. Fig. 2. Som foregaaende. Vegetationen er 4 døgn gammel. Fig. 3. To større og to små kolonier, 12 døgn gamle, udvikledes nede i gelatinens masse, udtagne og behandlede paa den pag. 18 angivne maade. Fig. 4. En anden lignende koloni behandlet paa samme maade men udbredt ved tryk paa dækglasset. Fig. 5. Den stærkt farvede rand af tre fire lignende kolonier, 20 døgn gamle, sammenvoxede under udviklingen. Fig. 6. Karakteristisk tre døgn gammel vegetation paa og udenom et par kartoffelceller. Fig. 7. Sporedannelse i reagensglas- (Pepton-Gelatine) kultur efter 31/2 døgns henstand ved 35 grader. Fig. 8. Dækglasaftryk af urglaskultur. Podefurevegetation 13 døgn gammel. Fig. 9. Ligesaa. Podefurevegetationen er 22 døgn gammel. Fig. 10. Ligesaa. Podefurevegetationen er 24 døgn gammel. Fig. 11. Ligesaa. Podefurevegetationen er 29 døgn gammel.

Hygieiniske Undersøgelser - 1886

Kloakker Bakteriologi Drikkevand

Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten; Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten.

Menneskets Legeme - 1901

Blodlegemer Kredsløb Blod

Fig. 31. Tværsnit af Aortas (Storpulsaarens) Væg. (c. 30 Gange forstørret). 1 Den indre Hinde, 2 den mellemste Hinde med c Muskelfibre og d elastiske Traade, 3 den ydre Hinde; Fig. 32. Epitelceller fra Karrenes indre Hinde (350 Gange forstørret); Fig. 33. Muskel traade ra Karrenes mellemste Hinde (350 G. forst); Fig. 34. Net af elastiske Traade fra den indre Hinde af Lungearterien (350 Gange forstørret.)

Menneskets Legeme - 1901

Aorta Kredsløb Blod Epitelceller Arterier Vener Lungearterier

Fig. 43. Menneskets Hjerte og Lunger. Lungerne er rykket lidi tilbage for at vise hele Hjertet VH Venstre Hjertekammer, HH Højre Hjertekammer, HF Højre Forkammer, A Aorta, HV Hulvene, a a Arterier, V V Vener, L Luftrøret; Fig. 44. Hjerteklapperne set oven fra (Forkam- rene er borttagne). 1 Klap mellem højre For- kammer og højre Hjertekammer (trefliget), 3 Klap mellem venstre Forkammer og venstre Hjerte- kammer (tofliget), 4 Aortaklap, 5 Lungearterieklap

Menneskets Legeme - 1901

Arterier Vener Hjertekamre Lunger Hjerter Kredsløb Blod Hjerteklapper

Monierkonstruktioner. Etageadskilelse for monumentale Bygninger. (Kunstmusæumsbygning) 1:100; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Lager- og Fabriksbygninger etc. (Sct. Hans Hospitals Vaskeri.) 1 : 100; Monierkonstruktioner. Dekorativ Hvælving. (Kunstmusæumsbygninger.) 1 :100; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Stalde. 1 :100; Dekorativ Stjernehvælving for Kirker etc. 1 : 100; Monierkonstruktioner. Tagkonstruktion for Glashytter, Lagerbygninger etc. (Hellerup Glasværk). 1 :100; Monierkonstruktioner. Brokonstruktion med 127 Fods Spændvidde. (Udstillingen i Bremen 1890.) 11:100; Monierkonstruktioner. Etageadskiilelse for Fabriksbygninger, Lagerbygninger etc. 1:24; Monierkonstruktioner. Etageadskillelse for Beboelsesbygninger, monumentale Bygninger etc. 1:24

Om Monier-Konstruktioner - 1892

Bygningskonstruktioner Monierkonstruktioner Monierhvælv Moniertage

Fig, 93. Luftens bevægelse ved termisk ven- tilation, når aftrækket ligger ved loftet.; Fig. 94. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i væggen ligeoverfor tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 95. Luftens bevægelse når aftrækket ligger ved gulvet i samme væg som tilfør- selsåbningen for den friske (opvar- mede) luft.; Fig. 96. Luftbevægelsen ved aftræk ved loftet, når gaslamper er tændt og kølig luft tilføres gennem friskluftskanalen.

Sund Skoleungdom - 1917

Indeklima Varmelamper Friskluftskanaler Luftstrømme Ventilation

Fig. 1. Karakteristik for metallisk Leder, der følger Ohm's Lov: V= R * i.; Fig. 2.Statisk Karakteristik for en elektrisk Bue. Eksempel paa en »faldende« Karakteristik. I Nærheden af Punktet p kan man sætte: v - V0 = (i - I0) * tgφ, eller Δ = r' * Δi, hvor r' = - tgq ; Fig. 3. A: Amperemeter med Nulpunkt ved I0 Amp. V: Voltmeter med Nulpunkt ved V0 Volt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Arkitektur & Plantegninger Ohms lov Metalliske ledere Strøm Elektriske buer Statisk karakteristik Nulpunkter Amperemetre Ampere Volt Voltmetre

Fig.4. En af Frith og Roger's Metoder til Maaling af Buens »Modstand«. (1896) (X = R - R'). For Homogenkul og n = 250 er X negativ. For Vægekul og n = 2 er X positiv, mdens for n = 1,5, X er negativ. ; Fig. 5. W. E. Ayrton's Gengivelse af Frith og Roger's Paavisning af Buens negative Modstand. For Homogenkul og n ≤ 250 er I2 > I1 (Journ. Inst. E. E. Vol. 30. p. 267-270. 1990).; Fig. 6. Sammenligning mellem Frith og Roger's A (1896) og Duddell's Opstilling B (1899). L0 Dæmperulle.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Vægekul Homogenkul Vekselstrømkredse Vekselstrøm Batterier Dæmperuller

Fig. 8. Cykliske (v, i)- Kurver. 0 svarer til den statiske, ∞ til den impulsive Modstandsfaktor. For Kurverne 1, 2, 3 vokser Frekvensen i den angivne Rækkefølge.; Fig. 10. Skematisk Strømdiagram for Poulsen-Buen. De tykke Linier angiver Svingningskredsen. Katoden bestaar af Kul, Anoden som Regel af vandkølet Kobber. Buen brænder i en brintholdig Atmostfære og i et transversalt Magnetfelt.

Første Nordiske Elektroteknikermøde i... - 1922

Modstand Frekvenser Modstandsfaktorer Cykliske kurver Svingningskredse Poulsen-Buen Strømdiagrammer Magnetfelter

Fig. 1; Fig. 2; Fig. 3. Dobbelt Plade Kjölsvin; Fig. 4. Kasse Kjölsvin; Fig. 5. Mellemliggende Kjölsvin; Fig. 6. Flad Plade Kjöl & Center og flad Plade Kjölsvin; Gjennemgaaende & flad Kjölsvins Plade. Fig. 7; Gjennemgaaende & 2 flade Kjölsvins Plader. Fig 8; Gjennemgaaende Kjölsvin. Fig. 9 ; Gjennemgaaende Kjölsvin. Fig. 10; Fig. 11; Flad Plade Kjöl og mellem liggende og flad Plade Kjölsvin; Fig. 12; Mellemliggende Kjölsvin; Fig. 13; Gjennemgaaende Kjölsvin; Fig. 14 ; Flad Plade Kjöl og Mellemliggende Kjölsvin; Fig 15; Fig. 16

Rapport Over Skibsbyggeriet I England... - 1866

Illustrationer Jernskibe Konstruktioner Skibe Kølsvine